Mistillid, misbrugt, mishandlet schema
Det overordnede schema mistillid kan have forskellige ophav.
Herunder beskrives de 3 forskellige ophav.
2) Misbrugt som schema tager udspring i 3 forskellige områder af misbrugsformer • Fysiske Gøremål – der kan være tale om at barnet har skulle udføre opgaver som er utilsvarende barnets alder og evner. F.eks. et barn der har ansvar for indkøb og mad til mindre søskende selvom barnet selv ikke er på et modenhadsniveau for at kunne forvalte sådan et ansvar. Det kan være andet fysisk arbejde, hvor barnet har været nødsaget til at hjælpe, måske for at skåne en forælder der er syg, barnet påtager sig eller får pålagt fysisk arbejde, som ikke er tilsvarende dets alder og evner.
• Følelser – et barn kan være udsat for misbrug følelsesmæssigt. F.eks. ved at barnet dækker den voksnes behov for omsorg, varme, støtte, trøst og forståelse. Barnet bliver den voksne i relationen, den der trøster når enten far eller mor er ked af det og trist eller handler uhensigtsmæssigt. Når dette sker gentagne gange, er der tale om følelsesmæssigt misbrug af barnet. Rollerne byttes om og barnet bliver forælderens modne voksne på trods af at han eller hun stadig selv kun er et barn eller ungt menneske, som selv har behov for at være den der bliver taget vare på. Barnet lægger øre til mors eller fars problemer og bliver den forstående der rummer voksne erfaringer utilsvarende barnets alders- og modenhedsniveau.
• Seksuelt – barnet kan have været udsat for seksuelt misbrug f.eks. ved at blive rørt på seksuelt stimulerende områder, eller skal hjælpe den voksne til at opnå seksuel nydelse.
3) Mishandlet tager afsæt i vold fysisk eller psykisk
• Fysisk vold – slå, rive, give lussinger, smæk mm. Det kan være børn der bliver afstraffet gennem opdragelse. Vi lever i et land, hvor det er forbudt at afstraffe børn fysisk.
• Psykisk – vold kan forekomme både fysisk og psykisk. Psykisk vold er når den voksne ydmyger barnet verbalt. Det kan være ord eller sætninger om barnet der får barnet til at føle sig underlegen eller mindre værd. F.eks. bemærkninger om barnets udseende, intelligens, evner, latterliggørelse, trusler mm.
Den typiske repræsentation af schemaet Personer med schemaet misbrugt/mistillid/mishandlet forventer at andre mennesker vil lyve, manipulere eller snyde, eller på andre måder udnytte dem, eller ydmyge dem og misbruge dem. De er på vagt og mistænksomme, i værste tilfælde tror de andre gør det bevidst for egen vindings skyld. I bedste tilfælde, så tror de, at andre kun tænker på sig selv og ikke har noget imod at såre andre for at få hvad de vil have. I ekstreme tilfælde tror de at andre mennesker vil gøre dem ondt eller seksuelt udnytte dem. De undgår intimitet, deler ikke deres inderste følelser og tanker og i nogle tilfælde ender de med selv at bedrage eller udnytte andre i en form for ”jeg fik dig før du fik mig”. Typisk adfærd inden for dette område er mønstre med offer og krænker. Nogle vælger partnere der misbruger dem og tillader sig selv at blive misbrugt fysisk, voldeligt, seksuelt eller følelsesmæssigt, andre opfører sig i stedet sådan overfor andre og undgår derved selv at blive udsat. Typisk ses det at nogle bliver frelsere for andre personer med schemaet misbrugt, eller de kan udtrykke raseri overfor folk de anser som krænkere. Personer med dette schema kan virke paranoide på andre. De tester og afprøver deres omgivelser for at se om de er værdige til deres tillid. De har følt sig total ensomme under misbruget og når det er ovre, har de følt sig afkoblet og fremmedgjort fra andre. Minder fra den normale verden med nuværende forhold føles diset og uvirkelig, hvor minder om krænkeren er skarpe og klare.
- Mistillid
- Misbrugt
- Mishandlet
2) Misbrugt som schema tager udspring i 3 forskellige områder af misbrugsformer • Fysiske Gøremål – der kan være tale om at barnet har skulle udføre opgaver som er utilsvarende barnets alder og evner. F.eks. et barn der har ansvar for indkøb og mad til mindre søskende selvom barnet selv ikke er på et modenhadsniveau for at kunne forvalte sådan et ansvar. Det kan være andet fysisk arbejde, hvor barnet har været nødsaget til at hjælpe, måske for at skåne en forælder der er syg, barnet påtager sig eller får pålagt fysisk arbejde, som ikke er tilsvarende dets alder og evner.
• Følelser – et barn kan være udsat for misbrug følelsesmæssigt. F.eks. ved at barnet dækker den voksnes behov for omsorg, varme, støtte, trøst og forståelse. Barnet bliver den voksne i relationen, den der trøster når enten far eller mor er ked af det og trist eller handler uhensigtsmæssigt. Når dette sker gentagne gange, er der tale om følelsesmæssigt misbrug af barnet. Rollerne byttes om og barnet bliver forælderens modne voksne på trods af at han eller hun stadig selv kun er et barn eller ungt menneske, som selv har behov for at være den der bliver taget vare på. Barnet lægger øre til mors eller fars problemer og bliver den forstående der rummer voksne erfaringer utilsvarende barnets alders- og modenhedsniveau.
• Seksuelt – barnet kan have været udsat for seksuelt misbrug f.eks. ved at blive rørt på seksuelt stimulerende områder, eller skal hjælpe den voksne til at opnå seksuel nydelse.
3) Mishandlet tager afsæt i vold fysisk eller psykisk
• Fysisk vold – slå, rive, give lussinger, smæk mm. Det kan være børn der bliver afstraffet gennem opdragelse. Vi lever i et land, hvor det er forbudt at afstraffe børn fysisk.
• Psykisk – vold kan forekomme både fysisk og psykisk. Psykisk vold er når den voksne ydmyger barnet verbalt. Det kan være ord eller sætninger om barnet der får barnet til at føle sig underlegen eller mindre værd. F.eks. bemærkninger om barnets udseende, intelligens, evner, latterliggørelse, trusler mm.
Den typiske repræsentation af schemaet Personer med schemaet misbrugt/mistillid/mishandlet forventer at andre mennesker vil lyve, manipulere eller snyde, eller på andre måder udnytte dem, eller ydmyge dem og misbruge dem. De er på vagt og mistænksomme, i værste tilfælde tror de andre gør det bevidst for egen vindings skyld. I bedste tilfælde, så tror de, at andre kun tænker på sig selv og ikke har noget imod at såre andre for at få hvad de vil have. I ekstreme tilfælde tror de at andre mennesker vil gøre dem ondt eller seksuelt udnytte dem. De undgår intimitet, deler ikke deres inderste følelser og tanker og i nogle tilfælde ender de med selv at bedrage eller udnytte andre i en form for ”jeg fik dig før du fik mig”. Typisk adfærd inden for dette område er mønstre med offer og krænker. Nogle vælger partnere der misbruger dem og tillader sig selv at blive misbrugt fysisk, voldeligt, seksuelt eller følelsesmæssigt, andre opfører sig i stedet sådan overfor andre og undgår derved selv at blive udsat. Typisk ses det at nogle bliver frelsere for andre personer med schemaet misbrugt, eller de kan udtrykke raseri overfor folk de anser som krænkere. Personer med dette schema kan virke paranoide på andre. De tester og afprøver deres omgivelser for at se om de er værdige til deres tillid. De har følt sig total ensomme under misbruget og når det er ovre, har de følt sig afkoblet og fremmedgjort fra andre. Minder fra den normale verden med nuværende forhold føles diset og uvirkelig, hvor minder om krænkeren er skarpe og klare.
Mål for behandlingen
Målet med behandlingen er at se og erfare, at selvom nogle mennesker er krænkere og ikke til at stole på, så findes der mennesker som er til at stole på. Terapien vil centrere sig om at udvikle sociale evner i at skelne og blive i stand til at vurdere hvornår det er klogt at holde sig fra et andet menneske og hvornår der er tale om et menneske som er værdig til tillid. Behov og det at udtrykke dem og stå op for sig selv er en vigtig del at det terapeutiske fokus. Når schemaet er healet har personen lært at skelne mellem mennesker, som er troværdige og dem som ikke er det. Målet er at kunne se at der findes et spektrum af troværdighed. Troværdige mennesker er og skal ikke være perfekte, de skal bare være troværdige nok. Ny adfærd overfor troværdige mennesker er kendetegnet ved:
Målet med behandlingen er at se og erfare, at selvom nogle mennesker er krænkere og ikke til at stole på, så findes der mennesker som er til at stole på. Terapien vil centrere sig om at udvikle sociale evner i at skelne og blive i stand til at vurdere hvornår det er klogt at holde sig fra et andet menneske og hvornår der er tale om et menneske som er værdig til tillid. Behov og det at udtrykke dem og stå op for sig selv er en vigtig del at det terapeutiske fokus. Når schemaet er healet har personen lært at skelne mellem mennesker, som er troværdige og dem som ikke er det. Målet er at kunne se at der findes et spektrum af troværdighed. Troværdige mennesker er og skal ikke være perfekte, de skal bare være troværdige nok. Ny adfærd overfor troværdige mennesker er kendetegnet ved:
- Mindre på vagt når personen er i sammenhænge med troværdige mennesker
- Villig til at lade tvivlen komme andre til gode
- Stoppe med at teste og sætte fælder for andre
- Snyder ikke længere andre for at undgå selv at blive snydt
- Bliver mere autentisk overfor partnere og tætte venner
- Deler af deres hemmeligheder og er villige til at være sårbare overfor troværdige mennesker
- Erfaring i at åben opførsel overfor troværdige mennesker generelt indebærer at blive behandlet værdigt i retur
Jefferey Young har identificeret maladaptive og dysfunktionelle schemaer, følg et link herunder for et overblik eller en detaljeret beskrivelse af de enkelte schemaer: