Anerkendelsessøgende schema
Mennesker med det anerkendelsessøgende schema lægger overdrevet vægt på at opnå godkendelse og anerkendelse fra andre mennesker på bekostning af at få egne følelsesmæssige kærnebehov opfyldt og udtrykke deres naturlige inklinationer. Fordi de vanemæssigt fokuserer på andres reaktioner frem for deres egne reaktioner, fejler de i at udvikle en stabil indre styret fornemmelse for sig selv.
Man skelner mellem to undertyper:
En kvinde udtalte ”Du ved hvordan det er, når du går på gaden og ser en smuk kvinde gå forbi, hun ser godt ud og det ser ud som om hele hendes liv bare er fint. Jeg har ofte tænkt, at hvis jeg skulle vælge, så vil jeg hellere se godt ud og se ud som om jeg har et fantastisk liv, end rent faktisk at have et”.Alice Miller (1975) skriver i bogen Prisoners of childhood om det at søge anerkendelse. Mange af de fortællinger hun fremstiller, er individer i den narcissistiske ende af dette schema. Som børn har de lært at stræbe efter godkendelse og anerkendelse, fordi det var hvad deres forældre opmuntrede dem til eller pressede dem til. Forældrene opnåede anerkendelse gennem børnene og børnene voksede sig mere og mere fremmede over for deres ægte selv og egne naturlige emotionelle behov og inklinationer.
- Den første type søger anerkendelse, de vil gerne have at alle skal kunne li dem, de vil gerne passe ind og blive accepteret.
- Den anden type søger godkendelse, de vil gerne have bifald og beundring. Den sidste er typisk mere narcissistisk.
En kvinde udtalte ”Du ved hvordan det er, når du går på gaden og ser en smuk kvinde gå forbi, hun ser godt ud og det ser ud som om hele hendes liv bare er fint. Jeg har ofte tænkt, at hvis jeg skulle vælge, så vil jeg hellere se godt ud og se ud som om jeg har et fantastisk liv, end rent faktisk at have et”.Alice Miller (1975) skriver i bogen Prisoners of childhood om det at søge anerkendelse. Mange af de fortællinger hun fremstiller, er individer i den narcissistiske ende af dette schema. Som børn har de lært at stræbe efter godkendelse og anerkendelse, fordi det var hvad deres forældre opmuntrede dem til eller pressede dem til. Forældrene opnåede anerkendelse gennem børnene og børnene voksede sig mere og mere fremmede over for deres ægte selv og egne naturlige emotionelle behov og inklinationer.
Mange med dette schema har både mangel på varm kontakt og nærhed og det anerkendelses-søgende schema. Det sidst nævnte er ofte linket til det første med mangel på varm kontakt og nærhed.
Men dog er mange med schemaet både omsorgsfulde og anerkendelsessøgende. I mange familier var forældrene meget børne orienterede og kærlige, men samtidig også meget optaget af hvordan de fremstår udadtil. Børn fra disse familier føler sig elskede men har ikke udviklet en stabil indre styret fornemmelse for sig selv. Fornemmelsen for sig selv er styret af andres respons. De har et underudviklet, eller falsk selv ikke et sandt selv. Narcissister er i den ekstreme ende af dette schema, men der er mange mildere former, hvor personen er mere psykologisk sund men dog stadig hengivet til at søge anerkendelse og accept på bekostning af at give et ægte udtryk for sig selv.
Typisk adfærd inkluderer det at være medgørlig og please andre for at få accept eller godkendelse. Nogle anerkendelsessøgende placerer sig i en underdanig rolle for at få anerkendelse. Andre kan føle sig underligt til mode omkring dem fordi de virker så ivrige efter at behage.
Typisk adfærd inkluderer også at lægge betydelig vægt på udseende, penge, status, præstationer og succes for at få anerkendelse fra andre. De kan fiske efter komplimenter eller fremstå indbildske og prale af hvad de har opnået. Alternativt kan det være på en finere måde at personen skjult manipulerer samtalen over på de områder, hvor de kan referere til det de er stolte af. Schemaet anerkendelsessøgende er forskellig fra andre schemaer der også kan resultere i anerkendelsessøgende adfærd. Når en person fremviser anerkendelsessøgende adfærd, er det motivationen bag, der bestemmer om det er dette eller et andet schema der bestemmer adfærden. F.eks. adskiller det sig fra schemaet ufravigelige normer, idet adfærd hos personer med ufravigelige normer er bestemt af et indre krav om at møde bestemte normer og værdier, hvor det hos den anerkendelsessøgende afhænger af at opnå ekstern anerkendelse. Schemaet adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet underkastelse er frygt baseret og har til hensigt at undgå konsekvenser ved ikke at underlægge sig en anden vilje, hvor anerkendelses schemaet ikke er det. Personer med underkastelses schemaet som det primære kan opføre sig som om de søger anerkendelse, men de gør det fordi de er bange for konsekvenser, f.eks. at blive straffet eller forladt. Anerkendelses schemaet adskiller sig fra schemaet ofre sig, i det personen ikke gør ting for at hjælpe andre som opfattes som skrøbelige eller hjælpeløse. Schemaet adskiller sig også fra særret/særstatus schemaet, da den anerkendelsessøgende adfærd ikke er et forsøg på at få sig selv til at virke bedre eller mere overlegen end andre. Hvis personen opfører sig anerkendelsessøgende i et forsøg på at opnå magt, speciel behandling, eller kontrol så har de også særret/særstatus schemaet. Ofte er anerkendelses schemaet et forsøg på at overkompensere for en følelse af at være forket, mangle nærhed og varm kontakt eller social isolation. Der findes både sunde og maladaptive (usunde) udtryk for schemaet anerkendelsessøgende. Det er almindeligt, at succesfulde mennesker har schemaet. Mange er dygtige til at fornemme hvad der vil give dem anerkendelse og accept, og de kan tilpasse deres adfærd som en kamæleon for at indynde sig eller imponere andre mennesker.
Typisk adfærd inkluderer også at lægge betydelig vægt på udseende, penge, status, præstationer og succes for at få anerkendelse fra andre. De kan fiske efter komplimenter eller fremstå indbildske og prale af hvad de har opnået. Alternativt kan det være på en finere måde at personen skjult manipulerer samtalen over på de områder, hvor de kan referere til det de er stolte af. Schemaet anerkendelsessøgende er forskellig fra andre schemaer der også kan resultere i anerkendelsessøgende adfærd. Når en person fremviser anerkendelsessøgende adfærd, er det motivationen bag, der bestemmer om det er dette eller et andet schema der bestemmer adfærden. F.eks. adskiller det sig fra schemaet ufravigelige normer, idet adfærd hos personer med ufravigelige normer er bestemt af et indre krav om at møde bestemte normer og værdier, hvor det hos den anerkendelsessøgende afhænger af at opnå ekstern anerkendelse. Schemaet adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet underkastelse er frygt baseret og har til hensigt at undgå konsekvenser ved ikke at underlægge sig en anden vilje, hvor anerkendelses schemaet ikke er det. Personer med underkastelses schemaet som det primære kan opføre sig som om de søger anerkendelse, men de gør det fordi de er bange for konsekvenser, f.eks. at blive straffet eller forladt. Anerkendelses schemaet adskiller sig fra schemaet ofre sig, i det personen ikke gør ting for at hjælpe andre som opfattes som skrøbelige eller hjælpeløse. Schemaet adskiller sig også fra særret/særstatus schemaet, da den anerkendelsessøgende adfærd ikke er et forsøg på at få sig selv til at virke bedre eller mere overlegen end andre. Hvis personen opfører sig anerkendelsessøgende i et forsøg på at opnå magt, speciel behandling, eller kontrol så har de også særret/særstatus schemaet. Ofte er anerkendelses schemaet et forsøg på at overkompensere for en følelse af at være forket, mangle nærhed og varm kontakt eller social isolation. Der findes både sunde og maladaptive (usunde) udtryk for schemaet anerkendelsessøgende. Det er almindeligt, at succesfulde mennesker har schemaet. Mange er dygtige til at fornemme hvad der vil give dem anerkendelse og accept, og de kan tilpasse deres adfærd som en kamæleon for at indynde sig eller imponere andre mennesker.
Mål for behandlingen
Helt basalt handler det om at personen lærer at de har et sandt autentisk selv som er forskelligt fra deres anerkendelsessøgende falske selv. De har brugt hele deres liv på at undertrykke deres følelser og inklinationer for at opnå anerkendelse og accept fra andre. Fordi det sande selv er blevet undertrykt, er de basale behov ikke blevet mødt. Hvis vi sammenligner det at være sand mod sig selv, med det at opnå andres anerkendelse, er det sidste kun en overfladisk og kortvarig tilfredsstillelse. Grundantagelsen er at mennesker opnår mest tilfredshed og glæde ved livet når de udtrykker autentiske følelser og handler i overensstemmelse med deres naturlige inklinationer. De fleste personer med dette schema ved ikke hvad det betyder at være autentisk. De kender ikke deres egne naturlige inklinationer og hvordan de skal handle efter dem. Målet for behandlingen er få hjælp til at fokusere mindre på at opnå andres anerkendelse og accept og mere på hvem du selv er og hvad du værdsætter ud fra egne værdier.
Helt basalt handler det om at personen lærer at de har et sandt autentisk selv som er forskelligt fra deres anerkendelsessøgende falske selv. De har brugt hele deres liv på at undertrykke deres følelser og inklinationer for at opnå anerkendelse og accept fra andre. Fordi det sande selv er blevet undertrykt, er de basale behov ikke blevet mødt. Hvis vi sammenligner det at være sand mod sig selv, med det at opnå andres anerkendelse, er det sidste kun en overfladisk og kortvarig tilfredsstillelse. Grundantagelsen er at mennesker opnår mest tilfredshed og glæde ved livet når de udtrykker autentiske følelser og handler i overensstemmelse med deres naturlige inklinationer. De fleste personer med dette schema ved ikke hvad det betyder at være autentisk. De kender ikke deres egne naturlige inklinationer og hvordan de skal handle efter dem. Målet for behandlingen er få hjælp til at fokusere mindre på at opnå andres anerkendelse og accept og mere på hvem du selv er og hvad du værdsætter ud fra egne værdier.
Jefferey Young har identificeret maladaptive og dysfunktionelle schemaer, følg et link herunder for et overblik eller en detaljeret beskrivelse af de enkelte schemaer: