Hvad er forældre fremmedgørelse?

barn afviser forælder ved forældre fremmegørelse

Forældre fremmedgørelse er et relativt nyt begreb i Danmark og derfor kan det være svært at finde hjælp hvis du oplever at blive udsat for forældre fremmedgørelse. Men det er vigtigt at søge hjælp, så ikke du går rundt med denne belastning alene, det gælder både for dig men også for dit barns skyld. Få inddraget fagfolk med ekspertise så hurtigt du kan.

Jeg vil herunder give dig et indblik i hvad forældre fremmedgørelse er og hvilke negative konsekvenser det kan have for et barn på lang sigt.

Forældre fremmedgørelse er adfærd hvor en forælder intentionelt udviser uberettiget negative holdninger og følelser overfor barnets anden forælder, enten direkte overfor barnet, eller mens barnet overhører samtaler. Denne adfærd har til formål at påvirke og fordreje barnets holdning til den anden forælder, så barnet afviser eller distancerer sig fra den fremmedgjorte forælder. Det er en form for manipulation, der forvrænger barnets opfattelse og relation til den anden forælder, så den stemmer overens med den fremmedgørende forælders opfattelse af sin ekspartner (Jeg skriver ekspartner, fordi det som regel sker efter skilsmisser og samlivsophævelser). Det sker ofte fordi der er en form for kamp om barnet, eventuelt bopælsret, forældremyndighed og samvær og det sker som regel i høj konflikt sager.

Den forælder der fremmedgør kan gøre det af mange forskellige årsager. Det kan være en dyb frygt for at miste barnet f.eks. ved at miste retten til samvær, bopæl, forældremyndighed og dermed risikere, at blive fravalgt af barnet til fordel for den anden forælder. Det vil være smertefuldt for de fleste forældre at miste samkvem med sit barn. Derfor sætter den fremmedgørende forælder alt ind på at påvirke barnets holdning overfor den anden forælder. De uberettiget negative holdninger stammer fra forælderens egne sårede følelser eller oplevelser af uretfærdighed og svigt. Det kan være den anden forælder har fundet en ny partner, eller var utro og derfor gik forholdet i stykker. Den fremmedgørende forælder vil ikke risikere at miste barnet, det vil være for smertefuldt og derfor slår kamp og overlevelsesmekanismer til. Det kan også være en forælder der forsøger at få barnet over på sin side i en højkonflikt skilsmisse for at få ”retten” til barnet. Der kan være elementer af hævn i fremmedgørelsen og barnet bliver et redskab til at få hævn. Der er dog kun en der virkelig taber i denne kamp og det er barnet. Barnet har dybets set brug for at have omsorgsfulde og trygge relationer til begge sine forældre.

Det har dybe konsekvenser for et barn at blive udsat for forældre fremmedgørelse. Det er ikke altid barnet mærker konsekvenserne mens fremmedgørelsen foregår, men på længere sigt frarøver den fremmedgørende forælder barnet en forælder relation. Det er svigt af barnets dybeste behov for begge sine forældre og misbrug af barnet for egen vinding.

Det er vigtigt at huske på at denne type af adfærd fra en voksen overfor et barn betragtes som et psykisk overgreb på barnet. I det Amerikanske diagnosesystem (DSM 5) indgår forældre fremmedgørelse som en diagnose under kategorien psykiske overgreb mod børn. Forældre fremmedgørelse har som regel alvorlige og betydelige konsekvenser for barnet på lang sigt, idet barnet frarøves en nærende relation med den fremmedgjorte forælder. Et barn vil altid eksistere i en viden om at det har to forældre. Bliver den ene forælder nedgjort vil barnet ubevidst føle at en del af dem selv er forkert og uværdig. Dette kan resultere i lavt selvværd, selvhad, angst mm. fordi barnet begynder at hade den side af sig selv der minder om den fremmedgjorte forælder. Det skal siges at dette ikke altid sker, men det er vigtigt at have øje for at sandsynligheden for at dette kan ske.

Langvarige konsekvenser af forældre fremmedgørelse

Forældre fremmedgørelse kan have alvorlig negativ effekt langt ind i barnets voksne liv.

Herunder vil jeg beskrive nogle af de negative psykologiske og sociale konsekvenser det kan have for børn at blive udsat for forældre fremmedgørelse.

  • Lavt selvværd

Barnet består dybest set af gener fra begge sine forældre. Når den ene forælder gentagne gange, bliver talt ned, hånet, bagtalt eller på anden måde gjort til syndebuk påvirker det ubevidst barnets egen selvopfattelse, idet barnet godt ved, at det er en blanding af begge sine forældre. Det kan resultere i selvhad hos barnet, når barnet oplever at have nogle træk som minder om det der kommer fra den forælder der bliver udsat for fremmedgørelsen. Udtalelser som ”din far er ligeglad med dig”, ” han kommer aldrig til at elske dig” eller ”din mor er psykisk syg” har ødelæggende betydning for barnet og dets eget selvbillede og kan også resultere i lavt selvværd og allerværst selvhad.

  • Depressioner

Depression er en mental tilstand der er udbredt blandt voksne børn som har været udsat for forældre fremmedgørelse. Depressive episoder i ungdom og voksenliv har ofte rod i følelser af at være uelsket og uden relation til den fremmedgjorte forælder. Den tidlige separation og fremmedgørelsen overfor den ene af forældrene har frarøvet barnet en vigtig kilde til omsorg, selvforståelse og en følelse af helhed, denne mangel kan lede til depression.   

  • Manglende evne til autonomi og selvstændighed

Når børn bliver manipuleret til at tænke negativt eller fravælge den anden forælder, bliver de indirekte frarøvet friheden til at tage uafhængige beslutninger, baseret på egne fornemmelser. Det er evnen til autonomi der underudvikles, idet barnet styres af den forælder der manipulerer og underminerer tilliden til den anden forælder. Barnet underudvikler evnen til at tage vigtige beslutninger ud fra egen mavefornemmelse, idet barnet indirekte lærer, at de ikke må lytte til deres egne følelser og behov. Det er den manipulerende/fremmedgørende forælder der har magten og står ved roret, det er den forælders behov der er i første række, ikke barnets. Dette mønster følger mange fremmedgjorte børn langt ind i voksenlivet, hvor det bliver svært for dem at stå i sig selv, uden at læne sig op ad en autoritet (kæreste eller forælder).

  • Usikker tilknytningsstil

Forældre der fremmedgør, er optaget af egne behov, fremfor at møde barnets emotionelle behov. De kultiverer barnets afhængighed af dem og manipulerer barnet psykologisk for at kontrollere dem. Når børn vokser op i sådan et miljø, har de en tendens til at udvikle usikker tilknytningsstil. Den usikre tilknytnings stil grunder i, at den som skulle have varetaget barnets sunde udvikling ved at lære barnet at mærke egne behov og have friheden til at stå ved dem, i stedet har brugt barnet til at tjene sit eget formål, på den måde er barnet blevet misbrugt i forælderens interesse. Den psykologiske manipulation kan have mange ansigter men tilfældes er hovedformålet, at få barnet til at blive hos en og fravælge den anden. Barnet bliver i bund og grund brugt til at tjene den voksnes behov, det får ikke hjælp til at mærke egne behov hvis ikke det er i den fremmedgørende forælders interesse.

  • Alkohol eller stofmisbrug

Voksne børn der lider over tabet af en forælder tidligere i livet, kan vende sig mod brug af rusmidler eller alkohol som en flugtvej for at dulme smerten.

  • Mangel på tillid

Mangel på tillid, både til sig selv og andre, er et almindeligt tema hos voksne børn der har været udsat for forældre fremmedgørelse. Nogle voksne børn kan tro at ingen vil kunne elske dem eller tror at ingen ønsker at være sammen med dem, når nu deres egen forældre ikke elskede dem nok til at blive i deres liv. Barnet ved ikke at det var manipulation og en fordrejning af sandheden for at vinde barnet. De er vokset op med at tro på en fordrejning af sandheden, den fremmedgørende forælder har ikke været ærlige omkring deres egen andel i bruddet, eller deres egne egoistiske motiver og de har ikke hjulpet barnet til at se nuancerne og de gode sider i den anden forælder. Det bliver i sidste ende barnets tab.

  • Fremmedgørelse overfor egne børn

Tragedier har det med at gentage sig. Mange voksne børn har destruktive mønstre med sig som leder til familie sammenbrud i deres liv som voksne, de oplever ofte dårlige bånd i forældre relationer og fremmedgørelse overfor deres egne børn senere i livet.

  • Skilsmisse

Voksne børn som har været ofre for forældre fremmedgørelse har en højere skilsmisse rate i forhold til det nationale gennemsnit. De voksne børn har en tendens til at vælge livspartnere der ligner den fremmedgørende forælder. Disse partnere sætter som regel deres egne behov først, mangler empati for andre og udøver manipulation og kontrol, de bliver en fornyet udgave af den manipulerende forælder og det voksne barn kommer som regel til at lide i relationen med manglende evne til at tro på sig selv, lavt selvværd, mistillid mm. det fører som regel til skilsmisse.

Det er trist at læse om de langsigtede konsekvenser af forældre fremmedgørelse. Ligesom negativ social arv har sådanne mønstre tendens til at gentage sig i livet og går i arv gennem generationer. Vi har tidligere været mere eller mindre blinde overfor dette område og meget uret er helt sikkert blevet begået, både mod ex partnere og børn i selvretfærdiggørelsens navn. Der findes heldigvis mere og mere viden om forældre fremmedgørelse og vi kan gøre noget for at forhindre det. Først og fremmest kan vi søge viden og terapeutisk hjælp, hvis vi som børn blev gjort til ofre for forældre fremmedgørelse og vi kan som voksne forældre tage ansvaret på os og lære nye og sundere måder at relatere til vores ex partner og børn. Jeg håber at denne artikel vil være med til at få forældre til at gribe i egen barm og se på egen adfærd, specielt når det gælder forhold til ex partnere og børn sådan at disse negative effekter kan mindskes.

Hvilke tegn er der hos barnet på forældre fremmedgørelse?

Børn der er udsat for forældre fremmedgørelse, udviser ofte nogle særegne tegn. De tegn vil herunder blive fremsat.

  • Barnet er på en nedværdigelses kampagne overfor den fremmedgjorte forælder

Dette viser sig ved at barnet ubønhørligt deltager i at afvise, kritisere, nedværdige, navngive, eller afskrive sig den fremmedgjorte forælder uden at vise følelser af afsavn eller skam.

  • Useriøs rationalisering

Når barnet bliver spurgt omkring forklaringer på hvorfor det vælger at udtale sig som det gør, så kommer der svage, useriøse, måske absurde rationaliseringer for deres afvisning eller kritik af den fremmedgjorte forælder.

  • Barnet tror det tænker uafhængigt

Barnet insisterer på at deres valg og følelser er deres egne.

  • Kan ikke tåle kritik af den fremmedgørende forælder

Barnet forsvarer den fremmedgørende forælder og kan blive meget vred hvis der stilles spørgsmål ved om det er holdninger der kommer fra den forælder der udsætter barnet for fremmedgørelsen.

  • Mangel på ambivalens

Barnet opfatter den fremmedgørende forælder som udelukkende god og den fremmedgjorte forælder som udelukkende dårlig. Derfor støtter de kun den fremmedgørende forælders holdninger uanset hvilket emne der drejer sig om.

  • Mangel på skyld overfor grusomheden mod den fremmedgjorte forælder

I og med barnet opfatter den fremmedgjorte forælder som udelukkende dårlig, så har barnet ingen empati eller hensyntagen overfor deres måde at behandle forælderen på. De ser ud til at glæde sig over deres had til den fremmedgjorte forælder.

  • Brug af lånte scenarier

Barnet bruger minder og holdninger fra den fremmedgørende forælder til at retfærdiggøre deres handling.

  • Spreder fjendskab

Barnet spreder aktivt fjendskab til den fremmedgjorte forælders udvidede familie. Italesætter forælderen nedladende eller påpeger fejl og mangler.

Disse otte tegn, som børn der er udsat for forælder fremmedgørelse ofte udviser, kan variere alt efter hvor alvorlig fremmedgørelsen er.

Hvad er tegn på skadende adfærd hos den fremmedgørende forælder?

Nu vil jeg komme ind på hvilke tegn der er på forældre fremmedgørelse hos den forælder der praktiserer det.

  • Taler generelt dårligt eller nedsættende om den anden forælder

Alt hvad den fremmedgjorte forælder gør forkert bliver nævnt, måske ligefrem overdrevet. Det kan være det bliver sagt direkte til barnet eller indirekte, hvor barnet overhører forælderen tale nedsættende om den anden forælder til familie, venner og bekendte.

  • Får den fremmedgjorte forælder til at fremstå farlig eller syg

Den fremmedgjorte forælder bliver beskyldt for at være psykisk syg, eller være emotionelt ustabil og farlig at være sammen med. Den fremmedgørende forælder vil italesætte den anden forælder så han/hun står i et dårligt lys. Der bliver ikke sat fokus på de gode aspekter ved den anden forælder.

  • Den fremmedgørende forælder deler materiale fra retssagen eller sagsagter omkring konfliktsagen vedrørende barnet.

Barnet bliver inddraget i den voksne konflikt og bliver manipuleret til at tage stilling i favør for den fremmedgørende forælder.

  • Beskyldninger om manglende kærlighed til barnet

En fremmedgørende forælder kan finde på at sige, din far elsker dig ikke nok, det er derfor han har fundet en anden.

  • Æreskrænker den fremmedgjorte forælder overfor autoriteter

Den fremmedgørende forælder italesætter den anden forælder respektløst som en der er uansvarlig eller fremhæver fejl og mangler, udelukkende for at få den anden forælder til at stå i et dårligt lys overfor autoriteter såsom myndigheder, institutioner, psykologer, sagsbehandlere mm.

  • Begrænser kontakt

For at afskære barnet og få mere kontrol og magt over barnet afskærer den fremmedgørende forælder barnet for kontakt med den anden forælder. Enten ved at planlægge så det går ud over tid barnet har med den anden forælder, eller at manipulere barnet til ikke at ville se sin anden forælder, fordi der er noget sjovere der sker hos den fremmedgørende forælder.

  • Deler forældre konflikt eller ægteskabelige temaer med barnet

Barnet bliver inddraget i tematikker der angår voksne. Barnet har ikke mulighed for at vurdere hvorfor den anden forælder valgte som han/ hun gjorde. Det kan være om konflikt om børnepenge eller utroskab mm.

  • Taler nedsættende om den fremmedgjorte forælders familie eller nye kæreste

Det handler for den fremmedgørende forælder om at få den anden forælders liv til at fremstå så negativt som muligt. Det kan være at den anden forælders nye ægtefælle bliver bagtalt som en der har ødelagt mors og fars forhold og den persons skyld at mor og far ikke længere er sammen. Det kan være bedsteforældre der italesættes nedgørende. Alt sammen præger barnets holdning overfor den fremmedgjorte forælders familie og nære bånd.

  • Opsnapper opkald eller tekstbeskeder

Den fremmedgørende forælder overvåger eller tillusker sig adgang til at overhøre eller se beskeder som kommer fra den anden forælder.

  • Gemmer barnet eller flytter væk

Den fremmedgørende forælder søger for at sabotere samvær enten ved at barnet ikke bliver afleveret eller at han/hun vælger at flytte væk, uden den anden forælders vidende og tilsagn.

Men intet er helt sort hvidt og det komplekse er at forælder fremmedgørelse indimellem kan være berettiget. Det vil jeg komme nærmere ind på herunder.

Hvornår er der tale om fremmedgørelse og hvornår er det ikke forældre fremmedgørelse?

Forældre fremmedgørelse kan indimellem være berettiget. Vi skal skelne imellem hvornår der er tale om en juridisk berettiget grund til at beskytte barnet mod den anden forælder. Et barn der afviser en af sine forældre på grundlag af oplevelser med f.eks. at blive slået er alvorligt og skal selvfølgelig undersøges og respekteres. Dog er det ikke altid så ligetil at finde ud af om barnets udsagn er berettiget. Eksempler fra den virkelige verden indebærer at en forælder manipulerer barnet til at sige at det er blevet slået, også selvom det intet hold har i virkeligheden. Det er utrolig komplekst og der er visse tegn som det er vigtigt at undersøge og forholde sig til. Et tegn kan være barnets attitude, er det et barn der står frem og åbent proklarerer at de er blevet slået, uden at vise tegn på at være skamfuldt eller tynget af situationen. Børn der udsættes for vold, forsøger ofte at skjule det og skammer sig over det. Det er også vigtigt at se på barnets holdning overfor den forælder der fremmedgør den anden. Er barnet nuanceret i sit syn på den forælder, eller er det som om barnet har et entydigt og farvet billede af den forælder som den gode/rigtige og den anden forælder som den forkerte.

En forælder der er alkoholiker kan godt risikere at blive afvist af sit barn. Det er ikke nødvendigvis forældrefremmedgørelse. Det kan være at barnet har en fornuftig grund til at føle sig utryg i den alkoholiserede forælders hjem. Barnet vil i sådan en situation som regel have det svært og være tynget, det vil være svært for barnet der ikke er fremmedgjort at skulle vælge en forælder fra. Det er altså utrolig komplekse situationer at skelne i og det kræver en utrolig dygtig indlevelsesevne og grundig viden om familien, at kunne forstå de årsager og mekanismer der træder i kraft. Det er dybe bånd og tilknytning der står på spil.

En forælder kan have gode grunde til at beskytte et barn mod den anden forælder. De gode grunde inkluderer en familie historik med psykisk eller fysisk vold i hjemmet, seksuelt misbrug, omsorgssvigt, mentale forstyrrelser eller stofmisbrug. Dette sker ofte i højkonflikt sager, hvor børn står i midten og trækkes gennem retssystemet til høringer mm. Det er vigtigt, som forældre, at vurdere om barnet i virkeligheden tager mere skade af at skulle igennem en lang retssag. Retssager og afhøringer er stressende og mange børn rammes af dette mareridt når forældre ikke kan finde ud af at tage ansvar for deres fælles forældreskab.

Hvornår er kritik uberettiget?

Det er vigtigt at skelne, hvornår kritik mod den anden forælder er berettiget eller uberettiget. Hvis fx en far er voldelig og har et hashmisbrug, så er der en ganske god grund til at en mor ønsker at beskytte sit barn mod faderen. På den anden side kan man stille spørgsmål tegn ved om ikke et barn altid har ret til at kende begge sine forældre. Det er svære afgørelser at navigere i og derfor vigtigt at der i forældremyndighedssager er specialuddannede fagpersoner, der kan undersøge sagen i dybden. Uberettigede anklager har ikke hold i virkeligheden, eller i hvert fald ikke tilstrækkelig berettigelse til at barnet skal tage afstand fra den forælder. Alle børn har i bund og grund ret til og behov for at have et kærligt forhold til begge sine forældre. På den måde kan barnet integrere sig selv som et psykisk helt individ, for til sidst at finde sin egen identitet og frigøre sig fra sine forældre. 

Hvor kan du søge hjælp til forældre fremmedgørelse?

Oplever du at blive udsat for ovenstående bør du søge hjælp til at håndtere den svære situation. Det er ekstremt smertefuldt for alle implicerede at være involveret i konflikter der tager sådan en skadelig drejning som forældre fremmedgørelse. Uanset hvordan du oplever at dit barn er blevet vent imod dig, så hold modet oppe. Dit barn er blevet udsat for manipulation og er ikke selv skyld i det der sker. Barnet har ikke den modenhed det kræver at kunne gennemskue sådan en adfærd fra en voksen. Derfor er det vigtigt at hente støtte hos kvalificerede fagpersoner som kan rådgive dig og støtte dig emotionelt. Uden den rette emotionelle støtte er det sandsynligt at den fremmedgørende forælder får succes med sit fremmedgørende projekt fordi det kan have en tendens til at blive selvforstærkende når smerten er stor. Undlad at deltage i denne ødelæggende magtkamp og gør alt hvad du kan for at holde dit eget liv stabilt og sikkert. I sidste ende vil de fleste forældre der udsætter deres børn for denne form for manipulation blive afsløret.

Jeg har gennem flere år fordybet mig inden for dette område og undersøgt hvordan det kan hænge sammen med konflikter mellem forældre, hvor der er personlighedsforstyrrelser, alkoholmisbrug, narcissisme og andet konfliktmateriale. Du er velkommen til at tage kontakt uanset om du selv er blevet udsat for forældre fremmedgørelse som barn og kæmper med følgerne, eller hvis du oplever at blive udsat for fremmedgørelse af din ekspartner. Jeg vil rådgive og støtte dig med den viden jeg har indenfor området. Det skal siges at jeg på ingen måder kan give juridisk rådgivning. Jeg kan udelukkende hjælpe dig med at bearbejde de psykiske konsekvenser og rådgive dig psykologisk.

Scroll to Top