Min filosofi
Her kan du læse om min filosofi, hvad jeg står for som menneske og som psykolog.
Jeg tror på at villighed til forandring er det første skridt på vejen. Villighed til at turde se sine udfordringer i øjnene, og være villig til at søge hjælp til de ting man ikke kan håndtere alene. Hos ipsyk arbejder vi på at skabe forandring gennem ændring i livsmønstre og vaner.
Alle fortjener at trives og have livskvalitet, desværre oplever mange at være plaget af problemer med angst, lavt selvværd og indre krav eller kritik. Vi lever i et samfund præget af mange normer og krav af forskellig art, men alle fortjener at finde fodfæste og opnå balance i tilværelsen. Det er gennem balance vi finder ro og overskud til livet.
Vaner og mønstre kan være svære at ændre, jo længere tid vi har haft en bestemt måde at håndtere problemer på, jo længere tid kan det tage at ændre denne adfærd, både i tanke og i handling. Livsmønstre og vaner er formet af din unikke måde at være dig på. Det er din måde at klare dine udfordringer og den er formet af de situationer og erfaringer du har gjort dig indtil videre gennem livet. Nogle gange har vi udformet livsmønstre og vaner, der viser sig at være uhensigtsmæssige, som ikke leder os til de resultater vi ønsker for os selv. Nogle gange kan vores vaner og livsmønstre ligefrem blokere vejen til at finde trivsel og balance. For at komme på rette spor har vi brug for en kærlig guide, der kan hjælpe os med at finde ud af hvor vi skal starte. Jeg vil gennem min personlige erfaring og faglige viden hjælpe dig med at finde det sted du kan starte, derfra arbejder vi på din personlige udvikling.

Jeg betragter enhver som et unikt menneske, skabt af biologisk arv og de gener vi hver især har fået med os fra start. Men jeg ser i høj grad også ethvert menneske som et produkt af opvækstbetingelser. Det vil sige, at jeg tror på at miljøet former mennesket, men også at mennesket former miljøet. Vi udvikler vores måde at håndtere udfordringer på gennem vores opvækst, nogle gange resulterer det i hensigtsmæssige strategier men ikke altid. Når du henvender dig med et problem, vil jeg analysere hvad det er for strategier i dit liv, som ikke skaber hensigtsmæssige resultater for dig. Inden for schema terapi betyder det, at jeg ser på det vi kan kalde maladaptive schemaer og coping strategier. Du kan læse mere her… Schema terapi + kognitiv terapi. Den kognitive terapi går ikke konkret i dybden med hvordan dine livsmønstre og vaner er blevet til gennem opvæksten. Den kognitive terapi centrerer sig mere om at forstå hvordan dine automatiske tanker skaber eller vedligeholder følelser og adfærd. Derudover handler det om at finde alternative fortolkninger og ændre adfærd så du bliver i stand til at overvinde de udfordringer du står med. Du kan læse mere om den kognitive terapi her…
Det er ikke alle der ønsker at gå i dybden og forstå hvordan ens opvækst og samspil med sine nærmeste har formet den man er i dag. Og det kan jeg udmærket forstå, dog er min erfaring at hurtige løsninger og overfladiske tilgange ikke giver dig den viden og dybere ændring som skal til når du ønsker at ændre et problem du har haft gennem lang tid. Både personligt og fagligt har jeg erfaret at schema terapi kan skabe den gennemgribende forandring der skal til når langvarige udfordringer hindrer dig i at nå det du ønsker.
Alt efter hvilke udfordringer du står med på nuværende tidspunkt, finder vi frem til den løsning, der bedst egner sig for netop det du ønsker at opnå.
Navnet iPsyk udtrykker interaktiv psykologi, fordi jeg betragter forholdet mellem mig som psykolog og dig som klient, som et vigtigt samarbejde mellem to mennesker. Forskning viser at selve den terapeutiske relation er en vigtig faktor for et godt resultat af terapi. Derfor lægger jeg stor vægt på at vi begge føler os godt i relationen, det betyder at terapirummet er et rum med plads til at udtrykke det man har behov for, mine værdier er tillid, gensidig respekt og ydmyghed.
I menuen ovenfor finder du mere information om de problemer du kan få hjælp til hos iPsyk. Klik her for at læse mere om mig.