Underkastelse schema
Personer med schemaet underkastelse, opleves som overdrevent kompatible, de tilretter sig og er hypersensitive overfor at føle sig fanget. De kan føle sig mobbet/drillet, chikaneret og afmægtige. De oplever sig selv være i nåden af autoritets figurer eller systemer, hvor der ikke er nogen vej ud. Autoriteterne er stærkere og mere magtfulde og derfor må personen føje sig.
Frygt er kernen af dette schema. Et menneske med schemaet underkastelse frygter at blive afvist, bebrejdet eller at der kan ske noget dårligt, hvis de udtrykker deres behov og følelser. F.eks. kan de frygte, at hvis de siger deres mening eller udtrykker vigtigheden af egne behov, så kan de blive forladt, udsat for vrede, straf, afvisning eller kritik. Personen undertrykker derfor egne behov og følelser, ikke fordi de gør det af hensyn til andre, men fordi de føler sig nødsaget til det. De gør det af frygt for repressalier.
Schemaerne: Ofre sig, mangel på nærhed og kærlig kontakt, og ufravigelige normer, står i kontrast til dette selvom de på overfladen kan minde om underkastelse. De adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet de har en internaliseret norm om at det ikke er i orden at udtrykke personlige følelser og behov. Der er ikke tale om den samme frygt og underkastelse. De føler det er dårligt at udtrykke følelser og behov og føler sig skyldige hvis de gør det. De føler sig ikke kontrolleret af andre, men at de har kontrollen indefra. Personer med underkastelses schemaet føler andre har kontrollen over dem. At de må bøje sig for autoritetsfiguren for at undgå noget ubehageligt.
Schemaet underkastelse leder ofte til undvigende adfærd, personer undviger situationer, hvor andre kan kontrollere dem, eller hvor de kan komme til at føle sig fanget. Nogle undviger romantiske forhold, fordi de oplever forhold som klaustrofobiske og omklamrende. Schemaet kan også lede til overkompensering såsom ulydighed, eller det at være i opposition. Rebelskhed er den mest almindelige form for overkompensering i underkastelses schemaet.
Årsagen til schemaets udvikling kan placeres inden for området beskadiget autonomi og selvudfoldelse i barndommen. Der har gennem opvæksten været fokus på tilretning til andres behov og ønsker fremfor egne, gerne fordi det har været forbundet med frygt for repressalier, afvisning eller kritik, hvis barnet har taget antag til at udtrykke egen mening og ønsker. I voksenlivet tillader personen andre at dominere dem fordi de føler sig tvunget til det for at undgå repressalier.
Der findes to former for underkastelse:
Underkastelse af behov – Personen undertrykker egne behov og ønsker og følger i stedet andres krav, ønsker og forventninger. Underkastelse af følelser – Personen undertrykker egne følelser specielt vrede, fordi de er bange for repressalier fra andre.
Schemaet involverer oplevelsen af, at ens egne behov og følelser ikke er lige så valide og vigtige for andre mennesker. Som regel leder schemaet til en akkumulering af vrede, resultatet kan være passivt/aggressiv opførsel, ukontrollerede vredes udbrud, psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning af følelser, hvor personen lukker helt af for eget følelsesliv, udadreagerende adfærd såsom rebelskhed, oprør og eller misbrug af rusmidler.
Schemaerne: Ofre sig, mangel på nærhed og kærlig kontakt, og ufravigelige normer, står i kontrast til dette selvom de på overfladen kan minde om underkastelse. De adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet de har en internaliseret norm om at det ikke er i orden at udtrykke personlige følelser og behov. Der er ikke tale om den samme frygt og underkastelse. De føler det er dårligt at udtrykke følelser og behov og føler sig skyldige hvis de gør det. De føler sig ikke kontrolleret af andre, men at de har kontrollen indefra. Personer med underkastelses schemaet føler andre har kontrollen over dem. At de må bøje sig for autoritetsfiguren for at undgå noget ubehageligt.
Schemaet underkastelse leder ofte til undvigende adfærd, personer undviger situationer, hvor andre kan kontrollere dem, eller hvor de kan komme til at føle sig fanget. Nogle undviger romantiske forhold, fordi de oplever forhold som klaustrofobiske og omklamrende. Schemaet kan også lede til overkompensering såsom ulydighed, eller det at være i opposition. Rebelskhed er den mest almindelige form for overkompensering i underkastelses schemaet.
Årsagen til schemaets udvikling kan placeres inden for området beskadiget autonomi og selvudfoldelse i barndommen. Der har gennem opvæksten været fokus på tilretning til andres behov og ønsker fremfor egne, gerne fordi det har været forbundet med frygt for repressalier, afvisning eller kritik, hvis barnet har taget antag til at udtrykke egen mening og ønsker. I voksenlivet tillader personen andre at dominere dem fordi de føler sig tvunget til det for at undgå repressalier.
Der findes to former for underkastelse:
Schemaet involverer oplevelsen af, at ens egne behov og følelser ikke er lige så valide og vigtige for andre mennesker. Som regel leder schemaet til en akkumulering af vrede, resultatet kan være passivt/aggressiv opførsel, ukontrollerede vredes udbrud, psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning af følelser, hvor personen lukker helt af for eget følelsesliv, udadreagerende adfærd såsom rebelskhed, oprør og eller misbrug af rusmidler.
Mål for behandlingen
En del af behandlingen vil være fokuseret på at personen lærer at mærke egne intentioner, behov og følelser, udtrykke dem men ikke mindst handle på dem. Derudover sigtes der på at forstå oprindelsen til schemaet, hvem eller hvilken situation var det personen befandt sig i dengang schemaet blev dannet.
Det basale mål for behandlingen er, at få personen til at se, at alle har ret til at have følelser og behov og alle har ret til at udtrykke sig på passende vis i forhold til en situation. Det er muligt at indgå i relationer og systemer uden at skulle give afkald på egne følelser og behov.
Generelt er den bedste måde at leve på, at kunne indgå i relationer og systemer og være i stand til at udtrykke behov og følelser på passende vis. Sunde personer vil ikke trække sig når andre udtrykker følelser og behov på passende vis. Mennesker som ikke imødekommer eller forstår, men i stedet gengælder eller opfører sig respektløst eller afvisende, er ikke gavnlige mennesker at være omkring. Personen opfordres til at søge relationer med mennesker og systemer der tillader at udtrykke normale følelser og behov og at trække sig fra dem der ikke tillader det.
En del af behandlingen vil være fokuseret på at personen lærer at mærke egne intentioner, behov og følelser, udtrykke dem men ikke mindst handle på dem. Derudover sigtes der på at forstå oprindelsen til schemaet, hvem eller hvilken situation var det personen befandt sig i dengang schemaet blev dannet.
Det basale mål for behandlingen er, at få personen til at se, at alle har ret til at have følelser og behov og alle har ret til at udtrykke sig på passende vis i forhold til en situation. Det er muligt at indgå i relationer og systemer uden at skulle give afkald på egne følelser og behov.
Generelt er den bedste måde at leve på, at kunne indgå i relationer og systemer og være i stand til at udtrykke behov og følelser på passende vis. Sunde personer vil ikke trække sig når andre udtrykker følelser og behov på passende vis. Mennesker som ikke imødekommer eller forstår, men i stedet gengælder eller opfører sig respektløst eller afvisende, er ikke gavnlige mennesker at være omkring. Personen opfordres til at søge relationer med mennesker og systemer der tillader at udtrykke normale følelser og behov og at trække sig fra dem der ikke tillader det.
Jefferey Young har identificeret maladaptive og dysfunktionelle schemaer, følg et link herunder for et overblik eller en detaljeret beskrivelse af de enkelte schemaer: