Pessimisme og bekymring schema

Når schemaet Pessimisme og bekymring er dominerende, undertrykker personen ofte spontane følelser og impulser. Nogle stræber efter at møde indre normer og regler, der omhandler, hvordan man kan yde optimalt i en given situation. Det bliver som regel på bekostning af glæde og det at give et autentisk udtryk for sig selv, slappe af, skabe tætte relationer og et godt helbred.

Barndommen kan have været præget af strenghed, undertrykkelse og disciplin, fremfor leg og det at give spontant udtryk for sig selv. Selvkontrol og selv fornægtelse har domineret over spontanitet. Børn blev ikke opmuntret til at lege og forfølge glæde, de lærte i stedet at være vagtsomme overfor mulige negative hændelser og måske se livet i et lidt dystert skær. Typisk kan denne vagtsomhed have sin oprindelse i en forældre figur, der havde tendens til at være på vagt, eller overbekymre sig om negative ting. Barnet har gennem rolle indlæring fra denne forælder lært, at hvis ikke de er på vagt og forsigtige kan der ske negative ting.
Pessimisme og bekymring schema
Pessimisme og bekymring
Negativitet og pessimisme er et gennemtrængende livslangt fokus på negative aspekter ved livet (smerte, sygdom, død, tab, bedrag, skuffelse, konflikt, bekymringer om fremtid mm.), positive aspekter ved livet minimeres og forsvinder i baggrunden. Personen har en forventning om, at alt kan eller vil gå galt, på arbejde, finansielt, eller i relationer. De har en iboende frygt for at lave fejl, der kan lede til et finansielt kollaps, tab, ydmygelse, eller at blive fanget i en dårlig situation. Fordi personen med pessimisme schemaet overdriver potentielle negative udfald ved livet, er de ofte karakteriseret ved at være bekymrede, betænkelige, overvagtsomme, klagende eller ubeslutsomme. De kan være plaget af ruminering/vedvarende bekymringer, om de gør det rigtige i en situation, for at forhindre noget negativt i at ske. Man kan sige at grundtilstanden er ængstelig/angst.
Typiske føler personen kronisk anspændthed, angst, bekymrer sig og adfærden er klagende eller præget af ubeslutsomhed. Glasset er altid halvt tomt uanset hvilken beslutning personen tager.

Mål for behandlingen
At få personen til at se fremtiden mere objektivt og positivt. Forskning viser at det er sundt at se fremtiden i et illusorisk skær, altså lidt mere positivt, end en helt realistiske tankegang. Man får det ikke bedre af at forestille sig det værste, hvis det værste sker, så har der ikke været nogen glæde overhovedet. Selvom det er sundt at være positivt indstillet og håbe på det bedste, er det vigtigt at hjælpe personen med at være i trit med realiteten, så man ikke udsætter sig selv for unødige skuffelser eller direkte farefuld opførsel. En sund frygt beskytter, men hæmmer ikke livet i at udfoldes. Hvis personen undlader at være positivt indstillet på grund af frygt for skuffelse, så undersøges det hvad det er for en skuffelse der har givet dette indtryk hos personen tidligere i livet. Måske mangler personen at sørge over et tab, eller få den rette støtte og omsorg til at komme videre. Målet er ikke total optimisme og at leve bekymringsfrit, men at opbygge en moderat positivisme fremfor stærk negativitet og bekymring.
Tegn på bedring er at personen bekymrer sig mindre, har et mere positivt fremsyn og stopper med at forudsige negative ting og ruminere over fremtiden. Personen begynder at have en holdning til at det skal nok gå, jeg kan godt slippe grebet lidt. De prøver ikke desperat at undgå fejltagelser, de gør en fornuftig indsats for at undgå fejltagelser og fokuserer mere på at tilfredsstille emotionelle behov og følge deres naturlige tilskyndelser.

Jefferey Young har identificeret maladaptive og dysfunktionelle schemaer, følg et link herunder for et overblik eller en detaljeret beskrivelse af de enkelte schemaer:

Scroll to Top