Når parforholdet knager
DR-nyheder havde en artikel om parforhold og hvorfor man kan opleve de samme problemer igen og igen, selvom man er gået ind i et nyt forhold.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/knager-dit-parforhold-du-bliver-ikke-mere-tilfreds-med-en-ny-kaereste
Mange tror desværre, at når der er problemer i forholdet, så er det sikkert fordi man er vokset fra hinanden. Det kan også være sandt i nogle tilfælde, men undersøgelser viser, at det er de færreste der oplever øget tilfredshed i længden ved at gå ind i et nyt forhold.
Klart nok oplever de fleste suset og rusen ved forelskelsen, men når forelskelsen er ovre og hverdagen tager til i styrke, er der mange der oplever, at de støder på de samme typer af konflikter som tidligere, eller måske bare ikke oplever den øgede tilfredshed man havde håbet på. Det er i hvert fald det DR´s artikel påpeger, men hvordan kan det være vi ikke bliver mere tilfredse med nye forhold.
Det centrale udsagn er, at du jo er den samme. Du er den samme person, som du var i dit tidligere forhold, derfor flytter nissen med. Måden du tolker og forholder dig til dine nærmeste, ligger dybt indlejret i din personlighed. Men hvis årsagen til ens problemer ligger i personligheden, er det så ikke muligt at få et nyt og mere tilfredsstillende forhold?
Heldigvis er svaret, at selvfølgelig er der en mulighed for at få et godt og tilfredsstillende forhold. Budskabet er, at du kan lære af tidligere forhold og du kan ændre på dine grundlæggende antagelser, med andre ord, du kan justere din personlighed og lære af dine tidligere erfaringer med forhold.
Personligheden dannes ud fra medfødte egenskaber og de påvirkninger, man får i barndom og ungdom og ændrer sig normalt kun lidt efterfølgende. Personligheden kommer til udtryk gennem den måde, man tænker, føler og handler på. Derfor er den også grundlæggende for hvordan du forholder dig i relationer til dine nærmeste.
Schema terapi er oprindeligt udviklet med henblik på at hjælpe en gruppe med svære personlighedsforstyrrelser, såsom borderline og narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Forskning har vist, at schema terapi er velegnet til at skabe vedvarende ændringer i personligheden, dette gennem ændringer af de grundlæggende antagelser vi har om os selv og andre.
I juni 2006 blev resultaterne af den første større effektundersøgelse af schema terapi offentliggjort. Der er tale om en hollandsk undersøgelse omfattende 88 borderlinepatienter, en gruppe som man indtil for nylig har haft vanskeligt ved at behandle. Undersøgelsen viste, at schema terapi har ført til fuldstændig helbredelse for omkring 50% af patienterne, og yderligere 15-20% fremviste signifikante forbedringer. Dette er betydeligt højere end andre anerkendte behandlingsformer har dokumenteret.
Men hvad har det at gøre med parforhold? Essensen i DR´s indlæg er, at det er vigtigt at se på sig selv før man hopper ud i et nyt forhold. Det er her schema terapien kan gøre gavn. Man behøver ikke have en grundlæggende personlighedsforstyrrelse for at opnå bedring gennem schema terapi. Det er en effektiv terapi til at ændre på måden du forholder dig til dine nærmeste. Derfor tager denne terapi form fat ved roden eller med andre ord, vi kigger direkte på den berømte nisse for at se nærmere på hvad det er der sker når du indgår i nære relationer.
Litteratur og kilder: www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/knager-dit-parforhold-du-bliver-ikke-mere-tilfreds-med-en-ny-kaereste
Giesen-Bloo, J., Van Dyck, R., Spinhoven, P., Van Tilburg, W., Dirksen, C., Van Asselt, T., Kremers, I., Nadort, M., and Arntz, A. (2006). Outpatient Psychotherapy for Borderline Personality Disorder: Randomized Trial of Schema-Focused Therapy vs Transference-Focused Psychotherapy. Archives of General Psychiatry 63.6 pp. 649-58.
Johnson, M. D., Neyer, F. J. (2019). (Eventual) stability and change across partnerships. Journal of Family Psychology, 33(6), 711-721.
Young, J., Klosko, J., Weishaar, M. (2003). SCHEMA THERAPY- a practitioner´s guide. New York: Guilford Press.

Dianna Schou
Psykolog