Speciale Dianna Schou
En psykologisk analyse af motiver bag indtagelse af illegale stoffer - Marts 2019
Institut for psykologi Københavns Universitet.
Forord
Gennem tidligere arbejde på behandlingsinstitutioner og diverse rådgivninger til misbrugere samt deres pårørende, er jeg ofte stødt på tesen ”en gang narkoman, altid narkoman”. Jeg har set, hvordan tidligere misbrugere har siddet fast i en identitet, som de ikke umiddelbart kunne frigøre sig fra. Det har ofte undret mig, hvad det var, der gjorde, at nogle kom ud i regulært brug af illegale stoffer, mens andre ikke gjorde. Hvad var det, der var forskelligt mellem dem, som blev indfanget af stofferne og dem, som ikke blev det.
Jeg er gennem udarbejdelsen af nærværende speciale måske kommet en smule nærmere en forståelse af de faktorer, der gør sig gældende i udvikling af stofbrug. Jeg håber, at der vil forskes mere i dette område med henblik på at forstå de mennesker, hvis liv det gælder.
Abstract
The present thesis contains an analysis of the motives behind the development of regular use of illegal drugs. The term regular use is taken from the book, Outsiders; studies in the sociology of deviance, in which Becker (2005) postulated a sequential model, for the development of deviant behavior. Critics in the research field of sociology, claim that the category regular use is too broad a category, as it does not capture variations of patterns of use. While this criticism is acknowledged, the present thesis seeks to contribute with a psychological understanding, to account for how variations of patterns of regular use occur. To this purpose, a theoretical apparatus of analysis is created, by fusing Activity Theory of Leontjev (2002), concepts from Anthropological Psychology of Bertelsen (2013) and the concept of Affordance from ecological psychology, as it appears in Trettvik (2001). The purpose is to connect the theoretical concepts, in such a way, that they contribute with a framework of understanding, that can analyze the motives behind development of regular use. Since there is evidence in the research literature (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010; UNGMAP, 2015), that many young people combine cannabis with the use of other illicit drugs, it has been chosen to exceed the limitation of only investigating the regular use of cannabis. In order to analyze variations in motives behind the development of regular use, it has been chosen to analyze the phenomenon through three qualitative interviews with people who have all had regular use of illegal drugs in their lives. The method in this study is based on a deductive analytical approach, where the theory has been guiding the interpretation of the primary empirical data. The purpose has been to obtain first-person experience of the phenomenon of regular use and how it has been expressed in the real world. Through analysis and discussion, it is argued that an individual-based psychological perspective based on the theoretical apparatus of the investigation, complements Becker’s interpretation of the social processes that lead to regular use of illegal drugs. In this way, the thesis contributes with a model of analysis, that can explain qualitative variations in usage patterns, both over time and usage patterns in between. The thesis ends with a reflection of untreated topics in the primary empirical data and offers a possible method of research, through a dialectic-ecological model by Pedersen and Bang (2016).
Indledning
Flere og flere unge i dagens Danmark eksperimenterer med brug af illegale stoffer (SFI, 2016). For de fleste er dette ganske uskyldigt, da der er tale om få og sporadiske forsøg med at ryge hash. Dog udvikler nogle et regulært brug af illegale stoffer med belastende konsekvenser til følge både for dem selv, deres nærmeste og samfundet (SFI, 2016). På trods af omfattende oplysning til unge gennem kampagner og sager i medierne synes det ikke at afskrække unge fra at eksperimentere med illegale stoffer. Et regulært brug af illegale stoffer over lang tid har skadelige konsekvenser for den enkelte, blandt andet stigmatisering samt fysiske, psykiske, sociale og interpersonelle problemer (Pettersen et al. 2018). Derfor er det vigtigt ikke bare at skabe viden om de processer, der fører til udvikling af regulært brug, men også hvad der motiverer til at komme ud af regulært brug, så det derigennem bliver muligt at motivere og intervenere så bredt som muligt (Pettersen et al. 2018). Men hvordan kan det være, at nogle unge på trods af advarsler fra omgivelserne alligevel udvikler et regulært brug af illegale stoffer, og hvordan skal vi forstå dette fænomen. Nærværende speciale vil diskutere disse spørgsmål på grundlag af en dybere psykologisk analyse af motiver bag indtagelse af illegale stoffer.
Introduktion til problemfeltet
For at redegøre for udgangspunktet af specialets undersøgelse er det valgt at indføre læseren i en kritisk diskussion af en af de første teorier om de sociale forandringsprocesser, der fører til afvigelse i form af stofbrug. Kritikken fremføres med henblik på at skabe en mulighed for læseren til at forstå de tanker, som ledte til specialets problemformulering. Der er tale om en kritik af Becker (1963, 2005) fremført af Järvinen & Ravn (2011, 2014) m.fl. Selvom denne kritik ikke er det centrale i specialets analyse og problembehandling, er den relevant, da det var gennemlæsning af kritikken, der vækkede nysgerrigheden til at undersøge, hvordan unges liv på stoffer forandres gennem tid.
Revision af Beckers (2005) kategori regulært brug
Becker (1928-nu) var en af de første til at beskrive en sekventiel model inden for brug af illegale stoffer som en social proces (Järvinen & Ravn, 2014). Nu skal det siges, at Becker fremskrev sin afvigelsesteori i en tid med periodisk revolution, hvor tidligere teoribygninger om afvigelse blev revurderet og kritiseret (Becker, 2005). Nogle teorier lagde skylden på psyken, at det var personligheden, der havde defekter og derfor var årsag til afvigelse. Andre teorier lagde skylden på de situationer, mennesker befandt sig i, at det var de samfundsmæssige omstændigheder, der var årsag til, at nogle udviklede et misbrug. Becker ønskede ikke at placere skylden i et patologisk perspektiv på individet og heller ikke at rase mod samfundet som årsag til lidelse og afvigelse. I stedet ønskede Becker at studere det samfundsmaskineri, som via interaktion mellem regelbrydere og regelhåndhævere skaber individer, der afviger fra fastsatte normer (Becker, 2005 s. 9-14). En hovedtese hos Becker er at ”I stedet for at det er de afvigende motiver, der fører til den afvigende adfærd, forholder det sig lige omvendt; den afvigende adfærd frembringer med tiden den afvigende motivation” (Becker, 2005 s. 58). Individet har ikke nødvendigvis en motivation til at tage stoffer forud for handlingen, men tillærer sig denne motivation gennem deltagelse i en subkultur. Der er altså tale om en social proces, hvor en nybegynder opsøger en subkultur, hvor der indtages illegale stoffer.
Becker (2005) beskriver i sin bog Outsidere en sekventiel model for, hvordan en nybegynder sporadisk eksperimenterer med hash til at blive en regulær bruger af hash. Sekvenserne forløber over 3 stadier i udviklingen af regulært brug. Første stadie er nybegynderen, der sporadisk eksperimenterer med stoffet, andet stadie er den lejlighedsvise bruger, der har lært stoffet og dets effekt at kende. Sidste stadie er den regulære bruger, hvor stoffet indtages systematisk og regelmæssigt (Becker, 2005 s. 75). Dog udfoldes det ikke videre, hvordan regulært brug kan variere fra person til person, heller ikke om den enkelte forbliver i regulært brug eller hvordan den enkelte kommer ud af regulært brug. Med andre ord, variationer og dynamikker inden for regulært brug af illegale stoffer belyses ikke i Beckers sekventielle model.
Kritikkere af Becker skelner mellem typer af brugere fra eksperimenterende til det, vi ser som afhængige misbrugere (Järvinen & Ravn, 2014). Hallstone (2006) påpeger, at sekvensen med den regulære bruger hos Becker er for bred en kategori. Han siger, at det regulære problematiske brug ikke er en statisk størrelse, men forandrer sig konstant i relation til individets sociale betingelser (Hallstone, 2006). Nogle brugere er i stand til at udøve kontrol over deres forbrug, som regel fordi de har noget på spil i det konventionelle liv, og igen er der andre, som fuldstændig mister kontrollen og går videre til regulært brug af hårde illegale stoffer (Hallstone, 2006). Hallstone (2006) konkluderer, at forbrug af hash ikke er harmløst, men at nogle formår at skabe et kontrolleret rekreativt brugsmønster. Hallstone (2006) kritiserer Beckers sekventielle model med et udsagn om, at det tredje stadie med regulært brug er for bred en kategori. Den indfanger ikke de konstante og forandrende sociale processer, der indvirker på variationer af brugsmønstrer. Hallstone (2006) skelner mellem 3 forskellige typer af brugsmønstre: ”Weekend warriors, Druggies og Grown ups”. Vi kan oversætte disse kategorier med weekendkrigere, stofhoveder og voksne. Betegnelsen dækker følgende: Weekendkrigere er den type af regulære brugere, der har en del af deres liv investeret i det konventionelle liv, derfor monopoliseres deres liv ikke af stofforbruget, selvom de bruger det oftere, end man ville gøre ved forsigtighed. Stofhovederne derimod bruger stoffet ofte, og det at blive påvirket bliver noget af det vigtigste i deres liv. Derfor kommer indtagelse af stoffer til at monopolisere livet i dette brugsmønster. Hallstone (2006) beskriver også stofhoveder, som bliver destruktivt afhængige, og som ikke stopper med hash, men går videre til brug af hårde illegale stoffer som f.eks. heroin, kokain eller andet. De voksne er dem, som har eksperimenteret med stoffer, men som har begrænset deres indtagelse i højere grad end weekendkrigerne. De har som regel afholdt sig fra at eksperimentere med hårde stoffer og har et kontrolleret brugsmønster, som er velovervejet og reguleret (Hallstone, 2006).
En undersøgelse af Center for rusmiddelforskning understøtter dette varierede billede af stofbrugere (UNGMAP, 2015). I rapporten opdeler man danske unge mellem 15-25 år i forskellige kategorier. Kategorierne er opdelt efter oplevet trivsel og psykiske problemer, hvor den største gruppe af unge oplever generel trivsel og få psykiske problemer, derefter findes en mellemkategori af moderat psykisk belastede unge og sidst en tungere kategori med svært psykisk belastede unge (Ungmap, 2015). Det, som ønskes pointeret i forhold til kritikken af Hallstone (2006), er, at der blandt alle kategorierne af unge findes dem, som har et brugsmønster, der inkluderer hash mere end 20 dage pr. md samt indtagelse af andre illegale stoffer mere end 4 dage pr. md[1]. Hvis alle de brugere går under kategorien regulære brugere ville det være et meget varieret billede af brugere. Fordi nogle brugere befinder sig i gruppen af unge, der oplever psykisk trivsel, de er formentlig i stand til at udøve kontrol over deres forbrug, som regel fordi de har noget på spil i det konventionelle liv såsom uddannelse eller arbejde (Ungmap, 2015). Andre unge i gruppen af svært psykisk belastede oplever problemer med arbejdsløshed og eller psykiske problemer, de udvikler mere eller mindre problematiske brugsmønstrer (Ungmap, 2015). Det skal dog siges, at det ikke er alle med regulært brug[2], der oplever at have psykiske belastninger, en stor del er unge mænd, der rapporterer, at deres liv fungerer på trods af, at de befinder sig i enten mellemgruppen af belastede unge eller i den svært belastede gruppe (Ungmap, 2015).
En anden kritikker af Becker er Hathaway (1997). Hathaway giver afkald på det sociale aspekt af Beckers teori og lægger i stedet vægt på det virkeligt personlige, at det er personlige valg, der afgør udviklingen til regulær bruger (Järvinen & Ravn, 2014). Hathaway (1997) beskriver, hvordan ændrede samfundsnormer gør det muligt for hashbrugere at vælge et liv med tolereret afvigelse. Artiklen belyser, hvorledes ændrede livsbetingelser i hashbrugeres liv er med til at forandre deres brugsmønstrer. Livsbegivenheder såsom at få en partner, et barn eller et ønsket job kan være med til at bestemme udviklingen af brugsmønstre og dermed individets tilgang til stoffer i retning af skærpet brug eller eskalering af brug (Hathaway, 1997). Kritikken understøtter dermed, at kategorien regulært brug hos Becker (2005) er en kompleks kategori, hvor der findes mange variationer af brugsmønstre.
Der er altså belæg for, at kategorien regulært brug i Beckers sekventielle model er for bred til at beskrive de variationer, der findes i denne kategori. Dette udgør grundlaget for at foretage en psykologisk analyse af motiver bag udvikling og afvikling af regulært brug. Dette for at bidrage med en psykologisk forklaring på, hvordan vi kan forstå de variationer, der findes inden for denne kategori.
Dog vil jeg først fremføre en pointe formuleret af Järvinen og Ravn (2014). Becker (2005) beskriver, hvordan brugerens moralske holdning over for stoffet går fra en restriktiv moral til en øget accept af stoffet altså en liberal moral. Dette finder Järvinen og Ravn (2014) ikke belæg for, da deltagelse i kulturer med stoffer og indtagelse ikke altid fører til regulært brug. Faktisk kan det hos nogle unge virke modsat. I deres undersøgelse fremgår det, hvordan unge længe kan have et forbrug af illegale stoffer, før det begynder at give problemer, men når nogle begynder at erfare problemerne og de konsekvenser, det kan have for dem, så går de fra at have et liberalt syn til et restriktivt syn på forbruget (Järvinen & Ravn, 2014 s. 138). Det er interessant, idet betydningen af stoffet udvikles modsat end det, Beckers (2005) teori foreskriver. Der er tale om et kontraintuitivt bidrag til forståelsen af brugsmønstre. Når den unge begynder at indse problemerne ved sit forbrug af illegale stoffer, så motiverer det til at komme ud af det problemfyldte forbrug. Dog er der nogle unge, som ser deres brug af stoffer som selvmedicinering, og derfor finder de det ikke problematisk (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010; Järvinen & Ravn, 2015). En ung i undersøgelsen af Järvinen og Ravn (2014) s. 138 fortæller, at følelsen af ikke at have kontrol med sit forbrug motiverede ham til handling. Den betydning, stoffet har for den unge i starten af sin karriere, ændres altså med tiden. Det er ikke forudsigeligt, hvilken retning betydningen af stofferne vil antage. Det kan derfor ikke konkluderes, at unges deltagelse i kulturer med stofbrug altid fører til regulært brug som statisk størrelse.
Opsummering af problemfeltet
Først og fremmest er der blandt kritikkerne enighed om, at det tredje stadie i Beckers (2005) sekventielle model er for bred en kategori (Järvinen & Ravn, 2011, 2014; Hallstone, 2006; Hathaway, 1997). Den regulære bruger, der systematisk og ofte bruger illegale stoffer, dækker over en stor variation af brugsmønstre. Undersøgelser viser, at unge under uddannelse og i arbejde kan have et regulært brug af illegale stoffer (ungmap, 2015, Hallstone, 2006, Järvinen & Ravn, 2011, 2014). Nogle af disse unge tilhører formentlig en gruppe, der har investeret en stor del af deres liv i det konventionelle samfundsliv. De oplever ikke nødvendigvis deres forbrug som problematisk. Derudover findes gruppen af unge med svære psykiske belastninger, som kommer ud i et regulært brug, og som anser det som en form for selvmedicinering. Andre motiveres gennem tab af kontrol til at regulere indtagelsen af stoffer til et mere restriktivt brugsmønster eller helt at stoppe (Järvinen & Ravn, 2014, 2015).
Det at brug af illegale stoffer kan ændre betydning for det enkelte individ, udgør en fundamental interesse for specialets undersøgelse. Det vil længere inde i opgaven blive beskrevet, hvordan dette fænomen relaterer sig til den økologiske psykologis affordance begreb samt virksomhedsteoriens syn på behov.
Formålet med at indføre læseren i ovenstående synspunkter var, at indføre læseren i det problemfelt, som ligger til grund for nærværende undersøgelse. Det er ikke undersøgelsens formål at revidere Beckers (2005) teori. Dette ville være for omfattende et arbejde. Det ønskes heller ikke at verificere eller vurdere fund fra de inddragede undersøgelser. I stedet er formålet med undersøgelsen at bidrage med et psykologisk perspektiv på udvikling og eller afvikling af det, Becker (2005) kalder regulært brug. Dette for at give et psykologisk bidrag, der kan udfolde den kompleksitet, ovenstående kritik antyder. Da både Becker (2005), Järvinen og Ravn (2011, 2014) er foretaget som sociologiske studier, er det valgt at fremskrive en psykologisk analyse af motiver bag udvikling og eller afvikling af regulært brug. Dette ved at analysere, hvorfor den enkelte gør, som han/hun gør. Da nærværende speciale skrives i fagdisciplinen psykologi anvendes psykologisk teori til at analysere, hvorfor unge gør, som de gør, og hvad der motiverer til forandring af brugsmønstre. Den teoretiske tilgang tager afsæt i virksomhedsteorien af Leontjev (2002), fordi den beskæftiger sig med sammenhængen mellem behov og motiver, og hvordan en genstand (et objekt), for eksempel et stof, kan motivere til genstandsrettet virksomhed. Derudover kombineres virksomhedsteoriens syn på behov og genstandsrettet virksomhed med den økologiske psykologis affordance begreb. Dette for at analysere, hvordan selve subjektets interaktion med et objekt kan udmønte sig til at blive en genstandsrettet virksomhed. For at inddrage et personbundet og psykisk begrebsapparat, der kan sætte fokus på den enkelte i sit liv, har jeg valgt at inddrage begreber fra tilværelsespsykologien af Bertelsen (1994, 2013).
Nu har jeg forankret specialets undersøgelse i en faglig diskussion af, hvordan vi skal forstå kategorien regulært brug. Jeg er indforstået med, at Beckers (2005) sekventielle model er udformet med henblik på at forstå udvikling af regulært brug af hash. Denne begrænsning kommer jeg imidlertid til at overskride, idet de informanter, der har medvirket i undersøgelsens kvalitative interviews, alle har haft et regulært brug af illegale stoffer ud over hash[3]. Dog er alle startet ud med regulært brug af hash. Jeg vil nu gå videre til en konkretisering af problemformuleringen.
Problemformulering
I indledningen blev Beckers (2005) sekventielle model ganske kort belyst. Formålet var at introducere læseren til en faglig diskussion, som feltet inden for sociologiens forskning byder på. Hathaway (1997) og Hallstone (2006) pointerede, at kategorien regulært brug er for bred en kategori, fordi den indeholder mange variationer af brugsmønstre.
Et norsk studie af Pettersen et al. (2018) undersøger, hvorfor brugere formår at stoppe deres brugsmønster. Det interessante er, at de ting, der sker i livet, kan være motiverende for både udvikling og afvikling af regulært brug. Pettersen et al. (2018) konkluderer, at der ikke er tale om enkeltstående begivenheder, der på en gang ændrer brugerens beslutning om at stoppe sit forbrug. I stedet er der tale om forskellige faktorer, der indvirker på og motiverer den enkelte i sit liv. Studiet af Pettersen et al. (2018) peger på nogle faktorer, jeg mener kan relateres til tilværelsespsykologien. Blandt andet betydningen af de nære relationer, og hvordan disse motiverer den enkelte til at stoppe sit forbrug. Yderligere peger Pettersen et al. (2018) på oplevelsen af kontroltab samt rettethed mod eksisterende behandlingstilbud som medvirkende faktorer i det at stoppe et brugsmønster. Studiet af Pettersen et al. (2018) har med deres fund inspireret til at anvende en tilværelsespsykologisk optik på udformningen af specialets problemformulering. Jeg ønsker ikke at duplicere studiet, men det har givet retning for udformningen af interviewguiden og senere fokuspunkter i analysen. Tilværelsespsykologien af Bertelsen (2013) taler om tilværelsesprojekter, og hvordan den enkelte er forbundet med sin omverden gennem deltagelse. Man kan sige, at de ting, der sker i en brugers liv, er medvirkende til at bestemme, om den enkelte vælger at øge eller skærpe sit forbrug, og dermed ændres den enkeltes tilværelsesprojekt. En grundantagelse i tilværelsespsykologien er, at vi som mennesker er forbundet og rettet mod den verden, vi er i (Bertelsen, 1994; 2013). Det implicerer for undersøgelsen, at vi skal se nærmere på, hvordan den enkelte er forbundet med sin omverden.
Pettersen et al. (2018) konkluderer, at der er tale om gradvise forandringer, og at forskellige faktorer er motiverende for, at en regulær bruger afvikler sit forbrug. De motiverende faktorer består i gradvis forringelse af mentalt som fysisk helbred, samt pres og bekymring fra nærtstående, evnen til at kunne forestille sig et anderledes liv og en rettethed mod eksisterende behandlingstilbud (Pettersen et al. 2018). Gradvise forandringer i brugsmønstre er et centralt omdrejningspunkt for nærværende undersøgelse. Antagelsen er, at de gradvise forandringer fører til forandringer i behov og motiver. Jeg er overordnet enig i, at udvikling af regulært brug foregår i sociale kontekster gennem sociale handlinger med andre. Derfor er udviklingen karakteriseret ved modeller fremsat af Becker (2005) og Järvinen & Ravn (2011; 2014)[4], dog siger disse modeller ikke noget om, hvad behovet for stoffer betyder for den enkelte, eller hvordan tilværelsespsykologiske kompetencer eller mangel på samme bidrager til udvikling eller afvikling af regulært brug. Derfor er det valgt at udfolde kompleksiteten ved at analysere de forandringer af behov og motiver, der sker i den enkeltes liv.
Dette har ledt til følgende problemformulering:
Først må det stå klart for læseren, hvad jeg mener med regulært brug af illegale stoffer. Selve kategorien er hentet fra Beckers (2005) sekventielle model. Kategorien beskriver den bruger, som regelmæssigt bruger illegale stoffer[5]. Kategorien dækker over en ukendt mængde brugsmønstre, dog skal det være fælles for dem alle, at brugeren nyder rusen (Becker, 2005), bruger regelmæssigt og systematisk med korte mellemrum (Becker, 2005; Järvinen & Ravn 2011, 2014). For at tale om regulært brug, er det defineret, at der skal være tale om hash mere end 20 dage pr. md. og eller indtagelse af hårde illegale stoffer mere end 4 dage pr. md. (disse tal er inspireret af Ungmap rapporten, center for rusmiddelforskning, 2015). Det vil sige, at der er tale om en rutineret bruger. Kategorien er ikke sammenlignelig med det, Becker kalder regulært brug, da der hos Becker (2005) er tale om brug af hash. Som tidligere nævnt overskrider jeg denne begrænsning. Jeg har valgt at gøre dette, da der findes belæg for at brugsmønstre i dag oftere, inkluderer andre illegale stoffer, end de gjorde på den tid, Becker fremskrev sin sekventielle model (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010).
For at imødekomme problemformuleringen har jeg valgt at indføre underliggende spørgsmål som følger:
En grundliggende hypotese i problemformuleringen er, at stofferne afforder tilfredsstillelse af et bestemt psykologisk behov[6]. Hvad er det for behov, stofferne afforder tilfredsstillelse af?
Dernæst indeholder problemformuleringen en hypotese: at virksomhedsteoriens syn på behov og motiver i samspil med affordance-begrebet og begreber fra tilværelsespsykologien kan udfolde den kompleksitet, der findes i kategorien regulært brug. Hvordan kan de det?
Det forventes, at koblingen mellem de teoretiske begreber udfolder, hvordan den enkelte er forbundet til omverdenen, og hvordan samspillet med omverdenen er med til at skabe nye behov og motiver. Der er tale om en mulighed for at analyse mikrogenetiske forandringsprocesser inden for kategorien regulært brug. Problemformuleringen vil blive besvaret gennem analysen ved at anvende begreberne i en kobling, der bidrager til en analyse af motiverne bag brug af stoffer. Selve motivbegrebet, som er indlejret i problemformuleringen, tager afsæt i virksomhedsteorien af Leontjev (2002) og vil blive redegjort for i det teoretiske afsnit.
Læsevejledning
Fremgangsmetoden for besvarelsen af specialets problemformulering vil her fremlægges, så læseren kan danne sig et overblik over, hvad de forskellige afsnit hver især dækker over.
Indledningen har tjent det formål at skitsere problemfeltet for undersøgelsen. Forskning inden for stofbrug er blevet fremlagt og relateret til hinanden. Nogle forskere har fremført kritik af Beckers sekventielle model, med det udsagn at kategorien regulært brug er for bred en kategori til at indfange variationer af brugsmønstre. Anden forskning har inddraget aspekter, der gør sig gældende, når brugere stopper med at bruge stoffer, dette førte til en inddragelse af tilværelsespsykologiske begreber for at bidrage med en undersøgelse af, hvad der er på spil i en brugers tilværelse. Indledningen resulterede i en problemformulering, som det er undersøgelsens opgave at besvare.
Efter foreliggende afsnit, som indeholder læsevejledning, bliver undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Det metodiske afsnit vil rumme mindre afsnit, der hver især fremfører, hvordan jeg har forholdt mig til metodiske aspekter af undersøgelsens design og analyse. Formålet har været at bestræbe mig på så transparent et design som muligt. Derefter følger et teoretisk afsnit, der først fremfører undersøgelsens ontologiske standpunkt, og hvordan de anvendte teoretiske begreber relaterer sig til dette. Derefter redegøres for undersøgelsens teoretiske begreber, og undersøgelsens subjektsyn defineres ud fra en kobling mellem tilværelsespsykologien og virksomhedsteorien med fokus på subjektet mellem fri vilje og determinisme. Formålet er at føre læseren til en erkendelse af brugeren som et frit villende subjekt, der i dialektisk materialistisk ontologi er med til at forandre og skabe sin tilværelse, men dog under visse omverdensbetingelser. Efter det teoretiske afsnit følger en præsentation af analysen samt tre analyser af tilværelser i regulært brug. Analyserne leder op til en diskussion, hvor jeg på grundlag af analyserne argumenterer for nogle af de bidrag, en psykologisk tilgang kan komplementere Beckers sekventielle model med, dette for at udfolde kompleksiteten i kategorien regulært brug. Jeg afrunder med en konklusion på problemformuleringen samt en ganske kort perspektivering til ubehandlede empiriske fund og et forslag til en mulig fremtidig udforskning af disse.
Herunder følger specialets metodiske afsnit.
Metode
For at få viden om, hvordan tilværelsesprojekter i regulært brug udfolder sig, har jeg valgt at udføre tre semistrukturerede kvalitative interviews. Jeg vil herunder inddrage læseren i de metodiske overvejelser. Overvejelserne er delt op i mindre afsnit, som følger:
Kvalitetssikring
For at opnå den bedst mulige kvalitetssikring af undersøgelsen har jeg valgt at forholde mig til Brinkmann & Tanggaards (2015) syv kvalitetsindikatorer. Jeg vil i de efterfølgende afsnit bestræbe mig på at imødekomme de fleste af disse indikatorer ved at eksplicitere mine overvejelser og fremgangsmetode inden for forskellige områder af undersøgelsen. De forskellige områder er beskrevet ud fra afsnittets overskrift.
Konstruktion af interviewguide
Interviewguiden tog form efter Brinkmann & Tanggaard, (2015) s. 39. Selve interviewguiden er vedlagt som bilag 1. Efter at have læst undersøgelsens teoretiske (tilværelsespsykologien, virksomhedsteorien og affordance-begrebet) og empiriske (Becker, Järvinen et al.; Hallstone, Hathaway) afsæt havde jeg dannet mig nogle hypoteser om, hvordan teorien kunne komme til udtryk i den oplevede erfaring fra informanternes tilværelse. Blandt andet en hypotese om, at stofferne som genstand affordede noget helt specifikt og dermed dækkede et behov[7], og at det derfor blev til genstandsrettet virksomhed. På grundlag af hypoteserne udformede jeg forskningsspørgsmål, der var direkte relateret til mit analytiske objekt (jf. Sonne-Reagans, 2012). Det vil sige, jeg udformede forskningsspørgsmål, der var relateret til undersøgelsens analytiske begrebsapparat. Formålet var at holde det teoretiske fokus undervejs i interviewet. Selve interviewspørgsmålene blev udformet i et sprog, der ligger nærmere det daglige hverdagssprog og udtryksform (Brinkmann & Tanggaard, 2015).
Ud over samspillet mellem virksomhed, behov og stoffets affordance interesserede subjektets erfaring med fri vilje mig. For at afdække dette område valgte jeg at bruge begrebet om deltagelsesbarriere (jf. Bertelsen, 2013). Jeg havde en hypotese: at det var forskellige former for deltagelsesbarrierer, der gjorde, at subjektet ikke umiddelbart kunne gøre sig fri at sit tilværelsesprojekt med regulært brug. Den underliggende tanke var, at det ikke at kunne frigøre sig fra regulært brug, opleves af subjektet som ufrihed. Altså det modsatte af, at have en fri vilje og være en frit vælgende aktør. Følelsen eller oplevelsen af kontroltab over sin tilværelse kunne dermed motivere subjektet til ny genstandsrettet virksomhed (jf. Pettersen et al., 2018; Järvinen & Ravn, 2014). Min hypotese var, at stoffet affordede en hjælp til at overkomme en psykisk deltagelsesbarriere. Jeg søgte at få en beskrivelse af brugerens erfaring af sig selv som frit villende subjekt eller som determineret af ydre faktorer samt en beskrivelse af, hvad stoffet affordede den enkelte. I dette ligger en fænomenologisk tilgang, at jeg søgte den erfarede erkendelse af subjekternes livsverden i forhold til distinktionen mellem fri vilje og determinisme (jf. Brinkmann & Tanggaard, 2015 s. 31). Dette relaterer sig til undersøgelsens ontologiske afsæt, der beskrives gennem Rubinsteins (1975) pointer om subjektet mellem frihed og determinisme samt tilværelsespsykologiens Kompatibilisme (jf. Bertelsen, 2013 s. 317).
Bertelsens (2013) begreber om tilværelseskompetencer og deltagelsesbarrierer er ikke undersøgt i den sekundære empiri, men jeg havde en hypotese; f.eks. at besidde tilværelseskompetencer ville indvirke på den enkeltes brugsmønster og vise sig som kvalitative forskelle i brugsmønstrene. En bias i forhold til dette er, at der er tale om et retrospektivt syn. Derfor kan det ikke konkluderes, at det var de faktiske forhold.
Jeg har nu beskrevet hvordan konstruktionen af interviewguide relaterer sig til undersøgelsens teoretiske og empiriske afsæt. Herunder ekspliciterer jeg undersøgelsens erkendelsesinteresse.
Erkendelsesinteresse
Sonne-Reagans (2012) skelner mellem to former for erkendelsesinteresse i videnskabelige opgaver, en teoretisk og en empirisk. Nærværende undersøgelse indeholder overordnet set begge disse tilgange. Den teoretiske erkendelses interesse relaterer sig til undersøgelsen af, om det giver mening at anvende affordance-begrebet sammen med tilværelsespsykologiske begreber af Bertelsen (1994;2013) og virksomhedsteorien af Leontjev (2002). Mere specifikt relaterer den teoretiske erkendelses interesse sig til undersøgelsen af, om affordance-begrebet kan konceptualiseres som et bindeled mellem subjektets indre verden og genstandes tilhørsforhold i den ydre verden og dermed overkomme splittelsen mellem krop/psyke eller ånd og materie. Bertelsen (1994) kap. 3 kommer ind på, hvordan den ydre verden giver et impressionistisk indtryk i og med, at objekter får betydning for den enkelte. Den økologiske psykologis udgangspunkt er direkte sansning og perception af den verden, subjektet som organisme befinder sig i (Christensen, 2011 s. 124; Trettvik, 2001). Den økologiske psykologis affordance-begreb mangler dog imidlertid at medtage objekternes sociale og kulturelle betydning for den enkelte (Mammen, 1994, Pedersen og Bang, 2016). Vi sanser omverdenen, og den giver indtryk på os, vi be-tyder omverden, siger Bertelsen (Bertelsen, 1994, kap. 3). Jeg mener, det er i denne subjektive sansning og betydning af objekter, at affordance-begrebet giver sit bidrag til nærværende undersøgelse og er kommensurabel med tilværelsespsykologien, da subjektet ikke bare udfører virksomhed, men denne virksomhed får betydning via direkte sansning af den materielle sfære og det, som denne afforder[8]. På dette grundlag foreligger et erkendelsesteoretisk formål at undersøge, om det giver mening at anvende det økologiske affordance-begreb i forståelsen af, hvordan motiver udvikles og kan initiere til mange variationer af regulært brug.
Den empiriske erkendelses interesse udspiller sig i undersøgelsens praktiske del. At udføre interview med det formål at indhente empirisk belæg for, hvordan de teoretiske sammenhænge udspiller sig i den erfarede tilværelse af regulært brug. Den historisk dialektisk materialistiske erkendelsesinteresse er at undersøge, hvordan natur og samfund udvikler sig via grundlæggende modsætninger samt afdække subjektets materielle og samfundsmæssige basis (Sonne-Reagans, 2012 s. 117). Da den empiriske erkendelsesinteresse i nærværende undersøgelse relaterer sig til, hvordan subjekters livsforhold udvikles og ændres via interaktion med den omkringliggende verden, mener jeg, at der er sammenlignelighed mellem undersøgelsens empiriske erkendelsesinteresse og den historisk dialektiske materialismes ontologi.
Gennemsigtighed
Formålet med det kvalitative interview var at komme så tæt på erfaringerne af brugernes livsverden som muligt (Brinkmann & Tanggaard, 2015). Mit ønske var at invitere informanterne til at være en slags medforskere i deres eget liv. Meningen var, at informanternes levede liv var det empiriske materiale. Derfor introducerede jeg, før hvert interview, til undersøgelsens formål og teorien, dog tilrettelagt som en almen introduktion. Jeg bestræbte mig på at udføre et semistruktureret kvalitativt interview (Brinkmann & Tanggaard, 2015), men må erkende, at jeg udførte interview, der var mere strukturerede end løse. Dette grundet de mange strukturende spørgsmål i interviewguiden og den tætte sammenhæng med det analytiske objekt (teori og hypoteser).
Jeg vil herunder præsentere informanterne
Udvælgelse og præsentation af informanter
Det egentlige udgangspunkt for nærværende undersøgelse var, at jeg skulle undersøge fænomenet regulært brug af illegale stoffer blandt unge. Imidlertid var det umuligt for mig at komme i kontakt med unge gennem rusmiddelcentre. Jeg søgte gennem behandlingscentre i København og omegn, men ingen var åbne overfor, at jeg skulle komme og interviewe de unge. Man udtrykte, at de unge var sårbare og skulle beskyttes. Derfor ændrede jeg min tilgang til undersøgelsen. Da jeg tidligere i livet har beskæftiget mig med stofmisbrugsbehandling, har jeg dannet mig et netværk, dette netværk brugte jeg til at få fat i tidligere brugere. I alt har jeg interviewet tre personer, der alle har haft et regulært brug af illegale stoffer i deres unge år. Jeg vil herunder præsentere de interviewede.
Præsentation af informanter
Navne anonymiseret
|
P |
H[9] |
G |
Køn og alder
|
Kvinde 53 |
Kvinde 43 |
Mand 43 |
Prøvede illegale stoffer første gang
|
Omkring 14-16 år |
Omkring 12 år |
Omkring 16-17 år |
Stoffet var
|
Hash |
Hash |
Hash, svampe, LSD |
Regulært brug begyndte
Primært stof i regulært brug
|
Som 20-21-årig
Heroin og Kokain |
Som 15- 16-årig
Heroin |
Som 17-årig LSD, svampe
Som 30-årig startede et regulært brug af forskningskemikalier[10]: Metolon, bufetron etc. Senere Benzodiazepiner[11] Stadig i regulært brug af hash og receptpligtig medicin
|
Nuværende status
|
Handicaphjælper gennem 12 år, selvstændig med butik og forfatter. Ude af brug af illegale stoffer gennem 19 år
|
Nyuddannet performance designer, mor til to børn, jobsøgende. Ude af brug af illegale stoffer gennem 22 år |
Studerende ved universitet, lang videregående uddannelse, deltidsfar til to børn. Bruger stadig illegale stoffer (hash) på regulær basis |
Civil status
|
Single |
Fast samlever gennem mange år men nyligt gået fra hinanden
|
Single med sporadiske forhold. Tidligere gift med moderen til deres to børn |
Opvækst miljø, social klasse |
Trygt barndomshjem med mor og far. Dog seksuelle overgreb fra brors side. Disse overgreb var tabuiseret i familien. Højere social klasse i Hørsholm og senere Esplanaden i KBH |
Utryg barndom med mor og far sammen. Far alkoholiker, mange skænderier i hjemmet. Middelklasse-familie i Hellerup |
Utryg barndom med mor og far. Ingen plads til følelsesmæssige udtryk i hjemmet. Mor slog. Middelklasse i North Carolina USA
|
Her ovenfor er udformet en matrix over de informanter, som deltog i undersøgelsen. For at bevare overskuelighed og mulighed for at kunne gå i dybden med analysen af interviewene er det valgt ikke at inddrage flere end tre. Et udvælgelseskriterie var, at informanten havde haft et regulært brug af illegale stoffer, mens vedkommende var mellem 15-25 år. Dette kriterie er opstillet for at kunne sammenligne, hvad tilværelsesprojekterne var formet af i de unge år, samt give mulighed for at analysere, hvilke behov der var udviklet i den familiære kontekst, og hvordan behovene hang sammen med udviklingen af regulært brug. Derudover var det et kriterium, at vedkommende havde erfaring med at komme ud af sit brugsmønster i perioder eller helt var stoppet. Dette for at kunne analysere, hvilke faktorer der gjorde sig gældende i forhold til de perioder og den ændring/udvikling, der forekom i personens liv. Interview blev udført tre forskellige steder valgt af den interviewede.
Kodning og analytisk tilgang til interviewene
Undersøgelsens analytiske tilgang er bedst beskrevet som en deduktiv tilgang (jf. Brinkmann & Tanggaard, 2015 s. 485), idet jeg på forhånd havde udvalgt teoretiske begreber og hypoteser, som jeg søgte belyst via informanternes erfaringer. Som det blev antydet ovenfor, har jeg udformet interviewguiden i teorirelaterede afsnit og dertilhørende forskningsspørgsmål, som skulle hjælpe mig til at holde fokus på de teoretiske aspekter. Dette har gjort det muligt for mig at dele interviewene op i underinddelinger, der passer til de teoretiske begreber og sammenhænge jeg ville analysere. En oversigt over den tematiske inddeling og tilhørende analytiske spørgsmål er vedhæftet som bilag 2. Interviewene er kodet ud fra de tematiske inddelinger i interviewguiden og analyseret ved hjælp af de analytiske spørgsmål. Det er valgt at transskribere interviewene så nært optagelsen som muligt. Derfor fremstår transskriptionerne ikke som normalt talesprog. Hver transskription er vedlagt som bilag.
For at sikre troværdigheden af mine tolkninger har jeg gennem interviewet spurgt ind til informanten, om min udlægning var i overensstemmelse med det, informanten havde sagt. Men der kan være bias i forhold til den løbende fortolkning (Brinkmann & Tanggaard, 2015). En bias kunne være, at informanterne ikke har haft tid nok til at tænke over andre mulige sammenhænge og derfor har sagt ja til min fortolkning, før den egentlig var tænkt igennem. Dette kunne jeg have afværget ved at få gennemlæst og korrigeret transskriptionerne og analyserne med dette specifikke formål at få informanternes egne meninger til kende (Brinkmann & Tanggaard, 2015). Dog ønskede ingen af informanterne at gennemlæse transskriptionerne efterfølgende.
Etiske refleksioner og procedure
For at imødekomme et etisk forsvarligt udgangspunkt for interviewet har jeg på forhånd introduceret informanten om undersøgelsens formål. Jeg har på forhånd givet til kende, at der var tale om et frivilligt interview, og at personen altid kunne sige fra eller stoppe, hvis der var noget, han/hun ikke ønskede at tale om. Derudover informerede jeg om anonymitet, at jeg ville bevare transskriptioner og optagelser fortroligt, så informanten ville forblive anonym også efter interviewet. Derudover bad jeg om skriftligt samtykke til at anvende de informationer, interviewet frembragte. De etiske overvejelser tog afsæt i Brinkmann & Tanggaard, (2015) kap. 22.
Brinkmann, (2015) kap. 22, påpeger dilemmaet i at være empatisk, lyttende interviewer og samtidig risikere, at informanten åbner op for mere, end personen kan klare. Da interviewene gik tæt på informanternes livsverden og dertilhørende smertelige hændelser, var det af yderste vigtighed for mig at udvise respekt for den enkeltes grænser. Dette i form af tid til at lytte og give plads til, at informanten kunne mærke, om det var i orden at tale om dette emne. Jeg havde forventet, at interviewet ville sætte en refleksionsproces i gang hos den enkelte, og derfor afsluttede jeg hvert interview med at samle op på, hvordan det havde været at deltage.
Litteratursøgning
Herunder vil jeg i grove træk redegøre for tilgang til litteratursøgning og indsamling af kilder ud over min egen empiri.
Inspiration til specialets problemformulering tog blandt andet afsæt i en Ph.d.-afhandling af Pedersen (2015). I afhandlingen anvendes affordance-begrebet i forhold til unges udvikling af identitet og tilpasning til en ny kultur. Dette inspirerede mig til at anvende affordance-begrebet i samspil med virksomhedsteorien af Leontjev (2002). Min antagelse var, at de to tilgange ville understøtte en psykologisk analyse af, hvordan den enkelte er i dynamisk interaktion med sine omgivelser gennem den enkeltes behov og det objekterne i den ydre verden afforder. Bertelsens (2013) tilværelsespsykologiske begreber og modeller blev en komplementarisk teori, der kunne bidrage med en udvidet forståelse for subjektet og dennes måde at være forbundet til miljøet/omverdenen på. Jeg søgte litteraturhenvisninger til den økologiske psykologi af Gibson (1979), men valgte at bruge artikler af Trettvik, (2001); Mammen, (1994); Bang og Pedersen, (2016); Bang, (2009) fordi de beskæftigede sig med en kobling mellem virksomhedsteorien og det økologiske begreb affordance. For uddybning af et virksomhedsteoretisk syn på behov anvendte jeg henvisning fra Knutagård (2013).
Derudover havde jeg læst artikler af Järvinen og Ravn (2015; 2014; 2011). Jeg fandt deres forskning i unge og rusmidler fascinerende. Deres revision af Beckers sekventielle model for afvigelse inspirerede mig til at tage afsæt til en analyse af motiver bag regulært brug. Dette for at kunne bidrage med et psykologisk perspektiv, til en revision af Beckers begreb regulært brug. Jeg søgte sekundær empiri gennem artiklerne af Järvinen og Ravn for at sætte mig ind i forskningsfeltet. Der fandt jeg blandt andet artiklerne af Hathaway (1997) og Hallstone (2006), disse artikler belyste en kompleksitet i forhold til begrebet regulært brug af Becker (2005). Blandt andet: at det er svært at afgrænse et brugsmønster til udelukkende at omfatte brug af hash. Yderligere viden om stofstofsituationen i Danmark blev søgt gennem SFI-rapporter og Center for rusmiddelforskning Århus Universitet samt bogen Stoffer og natteliv af Järvinen, Demant, Østergaard (2010). Tilsammen dannede denne sekundære empiri et billede af, hvilke stoffer der er mest udbrudt, og hvem der primært indtager hvilke former for stoffer. Den sekundære empiri har givet mig mulighed for at forstå, hvordan stofsituationen har ændret sig i løbet af de sidste 10-15 år, altså en reference i forhold til analyserne af min egen empiri. Blandt andet en tendens til øget accept af hashbrug. Dette har en implikation for de mulighedsbetingelser, omverdenen møder en bruger med i dag. Gennem ovennævnte litteratur og empiri fandt jeg, at der var tale om variationer af brugsmønstre, og at disse forandrede sig over tid. En artikel i bladet STOF (nr. 31 2018) ledte mig til et Norsk studie[12] af, hvorfor langtidsbrugere stopper med at bruge stoffer. Artiklen belyste nogle af de faktorer, der indvirker på forandring af brugsmønster over tid og inspirerede blandt andet til at fokusere på oplevelsen af relationer og deres betydning for afvikling af regulært brug. Jeg har ved hjælp af den sekundære empiri primært Hathaway (1997), Hallstone (2006) Järvinen og Ravn (2014), Pettersen et al., (2018) imødekommet en validering af egen empiri, idet jeg gennem diskussionen har forsøgt metodisk at triangulere mine analyser med fund fra disse studier af fænomenet regulært brug. Dog er det komplekst, da fænomenet stofbrug er defineret på forskellige måde i hvert studie. Jeg har primært taget udgangspunkt i kritikken af kategorien regulært brug og har beskæftiget mig med det, der i artiklerne henviste til, at der var tale om forandringsprocesser over tid.
Nu har jeg i grove træk redegjort for min litteratursøgning, og hvordan den relaterer sig til undersøgelsen i nærværende speciale.
Afrunding på metodisk afsnit
Kritiske refleksioner over metodisk tilgang
Overordnet er de kritiske refleksioner delt op i det, der tilhører det teoretiske plan og det, der tilhører analysens udformning. Disse følger herunder:
Det teoretiske plan
I forhold til Beckers (2005) teori om regulært brug som afvigelse er der betydelige aspekter, som ikke er inkluderet i undersøgelsens design. Blandt andet den sociale kontrol, og hvad den betyder for den enkeltes udvikling eller afvikling af regulært brug. Det kunne have været undersøgt, hvordan nære relationer og interaktion med samfundet påvirker den enkeltes normer og værdier, og om dette er med til at skabe et behov for at høre til i samfundet, altså det modsatte af at være afviger. Dette kunne have bidraget til analysen ved at fokusere på den enkeltes moralske refleksionskompetence, og hvordan denne i interaktion med omverdenen kunne skabe nye behov hos den enkelte.
Jeg har ikke beskæftiget mig med en uddybende redegørelse af den videnskabelige kontekst for affordance-begrebet. Der findes mange retninger inden for den økologiske psykologi, men jeg har primært taget afsæt i affordance-begrebet, sådan som det beskrives i Trettvik (2001). For yderligere uddybning af begrebet henvises til Heft (2001).
I slutningen af det teoretiske afsnit kommer jeg ind på andre områder af det teoretiske plan, som kunne have været inddraget. Dog har det været nødvendigt at begrænse opgavens fokus for at bevare overskuelighed både for læseren, men også for at holde analysens kompleksitet på et realistisk niveau.
Analysens udformning
Jeg har vedlagt interviewguide, transskriptioner samt mine analytiske spørgsmål som bilag. Dog er det muligt, at disse ikke udgør et fyldestgørende indblik i den analytiske tilgang. Jeg har f.eks. ikke givet citater i analyseafsnittet. Jeg har i stedet henvist til det sidenummer, hvor udtalelsen står i transskriptionen.
Jeg mener at have en deduktiv tilgang, idet jeg har været styret af et teoretisk fokus under hele processen. Blandt andet i udformningen af interviewguiden, men også i min tolkning af interviewene. Jeg har hele vejen haft det virksomhedsteoretiske blik på udvikling af behov, samt de underliggende hypotetiske sammenhænge i baghovedet. En induktiv tilgang kunne have tilvejebragt en helt anden analyse. Det kunne have resulteret i en kodning ud fra bestemte begreber, som interviewene pegede i retning af (Brinkmann & Tanggaard, 2015). Det kunne have vist sig, at der var sammenhænge, som nærværende undersøgelse ikke har taget højde for.
En kritik af egen deduktive tilgang kan være en ensidig subjektivitet (Brinkmann & Kvale, 2010 s. 236). Det kan tænkes, at jeg har haft for stramt fokus på det teoretiske plan, så mulige modsigelser i det empiriske materiale ikke er bragt frem i lyset. Det kunne muligvis have været afvejet ved en metode, der inkluderede modsigende analytiske spørgsmål. Så jeg havde nærmet mig en perspektivistisk subjektivitet (Brinkmann & Kvale, 2010 s. 236). Undersøgelsens fokus har været at analysere, hvordan koblingen mellem tilværelsespsykologiske begreber sammen med det økologiske affordance-begreb kunne bidrage til en psykologisk analyse af motiver. Jeg kan nu efter udarbejdelsen af undersøgelsen se, at jeg har udformet spørgsmål, der kunne understøtte en hypotese om, at de teoretiske tilgange var forenelige, dette kunne tyde på en ensidig subjektivitet.
Jeg har nu fremlagt kritiske refleksioner over undersøgelsens metodiske tilgang. Til slut i specialet vil der yderligere henvises til metodiske overvejelser, idet jeg reflekterer over og perspektiverer til andre mulige metoder til undersøgelse af fænomenet regulært brug.
Jeg vil herunder introducere til indholdet i det følgende teoretiske afsnit.
Teori
Introduktion til ontologisk afsæt og dannelsen af analytisk begrebsapparat
For at forstå udvikling af regulært brug er det valgt at anlægge et dialektisk materialistisk grundsyn på udvikling. I denne optik forstås udvikling som den forandringsproces, hvor noget nyt opstår og gammelt går til grunde (Enerstvedt, 1977 s. 23). Dialektisk materialisme er et ontologisk standpunkt, der tager dialektikken fra Hegel og placerer den solidt i en materialistisk ontologi (Hansen, 1990 s. 22; Mammen, 1994). Det implicerer for nærværende undersøgelse, at verdenen forstås som værende uafhængig af menneskets erkendelse eller bevidsthed. De fænomener, videnskaben søger at forstå, eksisterer uanset vores erkendelse af dem. Det dialektiske aspekt står for det forhold, at virkeligheden kun kan forstås som en række bevægelser (processer), der gennem udvikling skaber og former de forhold, vi eksisterer i (Hansen, 1990). Videnskabens opgave er at forstå og undersøge fænomenerne i deres sammenhæng med omverdenen, ikke som enkeltstående og isolerede fænomener (Sonne-Reagans, 2012 s. 225). Derfor har jeg valgt den historisk dialektisk materialistiske ontologi som udgangspunkt for undersøgelsen, da jeg søger at forstå de sammenhænge udvikling eller afvikling af regulært brug befinder sig i, og hvordan dette er relateret til udvikling af motiver. Den dialektiske materialisme udelukker ikke bevidstheden og det aktivt medvirkende subjektsyn, men inkluderer mennesket som åndeligt og bevidst (intentionelt) væsen (Leontjev, 2002). Virksomhedsteorien af Leontjev (2002) bygger på en historisk dialektisk materialistisk ontologi og operer med en forståelse af mennesket i flere niveauer (Knutagård, 2013). Derfor vil jeg mene der er tale om en anti-reduktionistisk tilgang til undersøgelsen.
”Reduktionismen er blevet en virkelig rædsel for psykologien – det eneste alternativ til reduktionismen er den dialektiske materialisme”. (Leontjev, 2002 s. 194)
Når jeg undersøger fænomenet regulært brug, er det med afsæt i virksomhedsteorien og dens ontologi. Det vil sige, at jeg ikke udelukker, at der findes flere forklaringsniveauer på fænomenet. Jeg søger i udgangspunktet en anti-reduktionistisk anskuelse, men er af hensyn til opgavens omfang nødsaget til en vis form for metodisk reduktion.
Blandt andet er det ikke opgavens fokus at undersøge de biologiske og kemiske forbindelser, der kan være medvirkende årsag til udvikling af regulært brug og afhængighed af illegale stoffer (jf. Deckers, 2014). Jeg mener, at denne form for anskuelse kan relateres til Bertelsens (2013) tilværelsespsykologiske grundmodel, idet der i denne model findes et lag, der forklarer subjektets forbundethed til omverdenen gennem de neurale og motoriske strukturer og deres forbundethed til omverdenen. Det centrale i den henseende er, at de neurale strukturer også er konstituerende for psyken (Bertelsen, 2013), og når et subjekt indtager stoffer, interagerer det med de neurale strukturer i nervesystemet (Deckers, 2014 s. 96). Det vil sige, at motivation til at tage stoffer kan udvikles gennem en direkte fysiologisk forbindelse til miljøet[13]. En sådan tilgang til undersøgelsen af motiver inkluderer dog ikke det aktive subjekt, og hvordan subjektet gennem sin interaktion med miljøet afvikler brugsmønstret igen. Nærværende undersøgelse søger at analysere, hvordan samspillet med miljøet indvirker på subjektets udvikling af behov. Det vurderes, at en tilgang til motivation via stimulus respons ætiologi ikke er i overensstemmelse med en dialektisk materialistisk ontologi, idet denne inkluderer et aktivt og skabende subjekt, der i dynamisk udveksling med den materielle verden (miljøet) former og skaber sin tilværelse. Dog udelukkes det ikke, at der findes forklaringer på det mere mekanisk operationelle niveau.
Det er ligeledes udelukket at inkludere et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Det kunne have været nærliggende at undersøge, hvad indtagelse af illegale stoffer var et udtryk for i et menneskes liv (jf. Hammerlin & Schelderup, 1994)[14]. Eksperter udtaler, at unge i nutidens samfund føler sig pressede og har det svært på grund af kulturens strømninger, at der i samfundet er for stort fokus på udseende og præstation (Nielsen et al. 2010). F.eks. taler Järvinen et al., om en form for subkultur, hvor unge lærer stoffet at kende, de mener, at der er tale om en form for livsstil en ”work hard play hard livsstil”, som kan tolkes som et udtryk for unges reaktion mod samfundsmæssigt pres (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010). Her er motivationen til at tage stoffer en helt anden, det er et udtryk for et ønske om at slippe kontrol (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010). Jeg søger i stedet gennem en dialektisk materialistisk ontologi at forstå, hvordan en tilværelsespsykologisk anskuelse samt et virksomhedsteoretisk syn på behov og motiver sammen med affordance-begrebet samvirker på forskellige niveauer og skaber nye behov og motiver hos det enkelte individ, og at dette skaber forandringer i den enkeltes tilværelse. Der er altså tale om, at hændelser og virksomhed i det ydre genspejles og skaber virksomhed i det indre, og at der dermed skabes nye behov og motiver, der initierer til forandring og variation i brugsmønstre, alt efter hvordan den enkelte vælger at bruge sine mentale kapaciteter og tilværelseskompetencer.
For at analysere samspillet mellem den indre og den ydre verden er det valgt at anvende et begreb, der kan skabe formidling mellem disse to poler. Jeg mener, affordance-begrebet fra Gibsons økologiske psykologi udgør dette specifikke begreb, da det anskueliggør et samspil mellem subjekt (den enkelte, den indre verden) og objekt (stoffet, den ydre verden), forstået på den måde, at stoffet afforder noget bestemt for den enkelte, det får en betydning og dækker et behov hos den enkelte i den indre verden. Derfor bliver det at indtage stoffet til genstandsrettet virksomhed, som manifesteres i den ydre verden (jf. Leontjev, 2002; Nygren, 2007; Trettvik, 2001). Men denne virksomhed ses ikke som en statisk størrelse, idet livsbegivenheder indvirker på den enkeltes ontogenetiske udvikling og kan initiere til nye behov og motiver. En tidlig fortaler for et frugtbart samspil mellem økologisk psykologi og virksomhedsteori var Mammen (1994). Han påpeger, at fælles for begge teorier er en anti-reduktionistisk forståelse af det ontologiske, idet begge teorier interesserer sig for det menneskelige liv uden for laboratorierne. Begge teorier er i opposition til mekanisk materialisme (Mammen, 1994), dvs. en ontologi uden et aktivt skabende subjekt. Mammen (1994) påpeger, at Gibson afgrænser sig til at forstå virksomhed som bevægelser i det materielle miljø, men virksomhed er mere end bevægelser. Virksomhed har ontologisk, historisk og kulturel betydning både for den enkelte og for samfundet (Mammen, 1994; Leontjev, 2002). Derfor har jeg valgt at anvende virksomhedsteorietisk ontologi i samspil med en økologisk tilgang i form af affordance-begrebet som det beskrives af Trettvik (2001), idet begge tilgange inkluderer virksomhed, det mennesker gør, samt objekternes betydninger rent socialt og kulturhistorisk.
Mammen (1994) påpeger, at der i virksomhedsteorien er fare for en for snæver bestemmelse af det subjektive via genspejlingsbegrebet. For i nærværende undersøgelse at udvide forståelsen for det subjektive til mere end genspejling og bevidsthed er det valgt at anvende begreber og modeller fra tilværelsespsykologien af Bertelsen (1994, 2013). Det vurderes, at tilværelsespsykologien er kommensurabel med den dialektiske materialismes ontologi. Dette vurderes på baggrund af, at Bertelsen (1994) fremfører et kulturhistorisk perspektiv på det moderne tilværelsesprojekt. Dermed argumenterer Bertelsen (1994) for, at det moderne menneske bærer den kulturhistoriske tilblivelse i sig som lag, der til stadighed er gældende for den menneskelige eksistens. Bertelsens (2013) tilværelsespsykologiske grundmodel viser, hvordan subjektet er forbundet med sin omverden gennem forskellige lag i psyken. Denne model anvendes som en udvidet forståelse af det subjektive, men stadig ud fra en historisk dialektisk materialistisk ontologi.
Nu har jeg defineret undersøgelsens ontologiske afsæt, og hvordan de begreber, jeg anvender, relaterer sig til dette. Herunder vises en illustration over de anvendte begreber fra hver teori; de vil tilsammen udgøre mit analytiske begrebsapparat, det analytiske objekt (jf. Sonne-Reagans, 2012).
Det moderne tilværelsesprojekt
Et tilværelsesprojekt er den personlige psykiske organisering af tilværelsen, som mennesket til enhver tid foretager sig, hvorved dets tilværelse her og nu får en bestemt udformning, som samtidig åbner for ubestemte, men mulige udformninger af tilværelsen i fremtiden (Bertelsen, 1994 s. 12-13). Når begrebet tilværelsesprojekt anvendes i forhold til regulært brug af illegale stoffer, betyder det ikke, at alle tilværelsesprojekter inden for denne kategori er ens. De er udformet af de betingelser, der forekommer i den enkeltes liv. Nogle af disse betingelser vil på et overordnet plan være de samme, da menneskene lever i det samme samfund og inden for samme historiske tid. Som Leontjev (2002) påpeger, er virksomhed i tilværelsen udformet af det sociale miljø, de konkrete leveforhold samt den sociale klasse, et individ tilhører, i hvert fald til at starte med. I takt med at personligheden udvikles gennem virksomhed i irreversibel tid, sker også en transformation af tilhørsforhold (Leontjev, 2002 s. 178). Det, som ønskes pointeret, er, at tilværelsesprojekter ændres med tiden, alt efter hvilke virksomheder og relationer samt positioner subjektet indgår i. Regulært brug af illegale stoffer kan som tilværelsesprojekt derfor betragtes ud fra ændringer i tilhørsforhold, relationer og positioner. Denne anskuelse på regulært brug er inddraget for senere at kunne analysere den enkeltes tilværelse ud fra dette begreb. Det vil sige, at jeg senere i analysen ser på, hvordan hver enkelt brugers tilværelse har givet sig til udtryk blandt andet gennem opvæksten, familiens sociale status, og hvad den enkelte var rettet mod og af i sine unge år, umiddelbart før brug af illegale stoffer begynder. Jeg har valgt at gøre dette for at kunne analysere, hvilke behov der formentlig har ligget til grund for en senere stofrelateret virksomhed.
Jeg vil herunder redegøre for, hvordan undersøgelsens subjektsyn er defineret.
Subjekt i feltet mellem virksomhed og tilværelsespsykologisk teori
Som beskrevet i det ontologiske afsæt ovenfor antyder Mammen (1994), at beskrivelsen af subjektet gennem genspejlingsbegrebet kan være for smalt et subjektsyn. For at kunne analysere samspillet mellem subjekt og omverden og disses forbundethed ud over genspejlingen og virksomhedsbegrebet er det valgt at supplere undersøgelsens subjektsyn med begreber og modeller fra tilværelsespsykologien af Bertelsen (1994, 2013).
Et dialektisk materialistisk subjektsyn ser mennesket som et handlende og skabende subjekt, mennesker har evnen til at producere og forandre sine livsbetingelser (Knutagård, 2013 s. 54; Leontjev, 2002). Dette subjektsyn findes også inden for tilværelsespsykologien.
”I tilværelsespsykologiens optik er det en realitet, at det er op til den enkelte, hvordan han eller hun vil afstemme det, han eller hun vil og kan med de mulighedsbetingelser, der foreligger, og den måde hvorpå han eller hun bliver mødt af andre mennesker” (Bertelsen, 2013 s. 39).
En indforstået opfattelse i tilværelsespsykologien er, at subjektet har en fri vilje til at vælge tilværelsesform (Bertelsen, 2013 s. 294). Det betyder: først og fremmest er der tale om et virksomt og aktivt skabende subjekt, der i dialektisk forståelse indgår i de processer, livet omkring det fordrer. Det er et subjekt, som kan påvirke den materielle omverden gennem sin vilje og evner (kapaciteter og kompetencer), og de muligheder den enkelte kan skabe for sig selv derigennem. Det, som tilværelsespsykologien uddyber, er betoningen af subjektets kapaciteter og kompetencer. Disse vil blive beskrevet senere i opgaven under beskrivelsen af den tilværelsespsykologiske grundmodel. Dog findes et implicit tema, som først vil blive belyst. Dette tema relaterer sig til en forståelse af subjektet som frit villende og samtidig determineret. Jeg har valgt at inddrage dette aspekt for senere at kunne diskutere, hvor frit villende man kan betragte den enkelte bruger i sin måde at positionere sig selv på.
Forståelsen af subjektets frihed eller determinisme har taget sit udspring i den russiske psykolog Rubinsteins værk (1976) ”Væren og bevidsthed”. Imidlertid forekommer en kontrovers omkring, hvorvidt Rubinstein overkommer en mekanisk deterministisk forståelse af subjektet jf. Mammen (1989) kap 3. Efter at have læst Rubinstein (1976) er aspekter af hans teoretiske værk udvalgt til at belyse den ønskede forståelse af subjektet i denne undersøgelse. Det skal dog pointeres, at der ikke ønskes en mekanistisk materialistisk forståelse, idet specialets ontologiske standpunkt er den dialektiske materialisme og et dertil hørende aktivt, medvirkende og skabende subjekt (Leontjev, 2002; Knutagård, 2013). Det er underforstået, at de naturlige fænomener er uden for den menneskelige viljes rækkevidde. Det vurderes, at Rubinsteins udlæggelse af den menneskelige eksistens er i overensstemmelse med en dialektisk materialistisk forståelse, idet Rubinstein ser mennesket som besiddende en vilje, der kan stilles til ansvar for sine handlinger, både dem der er forekommet, og dem det er udeladt at gøre (Rubinstein, 1976 s. 263). Hvis mennesket var mekanistisk determineret, ville der ikke være tale om, at mennesket kunne vælge sine handlinger mere eller mindre bevidst altså vidende om konsekvenser og deraf træffe bevidste valg (Knutagård, 2013 s. 53). Rubinstein forbinder en mekanistisk forståelse af subjektet med et tomrum, der ikke aktivt er deltagende i kæden af menneskelig virksomhed (Rubinstein, 1976 s. 262). Rubinstein beskriver subjektet som aktivt forandrende (Rubinstein, 1976 s. 63). Derfor vurderes det, at Rubinsteins anskuelse af subjektets aktive virksomhed i de samfundsmæssige processer er i overensstemmelse med en dialektisk materialistisk ontologi (jf. Knutagård, 2013 s. 53-54). Det er vigtigt at forstå, at Rubinstein skelner mellem determination og forud bestemthed. Han siger, at alt der foregår i verdenen, er determineret, at menneskelivet er determineret, men ikke forudbestemt (Rubinstein, 1976 s. 263). I den mekanistiske determinations opfattelse af mennesket ligger også en implicit forventning om forudsigelighed (Knutagård, 2013; Sonne-Reagans, 2012 s. 224). Denne forudsigelighed tager Rubinstein afstand fra, idet han påpeger, at menneskelivet ikke er forudbestemt (Rubinstein, 1976 s. 263). På den måde forstås subjektet i nærværende undersøgelse; at dets liv er determineret af de naturlige og samfundsmæssige omstændigheder, men livet er ikke forudbestemt, idet subjektet har mulighed for frit, dog under en vis nødvendighed, at indvirke på sit liv og dermed forandre det. Subjektet er derfor underkastet de nødvendigheder, samfundet og naturen opstiller, men er samtidig frit til at kunne blive bevidst om sine handlemuligheder og dermed i en vis grad fri til at vælge fremtidige handlinger.
Dette subjektsyn kan sammenlignes med det, Bertelsen (2013) s. 317 kalder kompatibilitetsforslag nr. 3; at forbinde blød determinisme og blød libertarianisme. Kompatibilisme er i filosofien den holdning, at fri vilje og determinisme er forenelige ideer, og at det er muligt at vedholde begge synspunkter uden at være logisk inkonsistent[15]. Det betyder, at subjektet på en gang er både frit og determineret. Nedenstående figur er anvendt til at illustrere dette forhold.
Modellen belyser, hvordan det, et subjekt gør (via operationer, handlinger og virksomhed), ligger mellem det at være fri og determineret. Vi ser et perspektiv indefra og ud, det subjektet vil og kan, som kommer til udtryk i det, subjektet vælger at gøre i verdenen, og hvordan subjektet vælger at positionere sig i forhold til de mulighedsbetingelser, omverdenen møder en med. Vi ser også et perspektiv udefra og ind. Det illustrerer mødet med omverdenen, som gør indtryk på subjektet, samtidig med at der bliver tildelt en position til subjektet. Man er ikke selv herre over, hvordan man bliver mødt af omverdenen, men man er herrer over, hvordan man vælger at forholde sig til måden, man bliver mødt på (Bertelsen, 2013). Set i dette lys er subjektet frit gennem sin vilje og kompetencer, men samtidig underlagt den måde verdenen er indrettet på gennem mulighedsbetingelser, møder og de positioner, der stilles til rådighed for subjektet.
Virksomhedsteorien fremhæver det virksomme og aktive subjektsyn, som vurderes at være i overensstemmelse med det tilværelsespsykologiske subjektsyn. Begge teorier lægger vægt på, at subjektet kan påvirke og forandre sin omverden, samtidig med at der findes nogle omverdensbetingelser, som subjektet må forholde sig til, og som ikke umiddelbart er til at forandre. For at analysere hvordan det enkelte subjekt forholder sig eller er forbundet i dette spændrum mellem at være frit villende og underlagt omverdenen (determineret) er det valgt at anvende tilværelsespsykologiske grundbegreber. Disse kommer til udtryk i den tilværelsespsykologiske grundmodel af Bertelsen (2013). Modellen illustreres her nedenfor.
Den tilværelsespsykologiske grundmodel
Modellen viser den menneskelige psyke i tilværelsespsykologisk optik. Den illustrerer, hvordan psyken er hierarkisk og lagdelt forbundet med omverdenen. Dette er indikeret gennem de grønne pile. Forbundetheden forstås som i den dialektiske materialisme, at den enkelte er formet af sine omgivelser, men samtidig aktivt selv indvirker og former omgivelserne. Bertelsen (2013) s. 35 påpeger, at handlinger altid er rettet mod og af noget i omgivelserne. Vi gør, som vi gør, i forskellige situationer grundet den rettethed, vi har af og mod noget (Bertelsen, 1994). Der er tale om et møde mellem indre og ydre forhold, som vi også så det i fig. 2. Den tilværelsespsykologiske grundmodel illustrer, at subjektet er forbundet til sin omverden gennem tre niveauer. Det nederste niveau er det kropspsykiske niveau, som rent fysisk er forbundet gennem vores tilstedeværelse (eksistens) og omgang med omverdenen gennem objekter, miljøer og andre subjekter og de dertilhørende affordances. Vi perciperer og interagerer med omverdenen gennem vores motoriske og neurale funktioner sammen med andre subjekter. Som Bertelsen (2013) s. 35 påpeger, er vi som subjekter grundlæggende fysisk og biologisk forbundet med omverdenen gennem det at eksistere som organisme.
Andet lag i modellen viser, at vi som mennesker er forbundet med omverdenen gennem de mentale kapaciteter. Det vi gør i en given situation, afhænger af, hvad vi vil og kan, samt hvad vi føler i forhold til situationen. Vil (Konative kapaciteter) har at gøre med styrke, vedholdenhed og stødkraft (Bertelsen, 2013 s. 15). Man kan dog godt ville noget, men være hæmmet af følelser som angst, frygt eller vrede, der resulterer i modsatrettede viljer, der ikke stemmer overens. Kan (kognitive kapaciteter) dækker over de kognitive processer, det at kunne samle sine mentale ressourcer i en helhedsproces, så man er i stand til at kunne det, der skal til, både for at sætte sig mål og gøre det, der skal til for at nå dem. Det handler om at omsætte sin vilje, det man vil, til realiserende handling (Bertelsen, 2013 s. 16). Derudover findes også følelser (emotive kapaciteter). Nygren (2007) beskriver en forbindelse mellem følelser og behovsobjekter. At subjektet vurderer, hvorvidt et objekt gennem det, objektet afforder, er i stand til at dække et behov på tilfredsstillende vis eller om et mål er nået på tilfredsstillende vis. På den måde foregår der en kontinuerlig intrapsykisk emotionel vurdering af subjektets forbundethed til omverdenen.
Modellens øverste lag illustrerer subjektets forbundethed til omverdenen gennem de tilværelsespsykologiske kompetencer. Overordnet set taler Bertelsen (2013) om tre grundlæggende kompetencer som er: Position, refleksion og perspektiv. Herunder vil jeg kort redegøre for to af disse, da de kommer til at spille en rolle i analysen af, hvordan subjekter i regulært brug af illegale stoffer udfører disse kompetencer, og hvad de betyder for udvikling og eller afvikling af regulært brug. Perspektiv som tilværelsespsykologisk kompetence er udeladt af hensyn til overskuelighed i den senere analyse.
Positionskompetence
Position bygger på antagelsen om, at deltagelse er en fundamental tilværelses-kompetence. Subjektet deltager på tre niveauer: det centrede, det decentrerede, det individuerede (Bertelsen, 2013 s. 198; Bertelsen, 1994)[17]. Som fig. 2 viste, deltager subjektet gennem sin position i det sociale, og det, subjektet gør (sin virksomhed). Deltagelsen foregår derfor altid ud fra en bestemt position, som man selv indtager i kombination med det, man får tildelt af omgivelserne. Positionen i det sociale er det sted, hvorfra man aktivt kan forholde sig til tilværelsen samt opleve og agere som frit villende subjekt i forhold til sig selv, andre og omgivelserne (Bertelsen, 2013 s. 198). Bertelsen (2013) definerer, at det centrale ved positioneringskompetence er at deltage i opbygningen, vedligeholdelsen og udviklingen af egen og fælles tilværelse. Et subjekt deltager i den menneskelige sameksistens på sin helt egen måde (Bertelsen, 2013 s. 184-189). Det implicerer for analysen, at vi kan se på subjektet ud fra, hvordan det positionerer sig i omgivelserne, og hvilke positioner der bliver tildelt den enkelte. I det sociale liv med andre subjekter spiller relationerne en betydelig rolle. Man kan indgå i det, Bertelsen (2013) kalder tynde eller fyldige relationer. Tynde relationer er lette at erstatte og indgår i den daglige livsførelse (virksomhed) som overfladiske forhold mellem subjekter eller positioner. Fyldige relationer er mere bestandige, de er dybe og følelsesmæssigt forankret, f.eks. de relationer subjektet har til familie eller nærtstående. Fyldige relationer er forbundet til subjektet gennem dets betydninger på det følelsesmæssige plan. Hvordan subjektet oplever følelsen af sine relationer og det at deltage, er derfor en vigtig faktor for, om subjektet forsat vil være motiveret til deltagelse i en given kontekst (Bertelsen, 2013 s. 195).
Gennem de tilværelsespsykologiske begreber om positionering, rettethed og relationer vil jeg senere analysere, hvordan disse kommer til udtryk i den enkeltes tilværelse. Men jeg vil også se på, hvad der eventuelt kan hindre en deltagende virksomhed. Dette kommer til udtryk gennem Bertelsens (2013) begreb om deltagelsesbarrierer. Jeg har valgt at inddrage dette, fordi jeg har en hypotese om, at et givent stofs affordance hjælper den enkelte til at overkomme nogle former for deltagelsesbarrierer, mere specifikt den psykologiske deltagelsesbarriere.
Bertelsen (2013) opstiller forskellige former for deltagelsesbarrierer, der kan forhindre eller besværliggøre subjektets deltagelse. Der kan være tale om psykologiske barrierer i form af: Lav selvtillid, manglende tillid, ubehag ved at blive identificeret med bestemte stereotyper og lign. Vi kan forestille os subjektet, der har et mål om at få en bestemt jobposition i en organisation, men som ikke har tilstrækkelig selvtillid til at vise sine evner. I den henseende kan der være tale om, at subjektet har en psykisk deltagelsesbarriere. Der kan også være tale om sociale og kulturelle deltagelsesbarrierer: f.eks. minoriteters oplevelse af stigmatisering eller diskrimination. Deltagelsesbarrierer i denne kategori hører til de udefrakommende mulighedsbetingelser for positionering. Praktiske deltagelsesbarrierer udgør de praktiske omstændigheder, hvorunder noget kan lade sig gøre. Dermed opstiller de også mulighedsbetingelser for subjektet; det kan dreje sig om dårlig timing af begivenheder eller manglende sprogkundskaber. Der kan også tales om ressourcemæssige deltagelsesbarrierer: såsom manglende uddannelse, manglende økonomisk overskud, tid eller svigtende helbred. Alle disse barrierer indvirker på subjektets muligheder for at udføre sin deltagende virksomhed. Samtidig udgør de et psykisk (indre) samt et socialt og kulturelt (ydre) landskab, som det er op til subjektet at positionere sig selv i forhold til.
Jeg har nu redegjort for de elementer af positionskompetencen, der senere vil indgå som analytiske redskaber. Den anden tilværelseskompetence bliver herunder forklaret.
Refleksionskompetencerne
Overordnet set drejer refleksionskompetence sig om: På en frigjort, men ikke løsrevet metakognitiv måde at kunne reflektere eller realitetsafstemme sin måde at være til i tilværelsen, det at være rettet mod og af noget og samtidig kunne organisere sig selv i forhold til dette (Bertelsen, 2013). Refleksionskompetencen fordeler sig over tre forskellige aspekter af ens tilværelse, moralsk, pragmatisk og operationelt.
Bertelsen (2013) beskriver mindfulness på tilværelsespsykologisk måde ”jeg er den aktør, der kan iagttage mine tanker og følelser snarere end blot at blive opslugt af dem” s. 208. Der er altså tale om, at subjektet på et overordnet niveau kan forholde sig til sin egen rettethed og afstemme sig i forhold til forskellige niveauer af denne rettethed. Det skal forstås som en aktør-selvbevidsthed og gælder den operationelle refleksionskompetence (Bertelsen, 2013 s. 208).
Når subjektet udfører handlinger (virksomhed) i tilværelsen, kan man betragte denne handling fra forskellige sider. Rent værdimæssigt (moralsk refleksionskompetence) er handlingen i overensstemmelse med egne (indre) og de sociale andres (ydre) kulturelle værdier og normer på et givent tidspunkt i en given kontekst. Man kan også betragte en handling i en ren praktisk optik. Om det, man gør og de metoder, man bruger til at opnå mål i tilværelsen rent faktisk er nyttige og leder til det ønskede mål. Om ens handlinger og metoder rent praktisk er i overensstemmelse med den tilværelsesform, man bestræber sig på, det kaldes pragmatisk refleksionskompetence (Bertelsen, 2013).
Jeg har nu redegjort for, hvordan subjektet i nærværende undersøgelse anskues. Subjektet er defineret ud fra den dialektisk materialistiske ontologi med et aktivt og skabende potentiale til at kunne forandre og påvirke sin omverden. Samtidig er subjektet underlagt visse omverdensbetingelser, som til dels indvirker determinerende for dets udvikling. Subjektet er forbundet til sin omverden gennem sin virksomhed, det han/hun gør. Denne virksomhed og de underliggende handlinger er formet af både individet selv, gennem de mentale kapaciteter og tilværelseskompetencerne, men også af de muligheder og positioner, den enkelte kan skabe for sig selv i kombination med de positioner, samfundet og det omliggende miljø stiller til rådighed. De ovenstående begreber vil senere blive anvendt i analysen af tre brugere i regulært brug. Det vil analyseres, hvordan deres brugsmønstre udviklede sig, men også hvordan regulært brug gennem brugen af stofferne kan ændre betydning og dermed ændre brugerens overordnede tilværelsesprojekt. Dog skal det virksomhedsteoretiske syn på behov og motiver først belyses, da det skal anvendes i analysen af, hvordan forandringer i tilværelsen påvirker den enkeltes motivation. Dette vil ske gennem en kombination af affordance-begrebet fra den økologiske psykologi og det virksomhedsteoretiske syn på behov og motiver.
Virksomhedsteoretisk syn på behov-motiver og genstandsrettet virksomhed
Feltet omkring behovsbegrebet inden for virksomhedsteorien er endnu ikke udviklet til fulde (Knutagård, 2013 s. 117). Knutagård (2013) peger på Per Nygren (2007), som arbejder ud fra virksomhedsteorien med udsatte børn i Norge. Per Nygren (2007) fremfører en tolkning af behovsbegrebet i virksomhedsteorien. Jeg vil herunder redegøre for denne tilgang.
Tolkning af behovsbegrebet
For at kunne skelne nuanceret mellem behovene i analysen er det valgt at redegøre for, hvordan Nygren (2007) opdeler behov i en virksomhedsteoretisk optik. Som udgangspunkt skal det forstås, at behov udvikles i samspil med andre mennesker og den materielle omverden. Men vi har også behov på samme niveau som dyrene, det er de vitale overlevelsesbehov (føde, væske, temperatur, ilt m.m.). Det er de behov, der tager udgangspunkt i de biologiske egenskaber hos mennesket, tilfredsstillelse af disse behov er nødvendige for den enkeltes overlevelse. Derudover har vi udviklede behov med biologisk forankring og til sidst udelukkende udviklede behov (Nygren, 2007).
Under de udviklede behov med biologisk forankring hører seksualiteten. Det er ikke en biologisk nødvendighed, at den enkelte formerer sig, dog er det nødvendigt for artens overlevelse, at generne bliver videreført. Derfor er det et udviklet behov med biologisk forankring. Hvem et menneske finder interesse i som seksualobjekt, er samfundsmæssigt og kulturelt bestemt, men behovet kan variere fra subjekt til subjekt alt efter dennes udviklingskontekst. Et menneske kan godt overleve uden at få tilfredsstillet dette behov. Det at udforske omverdenen, at være nysgerrig, tilhører også kategorien udviklede behov med biologisk forankring. Det har tjent et formål for arten at udforske omverdenen og dens genstands objekter for derigennem at erhverve og tilegne sig nye færdigheder og områder. Det er dog ikke en livsnødvendighed for den enkelte. Det tredje behov i kategorien udviklede behov med biologisk forankring er social integration og samhørighed. Grundlæggende behov for samhørighed og nærhed opstår tidligt i barnets udvikling. Det er et behov udviklet med henblik på at høre til og samarbejde for at overleve. Det er ikke et livsnødvendigt behov for den enkelte men et behov med biologisk forankring, da det har været nødvendigt for arten at overleve gennem samarbejde, og det forudsætter et tilhørsforhold.
Til sidst definerer Nygren (2007) de udelukkende udviklede behov. Kulturen og tilegnelsen af denne spiller her en afgørende rolle. Der er tale om en forandring af de vitale behov. Behovene er blevet kulturelt indlejret, så behovet for væske bliver til et behov for sodavand eller lignende, og behovet for nysgerrighed bliver til interesse for speciel kunst eller lignende.
”Børn udvikler ikke bare behov for de objekter, som produceres i samfundet. I virksomheder, hvor barnet samspiller med voksne eller med ældre børn, tilegner det sig også den samfundsmæssige og kulturelle måde at tilfredsstille behovene på” (Nygren, 2007 s. 99).
Børn og voksne lever i et kulturelt og historisk udviklet samfund (jf. Bertelsen, 1994 kap. 6), hvor forskellige former for behovsobjekter er skabt. Gennem tilegnelse af de kulturelle værdier og normer udvikles og skabes der behov for bestemte former for genstande. Det kan være bestemt tøj, der er på mode eller værdigenstande, der signalerer status i en gruppe. De udelukkende udviklede behov kan inddeles i to undergrupper: fælles udviklede behov og personligt udviklede behov.
Vores fælles udviklede behov deler sig op i behov for kompetence med overlevelsesværdi samt behov for kontrol over væsentlige livsvilkår. Behov for kompetence med overlevelsesværdi gør sig gældende, idet vi behøver forskellige former for kompetence, alt efter hvilke virksomheder vi deltager i. Det at kunne læse er f.eks. en vigtig kompetence at udvikle, den har overlevelsesværdi i den form for virksomhed, der foregår i vores samfund. Mange andre kompetencer har også overlevelsesværdi, det kan f.eks. være vigtigt at udvikle kompetence til at spille fodbold, fordi det har overlevelsesværdi i venneflokken. Man kan sige, at vores behov for samhørighed og social integration føder vores behov for at udvikle forskellige samfundsrelevante kompetencer med overlevelsesværdi (Nygren, 2007 s. 100). Derudover har vi behov for kontrol over væsentlige livsvilkår. Her er der tale om det at kunne bevare kontrollen over sine vigtigste behovsobjekter for at kunne bevare og udvikle sine kompetencer med overlevelsesværdi.
Sidst i kategorien udelukkende udviklede behov findes vores personligt og særligt udviklede behov. Det er her, den enkeltes særlige behov kommer til syne. Nygren (2007) giver et eks. med en arbejder, der besidder et særligt hårdt fysisk arbejde. Han eller hun udvikler igennem sin daglige virksomhed et vist behov for fysisk hvile, mens den intellektuelle udvikler et andet behov for hvile og afslapning. Vi udvikler alle forskellige former for behov, alt efter hvilke virksomheder der dominerer vores liv, samt hvilke muligheder vi har for at indfri disse behov i vores ontogenetiske udviklingskontekst (Nygren, 2007).
Jeg har nu redegjort for, hvordan Nygren (2007) skelner mellem forskellige behovstyper. Disse behovstyper vil senere anvendes gennem analysen i samspil med affordance-begrebet fra den økologiske psykologi. Dette for at muliggøre en analyse af forbindelsen mellem subjektet og miljøet, og hvordan objekter i miljøet får betydning for den enkelte. Hypotesen er, at omverdenen genspejles i det indre, at der gennem denne genspejling sker en transformation af behov og dermed det, der motiverer den enkelte. Affordance-begrebet er forbindelsesleddet mellem det indre og det ydre. På den måde anses affordance-begrebet, som det var intenderet af Gibson, ved at det er et begreb, der overkommer dikotomien mellem subjekt og omverden (jf. Trettvik, 2001 s. 492). Jeg vil afslutningsvist redegøre for begrebet affordance herunder.
Den økologiske tilgang - Affordance
Af hensyn til specialets omfang er det valgt ikke at gå ind i en diskussion af affordance-begrebets legitime anvendelse i relation til tilværelsespsykologien og virksomhedsteorien. For diskussioner af dette henvises til arbejde af Pedersen og Bang (2016); Bang (2009), Trettvik (2001) og Mammen (1994). Inddragelsen af affordance-begrebet bygger på disse forskeres argumentation for et frugtbart samspil mellem affordance-begrebet og virksomhedsteorien. Nærværende undersøgelse søger en mere praktisk analytisk vinkel for affordance-begrebets anvendelse. Da tilværelsespsykologien er nært beslægtet med virksomhedsteori samt begreberne behov og motiv (Bertelsen, 2013 s. 25), vurderes det, at affordance-begrebet, som det fremlægges af ovennævnte forskere, er kommensurabel med tilgangen i nærværende undersøgelse. Det, der er interessant for nærværende undersøgelse, er: Hvordan objekters affordance interagerer med subjektets behov. Hypotesen er, at gennem denne interaktion finder forandringer sted. Forandringer i subjektets betydning og meningsdannelse af stoffet, og hvordan nye behov opstår, synes af højeste interesse for undersøgelsen, idet antagelsen er, at det er disse forandringer, der motiverer en bruger til at stoppe eller gå dybere ud i regulært brug. Som Gibson påpeger, så producerer mennesker deres egne livsbetingelser ved at ændre deres omgivelser, det indebærer, at der skabes nye behov og handlemotiver (Pedersen og Bang, 2016 s. 738). Når vi studerer menneskers udvikling over tid, giver det miljømæssige affordance-perspektiv os mulighed for at se på de små skridt i denne udvikling (Bang, 2009).
Affordance er et begreb, der indgår i Gibsons økologiske tilgang til psykologi (Trettvik, 2001; Pedersen og Bang, 2016; Bang, 2009). Der findes ikke en direkte oversættelse af selve begrebet, men på engelsk betyder ”To afford” at yde, give eller afse, begrebet siger noget om, hvad et objekt er egnet til eller giver mulighed for, hvad det inviterer til (Trettvik, 2001 s. 492). Affordance forstås bedst i det teoretiske ophav, det blev født i. Det økologisk-psykologiske princip fokuserer på transaktionen mellem subjektet, de sociale forhold og materielle omgivelser. Subjektet i livssammenhængen ses som en sammensat proces, hvor subjekt, situation og kontekst udgør en helhed. Begrebet var intenderet at skulle overskride dikotomien mellem subjekt og objekt, altså overskride den kartesianske dualisme (Trettvik 2001). Som mennesker er vi forbundet med miljøet gennem affordances (Trettvik, 2001 s. 492), vi er med andre ord forbundet gennem det, objekter i omgivelserne afforder. Det er valgt at inddrage affordance-begrebet i analysen af motiver, fordi det ønskes at lægge vægt på selve det, der gør, at et subjekt, i et givent miljø, motiveres af et stof. Hypotesen bag udvikling af regulært brug er, at det, stoffet afforder den enkelte, er præcis det, som modsvarer et personligt udviklet behov på et givent tidspunkt. F.eks. skriver Trettvik (2001) s. 504 ”når behovet finder en genstand at rette sig mod f.eks. føde ved sult bliver denne genstand motiv for subjektet[18] ” derfor siges det, at genstanden bliver motiverende og styrende for virksomheden. På samme måde er antagelsen, at et behov finder sin genstand i stoffet, og dermed bliver stoffet motiverende og styrende for virksomheden. Fordi stoffet afforder den enkeltes tilfredsstillelse af et bestemt behov.
Bang (2009) påpeger, at også mennesker afforder subjektet muligheder for kvalitativt forskellige positioner. Faktisk hele settings afforder kvalitativt forskellige muligheder for at positionere sig selv i relation til andre (Bang, 2009), f.eks. et barn i skolen, læreren afforder barnet forskellige muligheder for at positionere sig som deltagende på lærerens præmisser eller ikke at gøre dette. På samme måde kan vi forstå miljøer, som brugere indgår i. Miljøerne og de mennesker, der er i miljøerne afforder forskellige former for positioneringsmuligheder. Det er dermed op til den enkelte at bruge sine tilværelseskompetencer til at positionere sig, så det giver mest mening for den enkelte, i forhold til det han/hun vil, kan og føler for. Trettvik (2001) argumenterer for, hvordan affordance-begrebet af Gibson, indeholder et uudfoldet potentiale i forhold til begrebet om aktivitet. Trettvik forsøger at knytte virksomhedsteoriens aktivitetsbegreb til affordance-begrebet for at kunne redefinere forståelsen af aktivitet indlejret i dette begreb. Trettvik (2001) påpeger, hvordan en syntese mellem virksomhedsteoriens aktivitets begreb og den økologiske psykologis affordance-begreb vil gøre affordance-begrebet mere præcist, idet den kobling kan pege mod kvalitativt forskellige niveauer i et givent dyrs aktivitetsstruktur (Trettvik, 2001 s. 510). Samtidig hænger affordance-begrebet tæt sammen med de betydninger, et objekt (i dette tilfælde et stof) tilskrives af subjektet, der bruger det (Trettvik, 2001). Gennem begrebets anvendelse i analysen vil det søges at åbne op for en analyse af samspillet mellem behov, objekters (det være sig stoffer, miljøer eller mennesker) affordances og den enkeltes kompetencer i udvikling eller afvikling af regulært brug. Dette ved at forstå, hvordan motiver ændres over tid og initierer til kvalitativt forskellige virksomheder inden for kategorien regulært brug.
Opsamling på det teoretiske afsnit
Det økologiske begreb affordance tilbyder analysen et kropsligt oplevet udtryk for subjektets forbindelse til den materielle omverden (miljøet) og dets objekter. Påstanden er, at gennem den genstandsrettede virksomhed findes en kobling mellem subjektets indre og omverdenens ydre objekter, de er knyttet gennem virksomhed og objektets betydning i det indre. Som vi så det i Bertelsens (2013) tilværelsespsykologiske grundmodel, er subjektet forbundet til omverdenen gennem tre lag i psyken[19]. Det nederste lag i modellen viste, hvordan subjektet via den materielle eksistens er forbundet til det materielle miljø. Det, som affordance-begrebet her konceptualiserer, er broen mellem det indre og det ydre i den genstandsrettede virksomhed. Noget ydre får betydning i det indre og bliver til motivation indtil og kun så længe, at den genstandsrettede virksomhed ikke influeres af andre påvirkninger fra den ydre eller indre verden. Når subjektet påvirkes gennem sin interaktion med omverdenen, påvirkes også den genstandsrettede virksomhed fordi nye behov opstår, dette medfører ændringer i behov, motiver og virksomhed.
Overordnet har jeg implementeret begreber fra forskellige teoretiske paradigmer med henblik på at skabe et analytisk redskab, der kan forklare ændring af motiver og sammenhængen mellem behov og affordance. Jeg har taget udgangspunkt i en kobling mellem tre forskellige tilgange: virksomhedsteorien, tilværelsespsykologien og affordance-begrebet. Jeg har henvist til teoretiske diskussioner, der argumenterer for samspil specifikt mellem virksomhedsteorien og affordance-begrebet. Derudover har jeg vurderet, at tilværelsespsykologien grundet sin relation til virksomhedsteorien er i overensstemmelse med denne kobling af begreberne. Herunder vil jeg eksplicitere nogle refleksioner i forhold dannelsen af det analytiske begrebsapparat.
Kritiske refleksioner over dannelsen af det analytiske begrebsapparat
I min kobling af de teoretiske begreber har jeg ikke forholdt mig uddybende til ontologiske modsætninger, det betyder, at dybere metateoretisk refleksion og diskussion er udeladt. F.eks. hvordan det økologiske perspektiv qua affordance-begrebet kunne være usammenligneligt med den historisk dialektisk materialismes ontologi. Dette er en mangel, men også en nødvendig reduktion af hensyn til et realistisk niveau af kompleksitet inden for rammerne af specialet.
Tilværelsespsykologien af Bertelsen er en holistisk anskuelse og jeg har måske gabt over for stor en kompleksitet i forhold til denne. Jeg kunne f.eks. have gået i dybden med redegørelsen for de tilværelsespsykologiske kompetencer og begreberne indre og ydre samt psykens konstitution. Det har dog ikke været muligt for mig i forhold til opgavens processuelle bearbejdning af undersøgelsen.
Jeg kunne ligeledes have redegjort dybere for begreber som genspejling og virksomhed samt den virksomhedsteoretiske forståelse af den menneskelige bevidstheds udvikling, men grundet omfanget af opgaven har jeg fravalgt disse elementer.
Hvorom alting er, så har jeg dannet et analytisk begrebsapparat, der kan anvendes til at analysere sammenhængen mellem behov, motiver, objekters affordances, samt den enkeltes deltagelse og tilværelsespsykologiske kapaciteter og kompetencer. Meningen er at analysere, hvordan disse begreber leder til udvikling/afvikling af regulært brug af illegale stoffer og dermed kvalitativt forskellige former for brugsmønstre både over tid og brugsmønstre i mellem.
Da det analytiske begrebsapparat nu er blevet fremlagt (jf. fig. 1), vil jeg herefter gå over til analyse af interview.
Analyse
Formål og analytisk tilgang
Formålet med analysen er at give et psykologisk bidrag til forståelsen af Beckers (2005) kategori regulært brug. Jeg imødekommer på den måde kritikken fra Hallstone (2006) samt Hathaway (1997), at kategorien er for bred. Jeg mener, der findes mange variationer af brugsmønstrer inden for kategorien regulært brug. Jeg er klar over, at jeg har overskredet begrænsningen om kun at beskæftige mig med regulært brug af hash. Dette blev valgt på grundlag af Hallstone’s (2006) kritik, som delte regulært brug op i underkategorier, hvor nogle brugere begynder at bruge andre illegale stoffer, og nogle reducerer deres brug. Yderligere er der belæg for, at unge i dag eksperimenterer og bruger flere forskellige stoffer end på den tid, Becker fremskrev sin sekventielle model (Järvinen og Ravn, 2011; 2014). Dette blev underbygget af en undersøgelse fra Center for rusmiddelforskning (UNGMAP, 2015) samt litteratur af Järvinen, Demant og Østergaard (2010), der viser, at der i dag findes mange variationer af regulært brug. Nogle unge har et regulært brug udelukkende af hash, mens andre bruger andre illegale stoffer i kombination med hash. Nogle har en stor del af deres liv investeret i det konventionelle liv, mens en stor gruppe ikke har (UNGMAP, 2015). Nogle unge med regulært brug af illegale stoffer ser deres forbrug som selvmedicinering (Järvinen og Ravn, 2015), andre motiveres til at stoppe deres brug, fordi de erfarer konsekvenserne ved dette (Järvinen og Ravn, 2014; Pettersen et al, 2018). Jeg vil gennem analysen vise, hvordan regulært brug kan variere fra person til person samt vise at det ikke altid er de samme motiver, der gør sig gældende, når en bruger stopper sit brugsmønster.
Analysens empiri består af tre kvalitative interviews. Præsentation af informanter blev fremstillet i det metodiske afsnit. Primært benyttes det analytiske begrebsapparat, som blev formet under det teoretiske afsnit. Jeg har gennem opgaven beskrevet hypoteser, blandt andet i forbindelse med problemformuleringen. Det er med disse hypoteser i baghovedet, at jeg bruger det analytiske begrebsapparat i analysen af interviewene.
Analysens opbygning
Først og fremmest er der tale om en ideografisk analyse af hvert interview. Det er forskellige livshistorier, der bringes i spil, og derfor er de ikke ens. Jeg har udformet nogle analytiske spørgsmål på grundlag af interviewguidens opdeling og fokus[20]. De analytiske spørgsmål dannede grundlag for analysen af hvert enkelt interview. Spørgsmålene besvares ikke struktureret gennem analysen, men flettes ind i analysen, hvor det har givet mening under arbejdet. Overordnet er analysen struktureret i tre dele, som analyserer et interview ad gangen.</ span>
Analysen af hvert interview starter med en præsentation af tilværelsesprojektet, som det så ud for den enkelte i de unge år. Dette for at svare på, hvad den enkeltes tilværelsesprojekt var formet af, samt skabe et billede af, hvilke behov der var blevet udviklet i den familiære kontekst. Derefter sættes behovene i relation til affordance-begrebet ved at analysere, hvad det var stoffet, bestemte personer eller miljøer affordede den enkelte. Deri analyseres også, hvilke deltagelsesbarrierer der har indvirket i den enkeltes liv, samt hvordan dette har ført til et regulært brug af illegale stoffer. Det vil analyseres, hvordan den enkeltes tilværelsesprojektet ændres med tiden, og hvordan dette genspejles i en ændring af relationer, motiver og virksomhed (jf. Bertelsen, 1994; 2013; Leontjev, 2002; Nygren, 2007). Alt dette sker i en dynamisk interaktion mellem det indre og det ydre i det miljø, den enkelte befinder sig i. Specielt er der fokus på de mentale kapaciteter samt tilværelseskompetencerne positions- og refleksionskompetence. Jeg runder analyserne af med at se på, hvad der har motiveret den enkelte til at afvikle regulært brug, dette for at se, om det var muligt at spore nogle af de tematikker, som Pettersen et al. (2018) fandt i deres studie. Jeg har også relateret det enkelte brugsmønster til de kategorier Hallstone (2006) fremskrev. Dette for at kunne bidrage til kritikken af Becker (2005) senere i opgaven. Et af interviewene afslørede, at der stadig forekom regulært brug af illegale stoffer, hvorfor analysen i dette tilfælde ikke afrundes med, hvordan motivation til afvikling af regulært brug forekom. Afslutningsvist sætter jeg de tre analyser op imod hinanden for at sammenligne brugsmøntrene og diskutere dem i relation til temaet om subjektet som frit villende eller determineret.
Analyse af tilværelsesprojekter i forhold til regulært brug af illegale stoffer
Herunder følger analyse af de tre interview.
P´s tilværelsesprojekt i de unge år
P er født i 1967 og vokset op i en højere social klasse med en far og mor, der tjente godt. De flyttede fra Hørsholm til Esplanaden i København i P´s unge år. P beskriver sine forældre som unge i sindet, og at alle kunne komme i deres hjem. P har en 3 år ældre bror, hvis venner kom i forældrenes hjem, P´s egne venner kom der også. Tilværelsen var social og beskrives af P som en luksushippie-tilværelse. P rejste som ung til Arizona Phoenix, hvor hun gik på high school, derefter rejste hun til Sydfrankrig et år og læste fransk på universitetet. I denne periode[21] var P´s tilværelse centreret omkring det at læse sprog med henblik på at blive korrespondent i Bryssel.
Vi ser en ung pige med ambitioner og fremtidsdrømme, hun er rettet mod fremtiden og løsrivelse fra hjemmet, som dog stadig udgør et centralt og trygt fundament. Vi ser en ung pige, der selvstændigt rejser ud i verdenen og fungerer langt fra sit hjem. Det tolkes som et udtryk for gode tilværelsespsykologiske kompetencer med en evne til at stå i sig selv og samtidig være rettet mod omverdenen og fremtiden (jf. Bertelsen, 2013). Det at ville noget med sit liv og have ambitioner kan tolkes som en genspejling af forældrenes værdier (jf. Leontjev, 2002). P starter uddannelse som cand.ling.merc. på handelshøjskolen i København. Dette for at nå sine mål om at blive korrespondent senere i livet. P udfører altså den virksomhed, som samfundet har indrettet for at kunne muliggøre sine mål, man kan sige, at den pragmatiske- og den tilværelsespsykologiske positions kompetence stemmer overens med de mål og værdier, P´s tilværelsesprojekt i denne periode afspejler.
En modsætning til denne beskrivelse træder imidlertid frem i P´s fortælling (Interview med P herefter IP s. 3-4). P fortæller om en dysfunktionel familie, hvor P er stille og genert, moderen taler og fortæller på vegne af P. Der er et tabu gemt i familien, P er blevet udsat for seksuelle overgreb af sin 3 år ældre bror. Dette skete i den helt spæde pubertet, og P beskriver det som, at noget blev taget fra hende (IP s. 4). P fortæller, at hendes veninde også havde været udsat for seksuelt overgreb fra broderens side og derfor talte med P om det. Veninden så overgrebet på P som en årsag til, at hun begyndte at tage stoffer (IP s. 5). Denne årsagsforklaring afviste P imidlertid og ville ikke høre tale om det. Hun beskriver, at hun afskar relationen til veninden i takt med, at hun udviklede et regulært brug af stoffer[22]. I stedet knyttede P sig tættere i en relation til sin kæreste.
P flytter hjemmefra, efter at hun har været i Frankrig, hun er startet på handelshøjskolen og får en lejlighed i det indre København (IP s. 5). Her ændres P´s tilværelsesprojekt. Dette sker i takt med, at hun møder nye venner og knytter sig i en tæt relation til sin kæreste. Samtidig sker der en afvikling af gamle venskaber, som mister betydning (jf. Bertelsen, 1994 s. 142).
P fortæller, at hun ser sit barndomshjem som et hjem med masser af kærlighed. Dog fortæller hun samtidig om et dysfunktionelt hjem, hvor et seksuelt overgreb er tabuiseret. P vender sig ind i sig selv og bliver stille og genert, men hun er ikke afkoblet relationerne til andre da hun stadig har en tæt relation til veninden. Moderen overtager en rolle som den, der formidler til omverdenen, hvad P har oplevet (IP s. 3-4). Da P flytter hjemmefra, sker der en ændring i disse relationer. P knytter sig til kæresten, som kommer fra helt andre kår, en arbejderfamilie. Sammen med kæresten starter P den virksomhed og det tilværelsesprojekt at være i regulært brug.
P beskriver, at kæresten gav en form for omsorg, måske dysfunktionel, men i hvert fald noget, som af P blev opfattet som omsorg (IP s. 6). I barndomshjemmet talte moderen på P´s vegne. Der var en side og en del af P´s tilværelse og eksistens, som ikke blev tilladt synlig, fordi den var relateret til et tabuiseret emne i familien. Gennem forbundetheden med kæresten som ny omsorgsgiver fik P nu mulighed for at udvikle sider af sig selv, som før ikke var mulige. Kæresten krævede, at P fortalte om sine tanker og følelser, samt at hun selv kunne kommunikere med andre (IP s. 6). I et økologisk psykologisk affordance-perspektiv affordede kæresten ny udvikling og omsorg. Han repræsenterede den, der kunne se P, som hun var, hun fik ikke længere lov at være usynlig (IP s. 6). På den måde kan man sammenstille det økologiske affordance-perspektiv med virksomhedsteoriens syn på behov og motiver (jf. Leontjev, 2002; Nygren, 2007). Kæresten affordede tilfredsstillelse af et behov for samhørighed, at blive set, hørt, at være virksom som menneske og knyttet til et andet menneske, som gerne vil se det aktive subjekt (jf. Nygren, 2007). Kæresten affordede nye positioneringsmuligheder, en helt ny måde at blive mødt på som menneske i forhold til det, P havde kendt fra sin mor (jf. Bertelsen, 2013; Bang, 2009). Det blev til en genstandsrettet virksomhed at være sammen med kæresten og leve et tilværelsesprojekt sammen med ham. Vi ser på den måde et samspil mellem udviklede behov med biologisk forankring (seksualitet og tilknytning) samt et udelukkende personligt udviklet behov, som i P´s tilfælde var et behov for at blive set og krævet noget af som en person, der eksisterer i sig selv på både godt og ondt. Disse behov affordede kæresten tilfredsstillelse af, og sammen med ham indgik hun i et nyt og anderledes tilværelsesprojekt, som handlede om at tage stoffer. Et behov i P havde gennem kæresten fundet sin genstand, og dermed blev det at være sammen med kæresten til en dominerende og styrende virksomhed. Parallelt med udviklingen af denne virksomhed mister de gamle relationer betydning (jf. Bertelsen, 1994 s. 142).
P fortæller, at hun sammen med kæresten og hans lidt ældre venner begyndte at tillære sig nye virksomheder, det at eksperimentere med stoffer. Nygren (2007) pointerer forskellige behovstyper, og vi ser nu på, hvordan et udviklet behov med biologisk forankring bliver til en virksomhed med stofindtagelse. P vokser op i en højere social klasse, hun mangler ikke noget materielt, og hun har en oplevelse af, at der var kærlighed i hendes barndomshjem. Et udviklet behov med biologisk forankring er det, som knytter an til menneskets søgen. P rejser til udlandet 2 gange i sine unge år, så behovet for at rejse ud og opleve er stimuleret og producerer derfor en søgende virksomhed (Nygren, 2007). Samtidig findes en dobbelthed, idet P er stille og genert. De unge i miljøet omkring kæresten eksperimenterede med stoffer, og P følte sig cool sammen med dem (IP s. 4), men det var ikke kun det at være sammen med vennerne, det var den følelse, stoffet affordede. Stofferne affordede selvtillid og muligheder for at være sammen med mennesker på en måde, som P gerne ville være (IP s. 4) mere åben og cool. Denne iagttagelse knytter an til de deltagelsesbarrierer, som Bertelsen (2013) opererer med. Der er tale om, at P gennem et vækket behov for søgen oplever en uoverensstemmelse i sig selv. Hun vil gerne fremstå åben og cool, ikke stille og genert. Stoffet afforder hende den mulighed at forbinde sig med omverdenen på en måde, som er mere i overensstemmelse med de faktorer, der befinder sig på de mentale kapaciteters niveau, det hun gerne vil, kan og føler for (jf. Bertelsen, 2013). Hun beskriver, hvordan stofferne fjernede en tvivl i hende selv om, hvor god hun var (IP s. 9). P turde gennem stoffets affordance at gå mere sine egne veje (IP s. 9). Handelshøjskolen var blevet for tør for P (IP s. 4), og i stedet startede hun på Håndarbejdets fremme seminarium. Her går P sine egne veje ved at beskæftige sig med at producere beklædningsgenstande til fetichmiljøerne. Vi ser altså en ung kvinde, som er motiveret af en søgen ud af, drevet og forbundet til sin omverden gennem det, hun vil og kan og føler for. Hun beskriver selv, at det kan ses som et opgør med hendes forældre (IP s. 8). Den stofindtagende virksomhed, hun udfører med kæresten og vennerne, fører hende til en mulighed for at positionere sig mere i overensstemmelse med det, hun vil, kan og føler for[23]. Stofindtagelse bliver til en dominerende genstandsrettet virksomhed, idet behovet for at overkomme lav selvtillid og generthed bliver tilfredsstillet gennem indtagelsen. Behovet for at være åben og cool og søge udad har dermed fundet sin genstand og styrer nu P videre i hendes tilværelsesprojekt.
Oplevelsen af kontrol og stoffets ændrede betydning i P´s tilværelse
Som tiden går, ændrer betydningen af stoffet karakter. Hvor P før omtalte stoffet som noget, der var forbundet med fester og at være cool med en bestemt gruppe i indre bys natteliv, bliver stoffet nu omtalt som et middel til at blive rask (IP s. 9). Effekten af stoffet er stadig den samme (IP s. 10), P taler om rusen og det at blande heroin og kokain, hvorefter det injiceres i blodet og giver en hurtig rus, hvor hun kunne space ud og samtidig få ro (IP s. 8-9). Men betydningen ændres, fra at være forbundet med oplevelsen af at være cool, bliver den til noget med at være rask, noget P skal have for at kunne klare hverdagen. Stoffet prioriteres højere end samvær med familie på dette tidspunkt. P fortæller, at hvis hun skulle se sin familie, var det først efter at hun havde fået sit stof og stof nok til også at holde sig rask bagefter (IP s. 11). Dette stemmer overens med virksomhedsteoriens motiv-opfattelse. At motiver ikke er hierarkiseret efter behovstyper, men at de motiver, og de behov som er bag indtagelsen af stoffer, er indordnet efter, hvad der giver mest mening for den enkelte i en given situation (Leontjev, 2002 s. 168). Virksomheden med stofindtagelse er blevet alt-overskyggende, og hele P´s liv er begyndt at handle om at få og skaffe penge til stoffer samt køb og indtagelse af stoffer. P er begyndt at arbejde som topløs bartender og tjener sine penge derved, hendes kæreste får pengene og køber stofferne, som de sammen indtager (IP s. 11). P tilegner sig kulturen i stofmiljøet og begynder at handle på samme måde som andre i denne kultur ved f.eks. at arbejde topløst og injicere stofferne. P genspejler kulturen i sine handlinger og værdier (jf. Leontjev, 2002). Samtidig ser hun dette som et opgør med sine forældre (IP s. 8), altså en aktiv handling for at gøre op med den tabuisering og tilhørende position, der fandtes i familien (jf. det aktive subjektsyn i både virksomhedsteorien og tilværelsespsykologien). P bekræfter, at det at tage magten i egne hænder var en måde at føle kontrol over sit liv og de ting, hun ikke kunne kontrollere i barndomshjemmet med forældrenes tabuisering og broderens seksuelle overgreb (IP s. 8, 13). Der ses her en form for dobbelthed i forhold til betydningen af kontrol. For på den ene side oplever P livet på stoffer som hårdt (IP s. 7-10) og noget, der tager magten fra hende og på den anden side som noget, hun mestrer ved at indgå en deal med kæresten om, at det er ham, der klarer det kriminelle aspekt (IP s. 13). Stofferne afforder P mulighed for at føle selvtillid og mod på at gå egne veje (IP s. 8).
P´s brugsmønster kan relateres til det, Hallstone (2006) kalder for druggies, hvor regulært brug af hash og feststoffer[24] udvikler sig til at blive et centreret brug af hårde illegale stoffer såsom heroin og kokain. Indtagelsen af stofferne monopoliserer P´s liv, men har ikke gjort det hele vejen igennem; der er tale om en overgang fra weekend warrior til druggie.
Omsorg og dødsfald
P kommer i behandling i slutningen af sin stofkarriere. Moderen er blevet syg af kræft, og P er motiveret til at komme i behandling. Der sker altså en signifikant ændring i P´s liv, som gør, at P ser behandling som et must, noget hun bare skal (IP s. 18). Modsat H, hvis tilværelse analyseres senere, er det ikke en oplevelse af omsorg, der præger relationen til behandlingen i P´s historie. P ser behandlingen som noget hun bare skal for at komme ud af sit stofbrug. P er motiveret af det mulige tab af hendes mor, hun vil gerne nå at gøre sin mor stolt af hende. Dette indikerer igen, hvordan P er styret af de mentale kapaciteter, hun vil gerne gøre sin mor stolt, og hun formår at positionere sig selv et sted, hvor det er muligt for hende at få den hjælp, hun skal bruge for at afvikle sit brugsmønster. Moderen dør mens P er i behandling, men veninden fra de unge år træder til og tager sig af P både gennem sorgen og gennem afviklingen af brugsmønsteret (IP s. 18). Dette resulterer i, at P i dag er ude af sit forbrug af illegale stoffer og har været det gennem mange år. Relationerne til moderen og barndomsveninden får altså signifikant betydning i P´s liv. De er med til at give P en motivation til at afvikle en stofbrugende genstandsrettet virksomhed.
Her afsluttes analysen af P´s tilværelsesprojekt. Jeg fortsætter herefter med analyse af G`s tilværelse.
G´s tilværelsesprojekt i de unge år
G er vokset op i North Carolina USA, i en middelklassefamilie med en storesøster. Hjemmet var ikke et sted, hvor G kunne dele sine følelser og tanker. Han beskriver en far, som kunne sende et blik, der bevirkede, at G ikke havde lyst til at fortælle eller tale med sin far om noget som helst (IG s. 8). Moderen brugte frygt til at styre børnene. G fortæller, at hun havde et bælte, som hun kunne bruge til at skræmme ham og hans søster til at opføre sig ordentligt, og nogle gange slog hun dem med det (IG s. 8). Ellers var det et pænt og normalt hjem uden alkoholisme eller andre problemer (IG s. 7). G var i en alder af 15- 17 år begyndt at skære i sig selv og havde en depression (IG s. 2). Han talte ikke med sine forældre om den selvskadende adfærd. G fortæller, at han holdt det hemmeligt, og at han havde mistet tillid til sine forældre i en tidlig alder (IG s. 8). G´s forbundethed til omverdenen kan ud fra den vinkel forstås som præget af mistillid og en følelse af at være alene (IG s. 7). G søgte langt væk fra familien og fandt et universitet i South Carolina, hvor han begyndte at studere (IG s. 2). G beskriver sig selv som nysgerrig og ville gerne prøve LSD (IG s. 8-9), han havde prøvet hash med vennerne, men mere sporadisk til fester og lign. (IG s. 2). G fortæller, at han i en alder af 17 år prøvede LSD for første gang, og at det ændrede hans liv radikalt, idet hans depression forsvandt (IG s. 2). Mentalt skete der en ændring, og G blev fortaler for LSD, idet han havde en oplevelse af, at stoffet havde reddet ham (IG s. 2). G udviklede et regulært brug af illegale stoffer ret hurtigt efter den første gang, han prøvede LSD. Han tog LSD ca. en gang om ugen igennem en periode på ca. 3 år, mens han gik på universitetet (IG s. 2-3).
Vi ser en ung mand, hvis tilværelse er præget af en følelse af at ville væk. En søgen ud mod noget andet. Han finder fællesskab med venner på sit studie, og sammen begynder de at eksperimentere med stoffer. Efter en periode på omkring 3 år stopper G sit forbrug, han har fundet en plan med sit liv og vil arbejde for at lovliggøre stoffer (IG s. 3). Derfor arbejder han på at blive en del af FBI gennem deltagelse i militæret. Først i en alder af 33 år genoptager G regulært brug af illegale stoffer. De mentale kapaciteter spiller dermed ind på, hvordan G´s tilværelse udformer sig. Gennem det, G vil og kan, samt det han føler for. I en virksomhedsteoretisk optik har G udformet et objekt, en mental vision om, at stoffet skal legaliseres. Dette mentale objekt bliver til genstandsrettet virksomhed, idet det bliver styrende for G´s fremtidige virksomhed, og hele hans tilværelsesprojekt formes efter denne vision. G brænder for, at andre skal vide, at stoffet LSD kan gavne og derfor ikke bør ses som et farligt stof (IG s. 24-26). Stoffet LSD affordede ifølge G en vision og en plan med hans liv. Han blev kureret for sin depression og fik en oplevelse af, at stoffet ikke er så farligt, som det var blevet gjort til.
G´s brugsmønster kan relateres til Hallstone’s (2006) begreb weekend warriors, idet stoffer indtages regelmæssigt og systematisk lidt mere end 4 gange pr. md. Men stofindtagelsen har ikke monopoliseret hverdagslivet i samme grad som i tilfældet med P tidligere nævnt. G fastholder sine relationer til venner og den konventionelle tilværelse med studiet. Der hvor G´s brugsmønster adskiller sig fra de to andre i denne analyse, er ved, at G stopper sit regulære brug efter en periode på ca. 3 år. Han beretter ikke om at have problemer i den henseende. Han formår at positionere sig selv i forhold til sit mål[25] ved at søge ind i militæret og den vej igennem stræbe efter målet om ansættelse i FBI. Det peger på positionskompetence og til dels pragmatisk refleksionskompetence (jf. Bertelsen, 2013). G bruger de muligheder, samfundet omkring ham har fremlagt som mulige positioneringer. Dog kan det betænkes, om det har været et realistisk mål at stræbe efter ansættelse i FBI og derinde arbejde for legalisering af LSD. Det tolkes i denne analyse som en urealistisk refleksion af moralske værdier og normer, altså en mangel på moralsk refleksionskompetence.
G´s brugsmønter afviger fra de to andre i denne analyse, dette fordi G i en periode ikke har et regulært brug af illegale stoffer. I denne periode flytter G til Danmark og flytter sammen med en dansk kæreste, som han gifter sig med. I en alder af 33 år starter G igen et regulært brug af illegale stoffer. Gennem en kammerat får G LSD og viden om, at han kan bestille stoffer over internettet[26] (IG s. 3-4). G starter på et studie i Danmark og får et barn med sin kone. G er forbundet til omverdenen gennem investeringer i det konventionelle liv. I en tilværelsespsykologisk optik positionerer G sig i de virksomheder, som samfundet har indrettet, han deltager i samfundet ved at studere, have arbejde og hente og bringe sine børn til og fra institution (IG s. 4). Stoffet kontrolleres gennem indtagelse i små mængder regelmæssigt[27]. Stoffet[28] afforder G en følelse af overskud, at han kan være engageret med sine børn, sin kone og fokusere på studiet (IG s. 4, 20). Livet beskrives som hårdt, når G ikke er medicineret (IG s. 16). Det viser sig gennem interviewet, at G har PTSD i en eller anden grad. Han oplever flashbacks fra sin tid i militæret, dette bevirker, at G har lav tolerancetærskel og har svært ved at håndtere børnenes uenigheder og høje lyde samt søvnbesvær (IG s. 20). G bruger stofferne som et hjælpemiddel både i forholdet til sin familie og sit arbejde (IG s. 9, 14, 20). Man kan sige, at G har et udelukkende personligt udviklet behov for at dæmpe PTSD relaterede symptomer (jf. Nygren, 2007).
På den måde positionerer G sig selv og sin deltagelse i den konventionelle forbundethed. En forbundethed, der ville være svær for G at deltage og positionere sig selv i, hvis ikke han fik hjælp fra det, stoffet affordede. Stofferne bruges på den måde som et redskab til at klare og deltage i tilværelsen på lige fod med andre. G udtrykker utilfredshed med, at han af samfundet positioneres som afviger på grund af sit brugsmønster (IG s. 11-13). Derfor hemmeligholder G sit forbrug gennem flere år. På den måde gentager G en følelse og en position som alene og uden tillid til omverdenen, som han også havde i sine unge år i familien, men med stofferne som hjælpemiddel til at fastholde sig selv i sit tilværelsesprojekt med konen og børnene, at opretholde en virksomhed, som er i overensstemmelse med samfundets normer og værdier. Stofferne afforder på den måde en mulighed for G til at deltage i det fælles tilværelsesprojekt med konen.
Tab af kontrol over tilværelsen og stoffets betydning for G
Senere i fortællingen beretter G om en konflikt mellem krav fra arbejdsgiver og konen (IG s. 5). Arbejdsgiver kræver, at G arbejder mere, og konen kræver, at G er mere hjemme med børnene. Denne konflikt sammenstillet med de krav, der er til G om at være familiefar, samt de betingelser, der findes på arbejdspladsen, og den tid han skal bruge på at finde og skaffe sine stoffer over internettet, resulterer i, at G får et sammenbrud med stress (IG s. 12). Flere faktorer spiller ind her, først et øget, nu dagligt forbrug af stoffer, som forstærker, at G har svært ved at sove samt de udefra kommende krav fra arbejdet, konen og samfundet. Af lægen får G receptpligtig sovemedicin[29], med en advarsel om at passe på, da der er tale om et stærkt vanedannende stof[30]. G mister stille og roligt kontrollen over indtagelsen af dette stof (IG s. 18). Han kan ikke længere hemmeligholde sit forbrug, fordi omgivelserne begynder at mærke effekten af benzodiazepinen på G´s adfærd. G oplever, at benzodiazepin afforder den ro han havde brug for, egentlig bedre end de øvrige stoffer, han havde erfaring med (IG s. 18). G udviklede en stærk genstandsrettet virksomhed i det at tage benzodiazepiner. Denne virksomhed medførte dog, at han blev fyret fra sit arbejde, G udviklede senere en psykose, og parforholdet gik i stykker (IG). Tilværelsesprojektet med konen smuldrede mellem hænderne på G. Denne erfaring står i kontrast til den oplevelse af kontrol, som G ellers havde følt i forhold til sit forbrug af stimulerende stoffer. G følte, at han havde kontrol over sit forbrug af de stimulerende stoffer, som han fandt over internettet. For det første fordi han kunne mikrodosere indtagelsen af dem, samt det at han kunne finansiere dem ved hjælp af en krigsskadekonto fra USA´s militær (IG). Oplevelsen med kontroltab skabte en ændret betydning af stofrelateret virksomhed (IG s. 18). Dog udtaler G, at han stadig savner stofferne og ville ønske, at det var legalt at indtage (IG). Han føler, at han ikke er fri til selv at bestemme, hvordan han vil leve sit liv (IG s. 13, 18, 20). Den position, samfundet tillader ham at indtage, er en position, som afviger eller legalt medicineret. Dette stemmer ikke overens med G´s mentale kapaciteter, idet G udtrykker et behov for at finde ro gennem det, stofferne afforder. Han oplever det som et paradoks, at samfundet accepterer, at han i dag er langt mere medicineret end tidligere, men det er legalt (IG s. 12). G savner de stoffer, som han kunne købe over internettet, og som han brugte for at holde sit liv kørerende (IG s. 16). De virkede bedre i hans optik. Dette tolkes som udtryk for pragmatisk og operationel refleksionskompetence, at G reflekterer over sit liv, og hvordan han bedst når de mål, han ønsker sig. G er i dag drevet af en vision om at bidrage til debatten omkring stoffer, han studerer nu kriminologi på et universitet i Jylland. Den moralske refleksionskompetence er blevet mere i overensstemmelse med de samfundsmæssige værdier. Dette er dog årsag til en følelse af at være fanget i krav og regler, som G ikke selv føler er tilfredsstillende for ham. Vi ser hos G to former for genstandsrettet virksomhed, der har drevet ham i oppositionelle retninger. Den ene virksomhed er præget af en stærk pligtfølelse, et ønske om at gøre tingene godt og rigtigt, både på arbejdet, og det at imødekomme krav fra kone, arbejdsgiver og samtidig være en god far overfor sine børn (IG s. 9, 10, 22). Denne pligtfølelse genspejler muligvis tidligere værdier og normsæt, som G har stiftet bekendtskab med, blandt andet fra sin tidlige familie og militæret (IG s. 22). G er bange for at fejle og blive irettesat (IG s. 22), dette bevirker, at G gerne vil gøre tingene helt rigtigt og føler sig forpligtet. Men hans mentale kapaciteter er i modstrid. Han mister tålmodighed og har svært ved at engagere sig i handlinger, der ikke er meningsgivende for ham (IG s. 18-19). Han føler sig mere sårbar, end han tidligere har været (IG s. 22) og har derfor et udelukkende personligt behov for stimulanser, der kan hjælpe ham overkomme denne sårbarhed, hvilket driver ham ud i en stofrelateret virksomhed. Han fortæller i interviewet, at stofferne afforder ro og koncentration, det han skal bruge for at leve op til egne forventninger og nå sine mål (IG s. 14, 19). Samfundet gør det svært for ham at forene sit personlige behov for stoffer med det at føle sig forpligtet og gøre det rigtige, deri ligger to modsatrettede former for genstandsrettet virksomhed. Den position, han tildeles, er en position som legalt medicineret, men dette er ikke tilfredsstillende for G. G´s tilværelsesprojekt kan i den optik tolkes som konfliktfyldt. Han bruger i dag stoffer, når det er muligt for ham, men han skjuler det for omverdenen (IG s. 16). På den måde gentages G´s forbundethed til omverdenen som et forhold præget af mistillid og hemmeligholdelse. Det tolkes som en gentagelse af de følelser, som prægede G´s barndom, det at hemmeligholde sine følelser og føle sig alene og bange for straf.
Jeg afslutter nu analysen af G´s tilværelse og forsætter med H.
H´s tilværelsesprojekt i de unge år
H er vokset op i en middelklassefamilie med en far, en mor og en storesøster i Hellerup. Faderen var alkoholiker og arbejdsløs, fra da H var omkring 10 år, hendes mor arbejdede som folkeskolelærer. H beskriver en barndom fyldt med utryghed. Hjemmet var præget af konflikter og negativ stemning mellem mor og far. Faderen var utilregnelig, han slog ikke, men han var nedladende, råbte og var voldsom med fysiske objekter såsom døre, der blev smækket. H´s mor flygtede flere gange på krisehjem (IH s. 2). En overgang flyttede hun hjem til H´s venindes familie, hvor de kunne finde fred i en periode. H fortæller, at den sidste gang moderen valgte at flytte tilbage til faderen, der valgte H at flytte hjemmefra, det skete da H er omkring 15-16 år. H beskriver sig selv som social, en der kunne lide at feste i en ung alder (IH s. 6), samtidig beskriver hun også sig selv som usikker, genert og tilbageholdende, en pige, som følte sig forkert (IH s. 10), og som led af en spiseforstyrrelse (IH s. 4). Da H gik i 10. klasse, tilbragte hun sin tid med piger fra mere velstillede hjem (IH s. 12). H beskriver, at der var en form for konkurrence mellem dem, de var rettet mod idealer om godt udseende, det rigtige tøj, og hvem der kunne score drengene (IH s. 12). H beskriver, at hun i den kultur følte sig forkert og ikke rigtig kunne slappe af og være sig selv, de andre var rigmandsbørn (IH s. 11-12). I forhold til deltagelsesbarriererne af Bertelsen (2013) er der her forskellige barrierer på spil i H´s tilværelse. En deltagelsesbarriere udmønter sig i en dårlig selvværdsfølelse, en manglende tillid til sig selv og en følelse af at være forkert sammen med (rigmandsbørnene) pigerne. En anden barriere kommer til udtryk i den kultur, der var blandt de unge piger, de kom fra velhavende hjem med flere ressourcer (IH s. 12, 15). H kom fra et hjem med få ressourcer, idet hendes far var arbejdsløs og alkoholiker, og moderen arbejdede som folkeskolelærer (IH s. 11). H fortæller, at hun ikke kunne slappe af i gruppen af rigmandsbørn. Hun søger i stedet mod gruppen af unge, der ryger hash, der følte hun sig i stand til at slappe mere af (IH s. 12). Der fremstår en form for dobbelthed i fortællingen, idet H fortæller, at hun kan slappe af i kulturen med de unge, der ryger hash, fordi hun slipper for at skulle leve op til de standarder, der hersker i kulturen hos de mere velstillede piger og drenge (IH s. 12). Og samtidig fortæller hun, at hun bliver paranoid, når hun ryger hash i den gruppe, og at det er underholdende for de andre unge i gruppen (IH s. 10). Et af motiverne til at søge gruppen af hashrygerne var, at H var forelsket i en dreng af denne gruppe. Han opførte sig nedladende overfor H, og hun lod ham kue hende, ved at han fik lov at tale grimt til hende (IH s. 10). I virksomhedsteorietisk optik genspejler H på den måde sin mors og fars rollefordeling. H er vokset op i et hjem, hvor faderen fik lov til at dominere og opføre sig nedladende overfor hendes mor. Samtidig beskriver H et savn efter sin far, der i stedet for at opdrage hende gik til flasken (IH s. 8). Dette savn efter en nær relation til sin far genspejler sig i relationen til den dreng, H var forelsket i. Hun vil gerne have hans opmærksomhed, men får kun det, hun er vant til hjemmefra, en mangel på omsorg og kærligt engagement. På den måde gentager H en position, som hun er vant til fra sit barndomshjem, samtidig med at gruppen af unge hashrygere afforder H et nyt miljø at finde sig selv i (jf. Bang, 2009). H fortæller ikke om, hvad hun ville på dette tidspunkt i sit liv. Der er ikke tale om drømme og ambitioner, som vi så det hos P og G. H beretter i stedet om en pige, der ikke er i stand til at rykke sig. Hun fortæller, at hun var fanget i en mangel på selvindsigt (IH s. 11). Samtidig var hun drevet af savnet efter sin far, et behov for samhørighed og en nysgerrighed. Et personligt udviklet behov samt et behov med biologisk forankring er blevet søgt dækket gennem en personligt udviklet maladaptiv virksomhed at få tilfredsstillet behovene på. Det er snarere genkendeligheden frem for det tilfredsstillende, der har drevet denne udvikling. Faderen har som genstand for H´s behov for kærlighed og opmærksomhed affordet H en ambivalent tilknytning og en maladaptiv genstandsrettet virksomhed i forhold til at få sit behov tilfredsstillet hos ham. H savnede sin fars opmærksomhed, men var samtidig bange for ham og vred på ham (IH s. 2, 8). Det viser sig også, at da H møder omsorg gennem behandlingssystemet, ændrer hendes tilværelsesprojekt sig radikalt (IH s. 8).
Vi ser her en pige, som er forbundet til omverdenen gennem maladaptive strategier. Det er svært at fornemme de mentale kapaciteter, da de kun kommer til udtryk ved en retrospektiv erkendelse af manglende selvindsigt i de unge år (IH s. 3, 11). Dette tolkes som en mangel på tilværelsespsykologiske kompetencer i H´s unge liv, specielt refleksionskompetencerne, da H ikke har været i stand til hverken operationelt eller pragmatisk at reflektere over sin position i omverdenen (IH s. 15). Men også Bertelsens (2013) deltagelsesbarrierer kommer til udtryk gennem det, at H har haft en utrolig lav selvværdsfølelse og en angst for deltagelse i det konventionelle liv (IH s. 2). Derudover følte H sig forkert, placeret i en kultur, hvor andre familier havde flere økonomiske ressourcer, mens hendes egen familie kæmpede med alkoholisme og dysfunktionelle relationer. Det fik H til at søge ud mod en gruppe, der afspejlede nogle af faderens måder at håndtere livet på, ved at tage stoffer og slippe for ansvar og forventninger (IH s. 12).
Stofferne affordede H en måde at slippe for at mærke angsten (IH s. 2). Samtidig beskriver hun et parallelt udviklingsforløb mellem det at bruge stoffer og søge bekræftelse hos mænd (IH s. 2). Som tidligere beskrevet i denne historie vælger H at flytte hjemmefra i en tidlig alder, da hendes mor flytter tilbage til faderen. H flytter i den sammenhæng hjem til en kæreste, som er pusher af hash og heroin (IH s. 2). Selv udtrykker H i et retrospektivt perspektiv, at det virker tragikomisk[31], at hun flygter fra et hjem med alkoholisme til et hjem hos en kæreste, som var pusher, og hvis mor også var alkoholiker (IH s. 2). Denne flugt tolkes som genspejlingen af maladaptive strategier til tilfredsstillelse af behov, der driver og motiverer udviklingen i H´s tilværelse. Den familiære kontekst i H´s tilværelse har skabt et behov for at lægge låg på angsten, der til stadighed præger tilværelsen i H´s familie gennem utryghed og manglende deltagelse i det konventionelle liv, specielt fra faderens side. Mens H stadig bor hos mor og far, kontrollerer hun sin indtagelse af stoffer gennem notater i sin dagbog (IH s. 5), dette for at holde styr på, hvor meget hun indtager og hvor ofte. Dette tolkes som et udtryk for et behov for at bevare social samhørighed og integration (jf. Nygren, 2007), et forsøg på at kontrollere sin tilværelse.
I hjemmet hos kæresten udvikler H et regulært brug af hårde illegale stoffer, en virksomhed som ender med at monopolisere hendes liv (IH s. 3). Tidligere har H´s brugsmønster eksisteret ved, at hun røg hash, drak alkohol og sniffede heroin i weekender eller ved festlige lejligheder. Der har altså været tale om regulært brug tidligere, men mere af karakter som det, Hallstone (2006) kategoriserer som weekend warrior.
Tab af kontrol og stoffets ændrede betydning
Relationerne til veninderne fra skolen mister betydning, da relationen til kæresten tager over. Det bliver forholdet til kæresten, som bliver den dominerende relation i H´s liv (IH s.4). Dog bevarer H´s mor kontakten til H, mens hun er ude i regulært brug af illegale stoffer. Hun besøger jævnligt H og hjælper hende økonomisk (IH s. 4). H deltager til højtider med familien, men oplever sit liv som meningsløst og har derfor svært ved at deltage i disse sammenkomster (IH s. 10). Heroinen affordede at få ro på angsten og gav ikke paranoia, som hashen gjorde, derfor bliver heroin H´s foretrukne stof.
Hos kæresten udvikler H et regulært brug af hårde illegale stoffer. Et forbrugsmønster, der kan relateres til det, Hallstone (2006) kategoriserer som druggie. Heroinen monopoliserer H´s tilværelse, og fysiske konsekvenser begynder at vise sig (IH s. 7). H kæmper for at opretholde en facade overfor familie og tidligere relationer (IH s. 7, 13). H beskriver det som, at hun levede et dobbeltliv og holdt sit forbrug af stoffer skjult sammen med kæresten (IH s. 6, 13). Det tolkes som et forsøg på at opretholde kontrol over sin tilværelse. På den måde er H drevet af et behov for social integration og samhørighed med omverdenen (jf. Nygren, 2007), men mærker langsomt, hvordan kontrollen smuldrer i hendes greb (IH s. 6). Det gør H bange. Hun fortæller, at hun ikke reflekterede over tilværelsen, men flød med som i en rutsjebane, hun ikke selv var herre over (IH s. 6). Hun havde fundet sin ”omsorgsperson” i kæresten, og meningen var, at han skulle passe på hende (IH s. 6). Men det var ikke muligt at få den omsorg hun savnede eller bevare kontrollen over sin tilværelse.
Efter et par år på stoffer med kæresten, hvor H har forsøgt at opretholde en facade over for familien og omverdenen, begynder H en kriminel virksomhed (IH s. 13). Betydningen af stoffet har ændret karakter fra at være noget, der var rart, og som lagde låg på angsten, til at blive noget, H skal have hver dag for at kunne fungere. De fysiske konsekvenser har meldt sig på banen, og relationer til venner og familie samt jobmarkedet smuldrer mellem fingrene på H (IH s. 8-9). Kæresten kommer i fængsel, og H møder en ny kæreste, som samtidig også står for en eskalation og et klimaks i stofkarrieren (IH s. 9). H fortæller om små lyspunkter, hvor hun gerne ville ud af stofbruget, men samtidig var hun bundet i en dysfunktionel relation til kæresten, som dominerede og styrede hendes liv (IH s. 9). Hvis ikke han ville stoppe, så skulle hun heller ikke. H oplever, at hun med den nye kæreste ryger ud i et brugsmønster, der inkluderer freebase kokain (IH s. 9). Dette stof afforder ikke H noget godt, hun oplever det som noget der gør hende syg i hovedet (IH s. 9). Hun beskriver, at hun godt vidste, at hun bare skulle væk fra det stof (IH s. 9), og kort tid efter kommer H i behandling.
Opdaget
H færdes med den nye kæreste i miljøer, der inkluderer kriminalitet, og som H beskriver som helt crazy (IH s. 9). Hendes udseende har ændret sig, og hun er tynd og hvid i ansigtet (IH s. 7). En tidligere ven har set H i Istedgade og har taget kontakt til hendes mor og sagt, at nu skulle der gøres noget. Dette gør en forskel i H´s liv. En dag bliver hun opsøgt af sin mor, som direkte spørger, om hun er på stoffer (IH s. 7). H beskriver en episode, som gjorde indtryk på hende, og som kunne have været en mulighed for at positionere sig i et liv uden stoffer. Det er en episode hjemme hos mor og far, H er omkring 18-19 år, og hun bor hjemme i en periode for at komme ud af stofferne. H fortæller, at hendes mor og far stod sammen om at hjælpe Hende. Hun fortæller, at de holdt hinanden i hånden, og at det healede hende (IH s. 8). Der var et savn efter at far og mor stod sammen om H, og det oplevede hun ved den lejlighed. Mor og far affordede her en mulighed for H til at mærke, hvordan det kunne være at vokse op i et hjem med omsorg for barnet, et hjem der ikke var præget af dysfunktionelle relationer. H fortæller, at det affordede noget, som stofferne ikke kunne, det gav tilfredsstillelse af et savn, som H havde haft fra de tidlige barneår (IH s. 8). Men forældrenes forening varede ikke ved. Det tolkes dog som et signifikativt nedslag, at denne episode står så stærk i H´s erindring. Omsorg får en signifikant betydning i fortællingen om H´s afvikling af regulært brug. H fortæller, at kærligheden og omsorgen på behandlingshjemmet erstattede det, stofferne havde affordet (IH s. 8). Nye mål og motiver opstår gennem mødet med omsorg (jf. Leontjev, 2002; Nygren, 2007). H fortæller, at hun fik nye idealer, at hun blev holdt i hånden og hjulpet til at lære, hvordan hun skulle håndtere sin angst og holde af sig selv (IH s. 8). Man kan sige, at H gennem mødet med behandlingen fik tilfredsstillet et udviklet behov med biologisk forankring samt et udelukkende personligt udviklet behov, som var udviklet i den familiære kontekst, et særligt behov for at blive beskyttet og holdt i hånden og hjulpet til at udvikle nødvendige tilværelseskompetencer. Forstået således, at voksne skaber en tæt og nærende relation, der inkluderer oplæring, omsorg og udvikling af tilværelsespsykologiske kompetencer. Det at få redskaber til at håndtere angsten og reflektere over, hvordan og hvem man positionerer sig selv i forhold til. Dette ændrer H´s tilværelsesprojekt, og hun har ikke brugt illegale stoffer siden hun kom i behandling og derigennem fik den omsorg hun havde brug for. På det tidspunkt var H omkring 21 år. H fortæller, at hun fortsat arbejder med sit selvværd og på at gøre tilværelsen til en rar oplevelse for sig selv og sine nærmeste (IH s. 16). På daglig basis gør H en indsats for at skabe og deltage i tilværelsen. Hun mener, at hvis der skulle have været nogen mulighed for, at hun skulle have stoppet sit brugsmønster tidligere, så skulle der have været hjælp fra en psykolog, som på et tidligt tidspunkt i hendes liv kunne have støttet og hjulpet H til at udvikle selvrefleksion (IH s. 16).
Her afsluttes analyserne af de tre interviews. Jeg fortsætter med en opsamling og diskussion af analyserne.
Opsamling og diskussion af analyserne: Tilværelser mellem fri vilje og determinisme
Nu har jeg analyseret de tre interviews, og vi har set, hvad tilværelserne i de unge år var formet af. Vi har også set, hvilke behov der blev udviklet i den familiære kontekst, og hvordan hvert subjekt fandt en genstandsrettet virksomhed, som var motiveret af bestemte behov. Regulært brug af illegale stoffer udviklede sig i alle tre tilfælde, dog findes en variation i brugsmønstrene i forhold til den enkeltes tilværelsespsykologiske kompetencer, og hvordan den enkelte var i stand til at positionere sig i forhold til det konventionelle liv og kriminalitet. Et karakteristisk træk ved alle fortællingerne er, at stoffet har haft en funktionel anvendelse, det har tjent et formål i den enkeltes liv. Fælles for denne funktionalitet er at overkomme psykiske deltagelsesbarriere. Hos P var det oplevelsen af at være mere i overensstemmelse med den, hun gerne ville være, mere åben og mere cool i modsætning til at være en stille pige, som mor talte på vegne af. Hos G var stofferne et redskab, der affordede G mulighed for at være den, han gerne ville være, en person med mere psykisk overskud. Han udtalte, at han følte sig mere svag, end han havde været tidligere i sit liv, og at det var svært at holde børnenes larm ud på grund af PTSD. Stofferne hjalp ham til at deltage i det konventionelle liv med psykisk overskud. H fortæller, at stofferne affordede mulighed for at lægge låg på angsten. En angst, som formentlig er udviklet gennem en utryg opvækst i et hjem præget af dysfunktionelle relationer og manglende omsorg.
To af de involverede deltagere (P og H) er i dag ude af regulært brug. Dog er det ikke de samme faktorer, der har motiveret til afvikling af regulært brug. P havde en oplevelse af at være kompetent bruger i og med, at hun tjente penge og havde en kæreste, hun kunne stole på. Kæresten skaffede stofferne og begik kriminalitet og hjalp på den måde P med at holde sig ude af kriminel virksomhed (IP s. 5). P var sammen med sin kæreste i 13-14 år (IP s. 5) og giver ikke på noget tidspunkt udtryk for, at det var en utryg relation. P stopper, fordi hendes mor bliver syg af kræft. Dette giver P et mål: at vise sin mor, at hun godt kan være en god pige. Der er altså tale om en genspejling af ydre forhold, der bevirker, at et nyt behov opstår. Behovet relaterer sig formentlig til, at P gerne vil vise sin mor, at hun godt kan komme ud af sit stofbrug. Dette kan være initieret af genspejlingen af samfundsmæssige værdier af, hvad det vil sige at være ”en god pige” og henviser til P´s moralske refleksionskompetence. Moderen dør, mens P er i behandling (IP s. 18), men en gammel veninde fra tiden før regulært brug træder til og giver omsorg og støtte til P. H fortæller om helt andre former for relationer. Hun bliver ikke beskyttet og draget omsorg for på samme måde som P. H´s forhold til sin kæreste er præget af genspejlingen af moderen og faderens relation i hjemmet. H lader sig kue af kæresten verbalt samtidig med, at hun føler, at han skal passe på hende (IH s. 2, 5). Det er blevet tolket som maladaptive strategier til opnåelse af behov, genspejlet fra H´s forhold til sin far i den familiære kontekst. H fortæller, at hun gerne ville stoppe, og at det fremstod som små lyspunkter i hendes tilværelse med kæresten, når de prøvede at komme fri af stofbruget (IH s. 9). Men samtidig blev hun holdt fast og truet, hvis hun gik en anden vej, end kæresten gjorde (IH s. 9). Da H møder stoffet kokain freebase, motiverer det hende til at stoppe, da hun godt kan mærke, at det ikke er godt for hende. Hun beskriver, at stoffet gjorde hende syg i hovedet (IH s. 9). Denne udtalelse kommer på trods af, at H fortæller, at hun føler, hun manglede refleksionsevne i sine unge år. H bliver ikke beskyttet mod at indgå i kriminel virksomhed, sådan som P gjorde. H´s kæreste passer ikke på samme måde på H. Måske er det det, som gør, at H tidligere indser konsekvenserne og motiveres til at stoppe (H stopper efter ca. 6 år), mens P bliver i sit regulære brugsmønster i længere tid (ca. 13-14 år). Dog er omsorgen et centralt tema i begges fortællinger. Hos H er det omsorgen, hun mærker, mens hun er i behandling. Hos P er det omsorgen fra veninden, der får betydning. Begge mener de, at det muligvis kunne have gjort en forskel, hvis forældrene på et tidligt tidspunkt i deres liv havde grebet ind og sørget for støtte (IP s. 10; IH s. 16) (jf. Pettersen et al., 2018). Hos P var det i forhold til de seksuelle overgreb fra broderens side. Det skulle have været anerkendt af forældrene, og de skulle have hjulpet med støtte og omsorg i stedet for at tabuisere emnet i familien. Hos H drejede det sig om at få støtte, at blive set som et barn med behov for omsorg. H beskriver, at moderen lukkede øjnene (IH s. 10-11). Det er dog svært at sige, om det ville have ændret deres liv. Her ser vi, hvordan både P og H er styret af fri vilje, men samtidig også underlagt betingelser skabt af den omkringværende verden (jf. fig. 2). De udtaler begge, at de som unge ikke var i stand til at reflektere dybere over deres muligheder og valg i livet (IP s- 10, 17; IH s. 11, 15), men at der havde været valgmuligheder. De har begge været rettet mod samlivet med kæresten og det at tage stoffer med ham. På den måde har de valgt at positionere sig i opposition til den familiære kontekst. Formentlig på grund af at stofferne affordede tilfredsstillelse af dybere psykologiske behov og derfor motiverede til denne positionering og genstandsrettede virksomhed. Også miljøet omkring kæresten og hans venner affordede begge muligheder for at positionere sig selv i en form for opposition til den familiære kontekst. De har valgt at positionere sig i disse miljøer drevet af de muligheder, der var omkring dem, men formentlig også fordi det har været de positioner som har været tilgængelige i forhold til de mentale kapaciteters niveau (jf. Bertelsen, 2013). Der har i P´s tilfælde været andre mulige positioneringer, f.eks. på handelshøjskolen, men dette stemte ikke overens med det, P følte for altså den emotive kapacitet. H havde også en mulighed for at positionere sig i en uddannelse, men var hæmmet af angst altså en psykisk deltagelsesbarriere (jf. Bertelsen, 2013). I stedet valgte hun muligheden for at få lagt låg på angsten ved hjælp af stofferne. Men hun formåede ikke som i P´s tilfælde at bruge sine tilværelsespsykologiske kompetencer på at positionere sig i en uddannelsesmæssig kontekst. H´s maladaptive strategier har formentlig været årsag til, at hun var bundet i en dysfunktionel relation med kæresten, og dermed har vedligeholdt angsten. Hvor meget H har været fri til at vælge gentagelsen af de maladaptive strategier, kan diskuteres. Den familiære kontekst ses som en del af omverdenbetingelserne; måden hun bliver mødt på i familien (jf. fig. 2). På daværende tidspunkt er H kun et barn, og det kan derfor diskuteres, hvor meget hun kan stilles til ansvar for sin reaktion på måden, hun bliver mødt på af sine nærmeste. Det er moderen og faderens ansvar at tilvejebringe et miljø, hvor barnet trygt og med hjælp fra voksne kan udvikle tilværelsespsykologiske kompetencer. H beskriver en utryg følelse i hjemmet, som hun flygtede fra (IH s. 15) samt en manglende evne til at deltage i det konventionelle liv på grund af hendes angst. Det tolkes som at hun har været styret af sin fri vilje men også de mulighedsbetingelser omverdenen har mødt hende med i samspil med psykiske og ressourcemæssige deltagelsesbarrierer.
G er stadig i regulært brug af illegale stoffer. Han ryger skunk på daglig basis for at få ro (IG s. 23). G har på trods af sit forbrug af illegale stoffer formået at positionere sig i det konventionelle liv. Han studerer i dag kriminologi på universitet (IG s. 1). Dog gentager G en forbundethed til omverdenen, der er præget af utilfredshed og mistillid. Han søger tilflugt i stofferne for at holde vrede og utilfredshed med livet ud (IG s. 18-22). G er utilfreds med de muligheder for positioner, samfundet stiller. Han føler sig ikke fri til selv at vælge, og han ønsker ikke at leve sit liv, som andre mennesker gør det (IG s. 20-21). G er underlagt de positioner, samfundet omkring ham tildeler (jf. fig. 2), men han er dog herre over, hvordan han vælger at reagere på de måder, han bliver mødt på (jf. Bertelsen, 2013). G lider af PTSD-symptomer, som formentlig er et levn fra både opvækst med vold og eftervirkninger fra militæret. Han ser illegale stoffer som en form for selvmedicinering (jf. Järvinen og Ravn, 2015). Faktisk oplever han, at de illegale stoffer, han selv skaffede ulovligt via internettet, affordede bedre psykisk velvære end de stoffer, han får på recept via lægen (IG s. 21). G har på trods af denne erfaring valgt at indrette sig, så meget han kan, under de samfundsmæssige normer. Han får i dag receptpligtig medicin til at dæmpe sine symptomer. Dette tolkes som et udtryk for, at G vælger at lade sig korrigere af en moralsk refleksionskompetence. Deri kommer subjektet som fri og selvorganiserede aktør til syne, dog underlagt omverdenens betingelser og præget af egne emotive kapaciteter (jf. Bertelsen, 2013; Rubinstein, 1976).
Både G og H fortæller om svære psykiske problemer før deres brug af illegale stoffer. G havde en depression som ung på grund af oplevelser med svigt fra nære relationer (IG s. 2). Formentlig har det været psykiske eftervirkninger af at være vokset op med vold og trusler i familien. G fortæller, at han skar i sig selv og var depressiv. Han kunne ikke dele sine følelser med familien og hemmeligholdt derfor lidelsen (IG s. 2,8). H fortæller, at hun led af en spiseforstyrrelse (IH s. 4), hun voksede op i et hjem, hvor faderen gik til flasken, og moderen lukkede øjnene; der var ingen, der så hende. P beretter ikke om en egentlig psykisk lidelse, men har været udsat for seksuelle overgreb fra sin tre år ældre bror, disse overgreb blev tabuiseret i familien. Det kan ikke konkluderes, om disse omstændigheder har ført til en øget sårbarhed overfor det, stofferne affordede dem hver især. Men det insinuerer, at de familiemæssige udviklingsbetingelser hos hver af de implicerede, har bidraget til udviklingen af et personligt psykologisk behov, som fandt sin genstand i det, stofferne affordede hver enkelt.
Jeg har nu diskuteret dele af analyserne i forhold til hinanden. Fokus har været på de personligt udviklede behov, som var udviklet i den familiære kontekst. Jeg har skitseret, hvordan de tre interviewede har erfaret, at de har haft valg i livet, men at de samtidig har været styret af de mentale kapaciteter, det de hver især ville, kunne og følte for. De har alle været underlagt omverdenens mulighedsbetingelser i et samspil med det, de selv har været rettet mod og af. På den måde er der blevet skitseret tre tilværelsesprojekter i feltet mellem at være fri og samtidig determineret. Jeg går nu videre med en delkonklusion før en diskussion af analysens bidrag til Beckers (2005) kategori regulært brug.
Delkonklusion
Det konkluderes, at de anvendte teoretiske begreber tilsammen kan danne en omfattende psykologisk forståelse af, hvordan regulært brug udvikles og afvikles i samspil med det miljø, den enkelte befinder sig i. Koblingen mellem den økologiske psykologis affordance-begreb og begreberne fra Bertelsens tilværelsespsykologiske grundmodel (2013) har givet mulighed for en analyse af motiver, der kan redegøre for variationen af brugsmønstre. Vi har set, hvordan tre forskellige brugsmønstre udviklede sig og varierede i forhold til, hvad den enkelte var i stand til, ud fra sine mentale kapaciteter og tilværelsespsykologiske kompetencer. Vi har også set, hvordan den enkeltes udvikling i familien har dannet grobund for forskellige personligt udviklede behov, samt hvordan disse behov blev tilfredsstillet gennem det, stoffet affordede hver enkelt. Det var ikke de samme betydninger, stoffet havde for hver af de implicerede. Stofferne affordede forskellige muligheder og havde forskellige betydninger, det generelle var, at stofferne havde en funktionel betydning for den enkelte, idet de tilfredsstillede et psykologisk behov, og den enkelte udviklede en specifik genstandsrettet virksomhed motiveret af dette behov. Dog fandtes der kvalitative forskelle i brugsmønstrene alt efter den enkeltes evner til at positionere sig i relationer og omgivelser.
Jeg har nu analyseret interviewene ved hjælp af det teoretiske analyseapparat. Jeg vil herunder gå ind i en diskussion af, hvordan Beckers (2005) kategori regulært brug kan ses ud fra analysen, dette for at påpege hvad det psykologiske perspektiv i nærværende speciale kan bidrage med. Dette vil føre til en konklusion på problemformuleringen.
Diskussion: Revision af Beckers kategori regulært brug
Problemet: Et manglende fokus på behov
Becker (2005) skrev den sekventielle model som en model inden for afvigelsesparadigmet. Han mente, at der var tale om sociale interaktioner, hvor regelhåndhævere i samspil med regelbrydere skaber kategorien afvigere. En hovedtese hos Becker er: ”I stedet for at det er de afvigende motiver, der fører til den afvigende adfærd, forholder det sig lige omvendt; den afvigende adfærd frembringer med tiden den afvigende motivation” (Becker, 2005 s. 58). Det vi her skal forstå, er, at den enkelte lærer gennem den kultur eller gruppe, den enkelte er involveret i. Hvis der er tale om en gruppe, der ryger hash, lærer den enkelte at ryge hash (Becker, 2005). Motivationen til at ryge hash findes ikke på forhånd, men opstår i samspillet med en gruppe, der udfører den handling. Overordnet set stemmer dette udsagn overens med virksomhedsteoriens syn på udvikling af motiver. At motiver opstår gennem virksomhed. Leontjev skriver, at individet er et produkt af en vekselvirkning med miljøet, udvikling af behov og motiver sker gennem udviklingen af virksomhed i forhold til en stadig rigere kreds af genstande (Leontjev, 2002 s. 154-156). Beckers udsagn forklarer ikke variationen af brugsmønstre. Becker forklarer, at der i sig selv ikke findes noget iboende den enkelte, som gør, at han/hun bliver regulær bruger (afviger). Han forklarer i stedet, at det er et resultat af sociale interaktioner og overordnet set sker dette ved, at den enkelte finder sammen med en gruppe af afvigere. Der sættes en interaktion i gang, hvor den enkelte tilegner sig en kulturs genstande, værdier og normer (Becker, 2005). Det er i sig selv ikke forkert at betragte disse interaktioner som forklaring på udvikling af regulært brug. Dog forklarer dette syn ikke variationerne inden for kategorien. Problemet med Beckers (2005) teori er, at den ikke forklarer behovet bag den genstandsrettede virksomhed eller hvad der motiverer til variationer inden for et enkelt brugsmønster over tid[32] og ligeledes variationer mellem brugsmønstre[33]. Den forklarer heller ikke, hvad det er, der motiverer den enkelte i første omgang, så han/hun begynder at interagere med en gruppe af afvigere, og hvorfor det ikke er alle, som kommer i kontakt med en brugerkultur, der udvikler et regulært brug af illegale stoffer. Det vil sige, at Becker beskæftiger sig ikke med de behov, der ligger bag udvikling af regulært brug.
Ifølge virksomhedsteorien kan en virksomhed synes genstandsløs (Leontjev, 2002 s. 56). Sammenlignet med Beckers (2005) forklaring forekommer det som en genstandsløs virksomhed, at en ung søger ind i en gruppe af unge, der ryger hash og tager stoffer, som om der ikke er nogen intentionalitet eller rettethed i individet selv, men at det sker ud fra tilfældigheder. Leontjev skriver, at en videnskabelig undersøgelse af virksomhed kræver med nødvendighed, at dens genstand findes (Leontjev, 2002 s. 56). Virksomhedsteorien mener: at for at forstå den enkeltes virksomhed som genstandsrettet virksomhed må man finde virksomhedens genstand, altså det objekt, som er blevet styrende for virksomheden (Leontjev, 2002; Enerstvedt, 1982 s. 51). I de tre analyser af regulært brug ser vi, at både stoffet, men også bestemte personer i miljøet, har været genstand for virksomheden. Vi har også set, at der var tale om behov, der fandt sin tilfredsstillelse i stofferne, rettere sagt det, stoffet affordede den enkelte. Leontjev (2002) s. 59 skriver ”i sin styrende funktion er behovet genstand for psykologien”. I den optik giver det mening at se på de behov, som ligger bag, at den enkelte gør, som han/hun gør. Jeg mener, at det er i analysen af behov og genstandsrettet virksomhed, at psykologien kan bidrage til forståelsen af regulært brug, og hvordan dette udvikles i samspil med det miljø, den enkelte befinder sig i, fordi der gennem interaktion mellem et behov og et objekts affordance udvikler sig en genstandsrettet virksomhed ikke som statisk størrelse, men i stadig dynamisk udveksling med miljøet.
Nødvendigheden af et individbundet perspektiv
I forordet til Becker (2005) skriver Järvinen, at Becker skrev sin afvigelsesteori i en kritik af den traditionelle afvigelsessociologi. Becker ville væk fra et patologisk og individbundet syn på den enkelte og i stedet betragte det samfundsmaskineri, der skabte afvigere gennem sociale interaktioner (Becker, 2005 s. 11). For at udvikle en psykologisk forståelse for, hvorfor den enkelte gør, som han/hun gør, mener jeg, det er nødvendigt at anlægge et individbundet perspektiv. Leontjev (2002) s. 55 siger: Man kan ikke betragte virksomhed løsrevet fra de samfundsmæssige relationer eller fra det samfundsmæssige liv. Derfor gør Becker ret i at anskue det samfundsmæssige liv og de sociale interaktioner. Men for at få en psykologisk forklaring er det nødvendigt at se på den enkelte, og hvordan en bestemt virksomhed har formet sig over tid, Leontjev skriver:
”Det siger sig selv, at hvert enkelt menneskes virksomhed (…) afhænger af dets plads i samfundet, af de vilkår, der er blevet dets lod, og af, hvordan virksomheden bygges op under individuelle, ikke gentagelige omstændigheder” (Leontjev, 2002 s. 55).
Det er heri, at den enkeltes motiver og behov skal forstås, under individuelle ikke-gentagelige omstændigheder. Vi må huske, at virksomhedsteorien ikke afviser det samfundsmæssige og kulturelle plan, men at den udover dette inkluderer et ontogenetisk plan, hvori vi må forstå den enkelte, både ud fra biologiske betingelser, kulturelle og historiske betingelser, og hvordan disse har medvirket til den enkeltes ontogenetiske udvikling (Knutagård, 2013; Leontjev, 2002; Enerstvedt, 1982). Et menneskes ontogenetiske livsforløb består af en række forskellige mikrogeneser (Knutagård, 2013 s. 57). Disse mikrogeneser kan analyseres ved hjælp af de tilværelsespsykologiske begreber og forbindelsen med objekters affordance gennem den enkeltes virksomhed og forbundethed til omverdenen. I en dialektisk materialistisk udviklingsforståelse foregår den ontogenetiske udvikling som en forandringsproces, hvori noget nyt opstår, og noget gammelt går til grunde (Enerstvedt, 1977 s. 23). Vi har gennem analysen set, hvordan nye relationer er opstået, og gamle relationer er blevet mindre betydningsfulde i takt med den enkeltes ontogenetiske udvikling. Ikke at gamle relationer er gået til grunde, men de har været sat i baggrunden i forhold til nye relationer, som den enkelte har knyttet sig i. Man kan sige, at de gamle relationer har forandret sig i betydning og vægt for den enkelte. Bertelsen (2013) taler om relationer og deres betydning for den enkelte. Han beskriver de nære og familiære relationer som tykke og fyldige og andre relationer, der let udskiftes, som tynde og flygtige. Hvordan den enkelte oplever sine relationer, er en vigtig faktor for, om den enkelte fortsætter sin deltagelse (Bertelsen, 2013 s. 195). Vi kan forestille os den unge, der eksperimenterer med stoffer i en bestemt gruppe. Hvis han/hun får en følelse af at blive indlemmet i gruppen, hvor der ikke før har været et tykt gruppetilhørsforhold, så kan man argumentere for, at deltagelsen med denne gruppe i høj grad forstærkes. For at give et eksempel kan vi se på P´s beretning. P beskriver sin familie som et trygt og rart sted, men der er ikke plads til at tale om de ting, der ligger P på sinde[34]. Man kan argumentere for, at dette vil bevirke, at behovet for en tyk relation er forstærket. P knytter sig dog til veninden, men veninden afforder ikke P samme positioneringsmulighed som den nye kæreste og hans venner. P beskriver, hvordan deltagelsen i gruppen med kærestens venner afforder en følelse af at være cool, og at kæresten ser og kræver noget af hende som det individ, hun nu engang er. Der udvikles en ny tyk relation til kæresten, som kommer til at få større betydning for P i og med, at den afforder tilfredsstillelse af et personligt udviklet psykisk behov for at blive set som den, hun er på godt og ondt (jf. Nygren, 2007). Relationerne til P´s forældre forsvinder i baggrunden, da hun knytter sig til kæresten. På den måde har P været motiveret gennem forbundetheden til sin kæreste, fordi han affordede hende nye positioneringsmuligheder i forhold til sin familie[35]. Jeg mener, det er i disse ontogenetiske forandringsprocesser, vi skal forstå udvikling og eller afvikling af regulært brug. Becker (2005) inkluderer ikke ontogenetiske forandringsprocesser og deres betydning for udvikling af regulært brug i sin sekventielle model. Jeg mener, at de tilværelsespsykologiske begreber i samspil med affordance-begrebet bidrager til en individbundet analyse af, hvorfor den enkelte gør, som han/hun gør.
Forandringer over tid
Pettersen et al. (2018) har i et mindre studie undersøgt, hvilke faktorer der har indvirket på, at langtidsbrugere[36] i regulært brug stopper med at bruge. De påpeger, at der er sparsom viden om de processer og mekanismer, der fører til, at en bruger når et vendepunkt i sit liv og stopper sit brugsmønster (Pettersen et al. 2018 s. 2). De mener, at viden om, hvad der bidrager til, at en bruger stopper, er vigtig viden for politiske beslutningstagere, fordi det kan hjælpe dem til at udforme behandlingsprogrammer og skabe viden hos behandlere om, hvordan de skal implementere effektive interventionsstrategier (Pettersen et al, 2018). Pettersen et al. (2018) udtaler, at tidligere studier har vist, at når en bruger stopper med at bruge, er det ikke et resultat af enkeltstående begivenheder eller udelukkende et spørgsmål om behandlingseffekt. Der er tale om gradvise forandringer i en brugers selvvurderinger akkumuleret over tid. Disse selvvurderinger er baseret på brugerens oplevelse af øgede konflikter mellem fortsat brug og personlige værdier og mål. Det at blive bevidst om konsekvenserne af sit brug har signifikant betydning for, om en bruger stopper (Pettersen et al. 2018). De gradvise forandringer er det, som kan analyseres ved hjælp af koblingen mellem tilværelsespsykologien, affordance-begrebet og virksomhedsteorien. Dette ved at se på, hvordan den enkelte er forbundet til sin omverden. Forbundetheden kommer til udtryk gennem de mentale kapaciteter og tilværelsespsykologiske kompetencer (Bertelsen, 2013). Det implicerer en analyse af, hvad den enkelte vil og kan og føler for, samt en analyse af hvordan den enkelte vælger at positionere sig i forhold til egne mål og værdier, men også hvordan den enkelte reflekterer over og forholder sig til de positioner, omverdenen tilbyder. Som det blev vist i analyserne, sker der gradvise forandringer over tid, som fører den enkelte ud i regulært brug. I nogle tilfælde fører de også til afvikling eller en modificeret form for regulært brug. Forandringerne kom blandt andet til udtryk gennem forandringer i relationer og positioner samt det den enkelte er rettet mod og af.
Pettersen et al. (2018) rapporterer, at det tager tid for brugere at erkende konsekvenserne af deres brugsmønstre. På trods af at mange af deltagerne i Pettersens studie oplevede skadelige konsekvenser på deres fysiske og psykiske helbred samt familiære relationer, tog det dem lang tid at erkende, at de skulle stoppe, mange talte om, at de skulle ramme bunden. Tvivlen om at stoppe nagede i baghovedet.
“Nogle af deltagerne, der rapporterede at opleve psykisk sygdom eller barndomstraumer, så ikke stoffer som deres primære problem; I stedet betragtede de stoffer som en løsning på deres virkelige problemer”[37] (Pettersen et al., 2018 s. 4).
Det er ikke svært at forestille sig den konflikt, en bruger kan stå i, når det, stoffet afforder, rent faktisk hjælper den enkelte med at klare hverdagen. Vi så i analyserne, hvordan bl.a. G og H beretter, at stofferne affordede en dæmper på PTSD og angst. Järvinen og Ravn (2015) rapporterer lignende fund, idet nogle unge i deres studie forklarer årsagen til deres brugsmønster som selvmedicinering. Becker (2005) tager ikke højde for disse årsager i udvikling af regulært brug. Brugen af begrebet affordance fra den økologiske psykologi i samspil med virksomhedsteoriens syn på behov og genstandsrettet virksomhed åbner op for en individuel analyse af sådanne forhold. Det kan tænkes, at det tager længere tid at erkende konsekvenser ved regulært brug, hvis det samtidig ses og opleves som en form for selvmedicinering. Det skal dertil siges, at det ikke er alle illegale stoffer, der skaber de samme konsekvenser for brugeren. Her tænker jeg specifikt på G´s brugsmønster. G har været i stand til at købe sine stoffer over internettet gennem en lang periode. Han beretter, at ingen har kunnet mærke, at han var påvirket. Han har brugt stofferne som en slags selvmedicinering[38]. Det kan meget vel tænkes, at dette ikke havde været muligt, hvis G´s foretrukne stof havde været heroin. G beretter, at den receptpligtige medicin gjorde, at han mistede kontrollen, og omgivelserne begyndte at mærke, at han var påvirket. Der er altså forskel på, hvilke stoffer den enkelte indtager. Hvis et stof er socialt acceptabelt og ikke indebærer store økonomiske omkostninger, kan man godt forestille sig, at det ikke medfører de store konsekvenser for brugeren. Igen må jeg nævne G´s eksempel, idet han i dag er den eneste ud af de tre interviewede, der stadig har et regulært brug. Dog er G´s brugsmønster forandret, forandringen er sket gennem oplevelsen af at miste kontrol med brugen af benzodiazepiner, som G fik fra lægen. Hathaway (1997) påpeger, at nogle brugere lærer, hvornår det er passende at bruge stoffet.
”Brugere var bevidste om, at potentialet for konflikt eksisterede, men efter at have erfaret stoffet i en række forskellige situationer, havde de lært at regulere og modificere deres forbrug, ved at indordne sig retningslinjer, der foregreb forudseelige konflikter. Efter at have udviklet brugsmønstre, som de var komfortable med, ”vidste de”, hvornår hashbrug var passende og hvornår det ikke var”.[39] (Hathaway, 1997 s. 113).
Et regulært brug kan altså variere over tid. Brugeren indretter sit brugsmønster ud fra de erfaringer, han/hun har med sit brug og de konflikter, det tidligere har skabt. Denne erfaring tager tid for den enkelte at erhverve sig og former den måde, brugeren fremover interagerer med stofferne. G´s brugsmønster er også formet af G´s tidligere erfaringer, han ved f.eks., at benzodiazepiner er farligt for ham og derfor noget, han afholder sig fra[40].
Hallstone (2006) definerer tre kategorier af regulært brug, og vi har ovenfor set, hvordan P og H eksperimenterede med hårde illegale stoffer. Deres brugsmønster kan relateres til Hallstone’s kategori druggies, idet de begge ret tidligt i livet begynder et regulært brug af hash, som relativt hurtigt eskalerer til brug af heroin og kokain, stofferne monopoliserer deres liv. G´s brugsmønster varierer fra P og H, idet der er tale om helt andre stoffer, LSD og hash i starten, så en lang pause for derefter at genoptage regulært brug, men nu med hash, ecstasy, LSD og designerdrugs[41]. G erfarer konsekvenser af sit brug, da lægen udskriver benzodiazepiner, og omgivelserne reagerer negativt på G´s adfærd[42]. G bliver fyret fra sit arbejde, og han bliver skilt fra sin kone. G har i dag modereret sit brugsmønster, og jeg mener det kan relateres til Hallstone’s kategori grown ups. G har reguleret sit brugsmønster, så det passer bedre ind med de mulighedsbetingelser, samfundet omkring ham tilbyder. Hathaway (1997) påpeger, hvordan omverdenens reaktion på hash har ændret sig i forhold til den tid, hvor Becker fremskrev sin teori[43]. Hashen er ikke blevet normaliseret, men den er blevet langt mere udbredt og accepteret de sidste 10-15 år, der findes også en større accept af andre illegale stoffer blandt nogle grupperinger af unge (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010). Brugen af hash er historisk højt og steg fra 1990érne. Samtidig er antallet af unge, der søger behandling for heroinbrug, ikke så udbredt, som det tidligere har været (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010; SFI, 2016). Det kunne tyde på, at hashbrug er mere tolereret i vores samtid. Dette tillader sandsynligvis et moderat regulært brug af hash (jf. Hathaway, 1997). Tid, samt de ting der sker i livet, indvirker på udvikling af brugsmønstre. Erfaringer med uoverensstemmelser, mellem egne mål og værdier og et fortsat brug, kan dermed motivere den enkelte til at forandre eller stoppe regulært brug, dette er blevet illustreret gennem analysen af de tre brugsmønstre. Becker (2005) tager ikke højde for disse forandringer over tid og den kompleksitet, det implicerer for kategorien regulært brug.
Jeg vil herunder fortsætte diskussionen med et fokus på transformation af motiver gennem regulært brug.
Opsamling: Transformation af behov og motiver gennem brug af stoffer
Som diskussionen har antydet, er der hos Becker (2005) ikke inkluderet et fokus på, hvordan behov og motiver opstår i det individuelle liv, og hvordan dette kan initiere til kvalitative forskelle i brugsmønstres udvikling over tid og kvalitative variationer brugsmønstre imellem. Vi ved ud fra Beckers teori ikke, hvad der sker med den enkelte, efter at han/hun er kommet i det sidste stadie af den sekventielle model. Det er uvist, om den enkelte forbliver i regulært brug. Nærværende undersøgelse har vist, at dette ikke er tilfældet. To ud af tre deltagere i ovenstående analyse er i dag ikke længere i regulært brug. Faktisk er der tale om afholdenhed fra illegale stoffer i to af tilfældene.
Becker mener, at der sker en liberalisering af moralen overfor brug af stoffer, når en bruger tilegner sig kulturen og dens genstande (Becker, 2005). Meget tyder dog på, at dette ikke alene er tilfældet. Järvinen og Ravn (2014) s. 138 skriver, at unge går fra at have et afslappet og nærmest normaliseret syn på det at ryge hash til at indse, at det kan have fatale konsekvenser, hvis de ikke søger hjælp. Der er tale om, at unge går fra at have et liberalt syn, til et restriktivt syn på brug af hash. Hallstone (2006) beskrev noget lignende i sin kategori grown ups, hvor regulært brug skærpes og bliver restriktivt og kontrolleret. I de ovenstående tre analyser af regulært brug ser vi også disse forandringer. Blandt andet hos G, som gennem sin refleksionskompetence modererer sit forbrug, så det er mere i overensstemmelse med det omkringliggende samfunds normer og værdier [44]. Lidt anderledes så det ud hos H, som havde udviklet et brugsmønster inden for kategorien druggies. H mærkede konsekvenserne af sit brug med freebase kokain, som efter hendes eget udsagn gjorde hende syg i hovedet (IH s. 9). Jeg tolker det således, at H gennem brugen af stofferne udvikler et behov for at komme væk fra stofferne. I denne udvikling opstår et nyt mål, som motiverer til genstandsrettet virksomhed at blive fri af stof brug.
”Interiorisering er som bekendt betegnelsen for den overgang, der fører til, at processer, der efter deres form er ydre, med ydre objekter som deres genstand, omdannes til processer, der forløber på det mentale plan, på bevidsthedsplanet” (Leontjev, 2002 s. 66).
Et nyt behov for at blive fri af stoffer er formentlig udviklet gennem interaktion med stoffer og formentlig en interiorisering af ydre normer og værdier. H beskrev de små perioder med afholdenhed som lyspunkter, og de er formentlig blevet til et behov, der har initieret til ny genstandsrettet virksomhed (afholdenhed). Dog mener jeg ikke, at det alene er gennem interaktionen med stofferne. De nære relationer spiller en vigtig rolle i skabelsen af dette nye motiv (Pettersen et al. 2018). Afvigende adfærd kan altså med tiden motivere til normreguleret adfærd. Jeg mener, det kan siges følgende: Afvigende virksomhed kan altså med tiden motivere til normreguleret virksomhed[45]. Dette perspektiv modsiger Beckers hypotese, at ” (…) afvigende adfærd frembringer med tiden (…) afvigende motivation” (Becker, 2005 s. 58).
Den dialektiske materialismes syn på udvikling er, at der foregår en forandringsproces, hvor noget nyt opstår, og noget gammelt går til grunde (Enerstvedt, 1977). Hvad der er nyt, og hvad der er gammelt, er relativt i den henseende, idet stofferne på et tidspunkt i H´s liv var nye, men som tiden går og forandringer sker, er de ikke længere nye. Konsekvenser ved regulært brug er blevet erfaret. Der er tale om en ontogenetisk udviklingsproces over tid i samspil med det miljø, den enkelte befinder sig i. Leontjev skriver:
”Der sker en transformation af motiverne – denne transformation finder sted i forbindelse med hele det virksomhedssystem, som subjektet (…) dannes i” (Leontjev, 2002 s. 169).
Jeg har gennem diskussionen argumenteret for, hvordan vi kan studere disse forandringsprocesser over tid, ud fra en individbundet analyse af, hvordan behov og motiver udvikles i samspil med miljøet. Analysen af hvordan den enkeltes behov udvikles over tid og i interaktion med det omgivende miljø, giver indblik i de forskellige behov og motiver, der ligger til grund for regulært brug som genstandsrettet virksomhed. Overordnet set studerer Becker (2005) de sociale udviklingsprocesser, der fører til regulært brug. Men selv om vi kan studere udvikling af regulært brug som sociale processer, er det ikke nødvendigvis de samme motiver som ligger bag denne udvikling. Som Enerstvedt påpeger, er det muligt at have ens handlinger, altså gøre nogle af de samme ting, men de underliggende motiver er ikke ens (Enerstvedt, 1982 s. 49). For at forstå hvad der motiverer den enkelte til at bruge stoffer og udvikle regulært brug, er vi nødt til at anvende en psykologisk tilgang, der inkluderer muligheden for en ontogenetisk analyse af, hvordan behov udvikles i interaktion med omverdenen og motiverer den enkelte.
Jeg har argumenteret for et psykologisk blik, der inkluderer en analyse af den enkeltes behov, samt hvordan disse i samspil med miljøet og dets objekter udvikler sig til en genstandsrettet virksomhed. Jeg har vist, hvordan vi kan forstå regulært brug af illegale stoffer som genstandsrettet virksomhed, idet vi finder virksomhedens genstand. Vi har i analysen set, hvordan stofferne var en genstand der affordede tilfredsstillelse af et personligt psykologisk behov for at overkomme deltagelsesbarrierer, og dermed blev behovet styrende for den pågældende virksomhed. Vi har set, hvordan brugsmønstrene varierer alt efter, hvilket behov der ligger til grund for en given virksomhed, og hvilken genstand der afforder tilfredsstillelse af behovet. Det, der adskiller virksomheder fra hinanden, består i forskellene mellem deres genstande (Leontjev, 2002). Der er altså ikke tale om de samme genstande og derfor heller ikke de samme former for virksomhed. Dog er noget overordnet ens, og det er, at behovene bliver styrende for en bestemt genstandsrettet virksomhed (det at tage stoffer eller at stoppe med at tage stoffer). Men behovene er ikke statiske og indordnet i en bestemt hierarkisering. De er i stedet i konstant forandring og udvikles i samspil med det miljø, den enkelte befinder sig i. De er dominerende alt efter, hvad der giver mening hos den enkelte i en given periode af sit liv (Leontjev, 2002 s. 168). På den måde kan regulært brug af illegale stoffer betragtes og dermed redegøre for variationer i brugsmønstre.
Jeg vil nu afslutte diskussionen af kategorien regulært brug. Jeg har vist, hvordan en kobling af tilværelsespsykologiske begreber, i samspil med affordance-begrebet og et virksomhedsteoretisk syn på behov og motiver, tilsammen kan redegøre for variationer i regulært brug. Nu afrundes specialets undersøgelse med en konklusion på problemformuleringen.
Konklusion
Udgangspunktet for specialet var en kritik af kategorien regulært brug. Kritikkerne Hallstone (2006), Hathaway (1997), Järvinen og Ravn (2014) er enige om, at der er tale om en for bred kategori, idet kategorien ikke indfanger variationer af brugsmønstre. Nærværende undersøgelses formål har været at give et psykologisk bidrag til en forståelse af denne kategori. Det psykologiske bidrag er ment som en komplementarisk forståelsesmodel, idet undersøgelsen har bidraget med en udvidelse af kompleksiteten i kategorien regulært brug, dette ved at vise, hvordan brugsmønstre varierer både over tid, men også brugsmønstre imellem.
Pettersen et al. (2018) påpeger vigtigheden af at forstå, hvorfor nogle brugere vælger at stoppe et regulært brugsmønster. Dette for at skabe viden om de faktorer, der indvirker på, at en bruger motiveres til at stoppe, så politiske beslutningstagere og misbrugsbehandlere kan intervenere så bredt som muligt og i forhold til de områder, der motiverer den enkelte. Jeg har givet mit bidrag til denne vidensskabelse ved at analysere motiver bag både udvikling og afvikling af regulært brug. Jeg har vist, hvordan det tager tid for den enkelte at nå til et punkt, hvor selve brugen af stoffer motiverer til at stoppe. Dette gennem brugerens erfaring med tab af kontrol og konsekvenser for relationer ved fortsat brug. Jeg har argumenteret for et individbundet fokus, idet der er tale om mikrogenetiske forandringsprocesser over tid.
En grundlæggende hypotese var, at stofferne afforder tilfredsstillelse af et bestemt psykologisk behov. Igennem de tre interview har jeg analyseret, hvordan personligt udviklede behov er skabt gennem den enkeltes ontogenetiske udvikling i samspil med omverdenen. Overordnet set er der i alle tre fortællinger et fokus på, at stofferne affordede tilfredsstillelse af et psykisk behov for ro, en følelse af selvtillid og overskud, samtidig med at stofferne affordede hjælp til at overkomme forskellige former for psykiske deltagelsesbarrierer. Ud fra den primære empiri vurderer jeg, at der er tale om, at stofferne afforder brugeren mulighed for at overkomme eller håndtere en psykisk deltagelsesbarriere og derved dækker de et psykologisk behov. Dog er der kun tale om tre informanter, og derfor er resultatet ikke muligt at generalisere.
Dernæst indeholdt problemformuleringen en hypotese om, at tilværelsespsykologiske begreber i en kobling med affordance begrebet og virksomhedsteoriens syn på behov og motiver kan udfolde den kompleksitet, der er indlejret i kategorien regulært brug.
Ud fra den forudgående analyse og diskussion vurderer jeg, at alle tre tilgange søger at overkomme den klassiske dualisme. Tilværelsespsykologien gennem forbundetheden mellem det indre og det ydre, som vi så det i fig. 2 og 3, og affordance begrebet, idet begrebet forbinder den enkelte med miljøet, gennem de muligheder miljøet afforder. Selve virksomhedsteorien er ikke uddybet i dette speciale, men her er det virksomheden i sig selv, der er det forbindende led. Man kan sige, at når mennesker er virksomme, deltager de gennem den menneskelige forbundethed, de gør ting eller virksomhed med hinanden i sociale miljøer. Det mennesker gør, afhænger af de objekter og muligheder der er i miljøet. Det er her de tre tilgange mødes, i det den enkelte gør (virksomheden) med andre, i et givet miljø, som også inkluderer en kultur hvor der findes objekter, som afforder bestemte muligheder. Vi kan altså gennem koblingen af de tre tilgange analysere den enkelte i sin tilværelse, med et blik, der inkluderer både de ydre og indre forhold og hvordan samspillet mellem disse er, dette leder til en analyse af mikrogenetiske forandringsprocesser over tid. Koblingen mellem de anvendte teoretiske begreber gør det muligt at studere både udvikling og afvikling af regulært brug og dermed udfolde kompleksiteten i denne kategori. Der er tale om en dialektisk udvikling, hvor nyt opstår og gammelt forgår simultant. Derfor er der ikke tale om en statisk størrelse, når vi taler om regulært brug. De tre tilgange kan tilsammen forklare, hvordan den enkelte udvikler sit brugsmønster gennem en dialektisk interaktion med omverdenen, og dermed hvorfor et brugsmønster varierer både over tid og brugere imellem.
Gennem semistrukturerede kvalitative interview blev der indsamlet viden om, hvordan fænomenet regulært brug er erfaret i den virkelige verden. Rent metodisk byggede interviewene på en deduktiv tilgang, hvor teorien var styrende for den senere tolkning af empirien. De kvalitative interview byggede på en fænomenologisk tilgang til tre brugeres erfaringer med regulært brug. I interviewene var der inkluderet flere fokuspunkter blandt andet: fokus på relationer og deres betydning for den enkelte; på hvad stoffet affordede den enkelte; samt hvordan hver enkelt oplevede egen deltagelse i livet gennem tilværelseskompetencer og deltagelsesbarrierer. Selve analysen af empirien blev tilrettelagt ud fra undersøgelsens teoretiske begrebsapparat i samspil med interviewguiden. Dette førte til tre ideografiske analyser af tilværelsesprojekter, som alle inkluderede en udvikling af regulært brug, samt hvordan afvikling forekom i to tilfælde. Disse to tilværelsesprojekter har i dag ændret karakter, da der ikke længere forekommer regulært brug af illegale stoffer. Dermed har analyserne tilvejebragt belæg for, at kategorien regulært brug ikke er en statisk størrelse. En af deltagerne har haft perioder i sit forbrug, hvor han stoppede for derefter at starte igen, og han har i dag et modereret regulært brug af illegale stoffer. Dette tilvejebringer belæg for, at et brugsmønster kan variere over tid alt efter, hvad der motiverer den enkelte på et givent tidspunkt i hans/hendes liv. Dermed ikke sagt, at de tre tilfælde er alment gældende, men de kunne tyde på tendenser i udvikling og afvikling af regulært brug.
Metodisk refleksion og konklusion
En bias i tolkningen af empirien er, at der kan være tale om ensidig subjektivitet, idet jeg ikke har stillet spørgsmål, der kunne afkræfte egne hypoteser. Det skal dog nævnes, at et erkendelsesteoretisk formål med undersøgelsen har været at undersøge, om det gav mening at koble affordance-begrebet med tilværelsespsykologiske begreber og virksomhedsteoriens syn på behov og motiver. Den teoretiske erkendelsesinteresse har derfor været beskæftiget i undersøgelsen af, om affordance-begrebet kunne konceptualiseres som bindeled mellem subjektets indre verden og genstandes tilhørsforhold i den ydre verden. Jeg vurderer, at affordance-begrebet tjener dette formål. Affordance-begrebet sammen med tilværelsespsykologiske begreber og virksomhedsteoriens syn på behov og motiver giver mulighed for en nuanceret analyse af den enkelte i sin omgang med miljøet. Forbindelsen mellem det indre og det ydre blev illustreret ved den tilværelsespsykologiske grundmodel. Stofferne som objekter eller substanser i miljøet interagerer med den enkelte, idet han/hun kommer i kontakt med dem gennem deltagelse i kulturer, hvor stofferne er til stede. Men det er ikke alle, der påvirkes på samme måde af stofferne, fordi stoffet afforder tilfredsstillelse på forskellig vis. Tilfredsstillelsen afhænger af de underliggende behov og har forskellig betydning i den enkeltes liv alt efter, hvad det er for behov, der er blevet de styrende. Gennem analysen er det blevet vist, hvordan stofferne affordede den enkelte noget bestemt. Hos P affordede stofferne mulighed for at skabe en identitet, som P følte sig mere i overensstemmelse med. Det hjalp hende med at overkomme en psykisk deltagelsesbarriere i form af utilfredshed med at være en stille og genert pige. Noget lignende var tilfældet for H, som gennem brug af stoffer var i stand til at lægge låg på angsten. Stofferne affordede mulighed for ikke at mærke angsten. Det vil sige, stofferne affordede H mulighed for at deltage på lige fod med andre i tilværelsen og dermed hjælpe hende til at overkomme en psykisk deltagelsesbarriere. Hos G var der også tale om en mulighed for at overkomme en psykisk deltagelsesbarriere, idet stofferne i første omgang hjalp G ud af en svær depression med selvskadende adfærd. Senere i livet affordede stofferne en hjælp til at overkomme psykiske symptomer på PTSD, de affordede dermed G mulighed for at deltage i det konventionelle liv med kone og børn. Ud fra dette konkluderes det, at stofferne har haft en umiddelbar funktionel betydning i hver af de tre fortællinger. I samspil med tilværelseskompetencerne er det blevet vist, hvordan kvalitative forskelle forekommer på baggrund af den enkeltes evne til at positionere sig i forhold til omverdenen. F.eks. det at H ikke har formået at positionere sig i en uddannelsesmæssig kontekst, sådan som både P og G har været i stand til. Dette på trods af, at stofferne affordede hjælp til at lægge låg på angsten. Derfor konkluderes det, at affordance-begrebet i samspil med tilværelsespsykologiske begreber og virksomhedsteoriens syn på behov og motiver kan redegøre for kvalitative forskelle i den betydning, stoffet får for den enkelte samt kvalitative forskelle brugsmønstrene imellem, da der er belæg for, at ikke alle brugere har samme grad af tilværelseskompetencer eller er rettet mod de samme ting i tilværelsen.
Den tilværelsespsykologiske grundmodel blev anvendt som en udvidet forståelse for det psykiske i subjektet. Virksomhedsteorien opererer med genspejlingsbegrebet, men dette begreb giver ikke direkte mulighed for at analysere, hvordan den enkelte vælger at forholde sig til sin omverden og hvorfor. Jeg vurderer på baggrund af de forudgående analyser, at tilværelsespsykologien blandt andet gennem grundmodellen åbner op for en analyse af, hvad den enkelte i sin tilværelse er rettet mod og af, dette gennem de mentale kapaciteter. Yderligere åbner modellen op for en analyse af, hvordan den enkelte vælger at forholde sig til omverdenens muligheder gennem tilværelseskompetencerne position og refleksion. Dette bidrager med en mulighed for at analysere kvalitative forskelle i brugsmønstre over tid, idet tilværelseskompetencerne spiller en betydelig rolle for, hvilke sammenhænge den enkelte positionerer sig i, og hvordan den enkelte vælger at møde og forholde sig til de mulighedsbetingelser, omverdenen møder den enkelte med.
Jeg har gennem undersøgelsen vist, hvordan motiver varierer alt efter de underliggende behov. På overfladen kan regulært brug af illegale stoffer forekomme som ens former for virksomhed, men når vi studerer regulært brug som genstandsrettet virksomhed, kommer det til syne, at der er tale om kvalitative variationer. Både i de behov, som ligger til grund for motivationen og de måder, brugere mere eller mindre frit vælger at positionere sig i forhold til samfundet. Her tænker jeg på, hvorledes en bruger vælger at positionere sig som kriminel, som studerende eller andet. Der er altså kvalitative forskelle i de måder, en bruger udfører regulært brug som genstandsrettet virksomhed.
Undersøgelsen har vist, at en kobling mellem begreber fra tilværelsespsykologien, affordance begrebet og virksomhedsteorien giver indblik i de mikrogenetiske forandringsprocesser, den enkelte gennemgår i udvikling og eller afvikling af regulært brug over tid. Analysen af behov har sammen med de tilværelsespsykologiske begreber givet mulighed for at analysere, hvordan den enkelte har været i stand til gennem tilværelseskompetencerne at udføre genstandsrettet virksomhed på forskellig vis. Det konkluderes, at denne form for analyse bidrager med en psykologisk forklaringsmodel, der kan redegøre for kvalitative variationer inden for kategorien regulært brug.
Perspektivering: Empiriske fund og metodiske refleksioner
Afslutningsvist vil jeg reflektere nogle tanker på grundlag af empirien. Den primære empiri er ikke analyseret med henblik på kønsforskelle. Dog synes det relevant, da både P og H´s fortællinger inkluderer en form for kønsstereotyp opdeling. De søger begge kærester som en form for beskytter, en der har status og venner i gruppen af unge stofbrugere. Kæresten står for at begå kriminalitet, sælge stoffer eller skaffe penge til stofferne ved at begå kriminalitet. Hathaway (1997) nævner, at især mænd rapporterer, at de indskrænker deres brug af illegale stoffer, når de gifter sig med en kvinde som ikke bruger. Omvendt forholder det sig med kvinder, de øger ofte deres forbrug, når de er sammen med en mand, der bruger (Hathaway, 1997). I forhold til forbundethed og måden, den enkelte gør virksomhed på, ser det ud til, at der er nogle forskelle i, hvordan kønnene positionerer sig i forhold til hinanden, og hvilken betydning det får for udviklingen af regulært brug. Fremtidig forskning kunne eventuelt undersøge kønsstereotyp udvikling af regulært brug, for derigennem at finde forskelle i, hvad der motiverer henholdsvis kvinder og mænd til at stoppe eller udvikle regulært brug. Eventuelt kunne modellen for subjektiveret subjektivitet[46] af Pedersen og Bang (2016) være relevant at anvende til dette formål. Dette fordi modellen er en dialektisk-økologisk model, der åbner op for at studere, hvordan den enkelte forhandler både sig selv, samt sociale og kulturelle standarder over tid. Dog vil det være svært at følge brugeres liv over tid, idet livet kan være kaotisk og præget af, at stofferne kommer i første række.
Litteratur
Bang, J. (2009). An Environmental Affordance Perspective on The study of Development – Artefacts, Social Others, and Self.
In Fleer, M. Hedegaard, M. Tugde, J. (Eds.), Childhood Studies and the Impact of Globalization: Policies and Practices at Global and Local Levels. (pp. 161-182). New York, UK: Routledge. (29 ns.)
Becker, Howard, S. (2005). Outsidere – studier I afvigelses sociologi. København: Hans Reitzels Forlag (193 ns.)
Bertelsen, Preben. (1994). Tilværelsesprojektet – Det menneskeliges niveauer belyst i den terapeutiske proces. København Ø: Dansk psykologisk Forlag (Kap. 3, 6) (130,7 ns.)
Bertelsen, Preben. (2013). Tilværelses-psykologi – Et godt nok greb om tilværelsen. Frederiksberg C: Bogforlaget Frydenlund (kap. 1,4,5,6,7,8,11,12,15) (366,7 ns.)
Christensen, G. (2011). Psykologiens videnskabsteori – en introduktion. Frederiksberg C: Roskilde universitets Forlag. (pp. 124-126) (1,8 ns.)
Deckers, L. (2013). Motivation, biological, psychological, and environmental (4.th ed.). Boston: Pearson. (pp. 81-100). (ns. 27,8)
Enerstvedt, R. TH. (1977). Mennesket i et fylogenetisk og ontogenetisk perspektiv. Oslo: Forlaget Ny Dag. (pp. 22-24) (3ns.)
Enerstvedt, R. TH. (1982). Mennesket som virksomhet. Oslo: Tiden Norsk Forlag. (pp. 31-32, 36-44, 46-53, 173-181) (28,6ns.)
Hansen, H. H. (1990). Den kulturhistoriske skole og virksomhedsteorien, en studiehåndbog (PPP Kbh. 1979- 56). Kbh.: Danmarks Lærerhøjskole, Institut for Pædagogik og Psykologi. (pp. 22, 25) (1 ns.)
Hallstone, M. (2006). An Exploratory Investigation of Marijuana and Other Drug Careers: Journal of Psychoactive Drugs, 38:1, (pp, 65-75) (25,2 ns.)
Hammerlin, Y., Schelderup, G. (1994). Når livet bliver en byrde- selvmordsforståelser og problemer ved forebyggning. Norge, Oslo: Ad Notam Gyldendal A/S (pp. 14-19, 125-130) (13,8 ns.)
Hathaway, A. D. (1997). Marijuana and tolerance: Revisiting Becker’s sources of control: Deviant Behavior, 18:2, (pp. 103-124) (26,2 ns.)
Heft, H. (2001). Ecological psychology in context, James Gibson, Roger Barker, and the legacy of William James’s radical empiricism. Mahwah, N.J: Lawrence Erlbaum. (pp. 123-134, 219-225) (19,8 ns.)
Järvinen, M., Demant, J., Østergaard, J. (2010). Stoffer og natteliv. København: Hans Reitzels Forlag. (217 ns.)
Järvinen, M., & Ravn, S. (2011). From recreational to regular drug use: Qualitative interviews with young clubbers. Sociology of Health & Illness, 33(4), (pp. 554-569). (22,5 ns.)
Järvinen, M. & Ravn, S. (2014). Cannabis careers revisited: Applying Howard S. Becker´s theory to present day cannabis use. Social Science & Medicine (1982),100(C), (pp. 133-40). (23,5 ns.)
Järvinen, M. & Ravn, S. (2015). Explanations and expectations: drug narratives among young cannabis users in treatment. Sociology of Health & Illness Vol. 37 (pp. pp. 870–887) (26 ns.)
Knutagård, H. (2013). Introduktion til den kulturhistoriske virksomhedsteori. Århus: Klim (161,5 ns.)
Kohl, K.S., M.L. Kessing, L. Fynbo, D. Andersen, A. Schmidt, M.N. Jensen, M.C. Munkholm. (2016). Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv. København. Det nationale forskningscenter for velfærd SFI. e-ISBN: 978-87-7119-411-1. (pp. 7-31) (27 ns.)
Leontjev, A.N. (2002). Virksomhed, Bevidsthed, Personlighed. København: Hans Reitzels Forlag. (159 ns.)
Mammen, J., Hedegaard, M. (1994). Virksomhedsteori i udvikling. (Psykologisk skriftserie Aarhus 19, 1). Aarhus: Aarhus Universitet, Psykologisk Institut. (pp. 43-59) (16,3 ns.)
Mammen, J. (1989). Den menneskelige sans, Et essay om psykologiens genstandsområde. (2. udg.). København Ø: Dansk Psykologisk Forlag. (pp. 203-250). (33,5 ns.)
Maslow, A. (1954). Motivation and personality. (2. Udg.). New York: Harper. (pp. 19 – 105) (99,2 ns.)
Nielsen, J. Sørensen, N., Katznelson, N., Lindstrøm, M. (2010). Den svære ungdom, 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel. Kbh.: Hans Reitzel. (pp. 7- 103, 133-147, 165- 181) (94,2 ns.)
Nygren, P. (2007). Professionel omsorg for børn og familier – fra teori til værktøj. Danmark: Dansk Psykologisk Forlag. (pp. 81-111) (53,5 ns.)
Pedersen, S., Bang, J. (2016). Historicizing affordance theory: A rendezvous between ecological psychology and cultural-historical activity theory. Theory & Psychology, vol. 26(6), (pp. 731-750) (25,9 ns.)
Pedersen, S., & Bang, J. (2016). Youth Development as Subjectified Subjectivity – a Dialectical-Ecological Model of Analysis. Integrative Psychological & Behavioral Science, 50(3), (pp. 470-91) (29,4 ns.)
Pedersen, M. U., Frederiksen, K. S., Pedersen, M. (2015). UngMap – En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. Århus C: Center for Rusmiddelforskning. ISBN: 978-87-89029-97-9 (pp. 4-27) (15,5 ns.)
Pettersen, H. Brodal, M. (2018). Hvorfor slutter personer med langvarig ruslidelse å bruke rusmidler. STOF nr. 31 (pp. 24-31) (ns. 6,8)
Pettersen, H., Landheim, A., Skeie, I., Biong, S., Brodahl, M., Benson, V., Davidson, L. (2018). Why do those with long-term substance use disorders stop abusing substances? A Qualitative study. Substance Abuse: Research and Treatment, Vol. 12 (18 ns.)
Rubinstein, S. L. (1976). Væren og bevidsthed. København: Gyldendal Nordisk Forlag. (pp. 9-42, 236-265) (64,6 ns.)
Trettvik, J. (2001). En økologisk tilgang til perception og aktivitet. Psyke & Logos, nr. 2 Årgang 22. 485-514. København: Dansk Psykologisk Forlag. (39.9 ns.)
Supplerende litteratur
Brinkmann, S. Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder en grundbog. (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. (pp. 13-55, 463-497, 521-533)
Gibson, J. (1979). The ecological approach to visual perception. Boston: Houghton Mifflin.
Kvale, S., Brinkmann, S. (2010). Interview introduktion til et håndværk. (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. (pp. 223-242)
Pedersen, S. (2015). The ought to be, how to be, or not to be. A study of standards and subjectification processes in high school. København: Det samfundsvidenskablige fakultet Københavns Universitet. (pp. 5-208)
Sonne-Ragans, V. (2012). Anvendt videnskabsteori- Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. (pp. 11-31, 109-132, 209-230)
Internet sider:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kompatibilisme d. 22.10.18 kl. 10
https://da.wikipedia.org/wiki/Designerdrug d. 14.02.19 kl. 10.07
Fodnoter
1) Ud fra de oplysninger vurderes det, at der er tale om regelmæssigt systematisk brug af illegale stoffer, det Becker (2005) ville kalde regulært brug.
2) Hash mere end 20 dage pr. md og andre illegale stoffer mere end 4 dage pr md. (Ungmap, 2015).
3) Jeg har vurderet, at dette var i overensstemmelse med undersøgelsens fænomen, idet kritikken af kategorien regulært brug netop går på, at der ikke kun er tale om hashbrug, men at brugsmønstre ofte inkluderer andre former for stoffer (Hallstone, 2006; Järvinen, Demant, Østergaard, 2010).
4) Jeg vil ikke diskutere modellerne af Becker (2005) og Järvinen & Ravn (2011; 2014), da det ikke er undersøgelsens formål.
5) Her er det svært at sætte skel, da hashbrug ofte kombineres med andre former for illegale stoffer (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010). Der kan være tale om et udbredt forbrug af hash i løbet af ugen, som kombineres med andre stoffer (kokain, ecstasy, LSD, Amfetamin og lign) i weekenden (Järvinen, Demant, Østergaard, 2010). Der er tale om glidende overgange til et regulært forbrug af hårde illegale stoffer såsom Kokain, Heroin, Amfetamin og lign. (Hallstone, 2006; Järvinen, Demant, Østergaard, 2010). Det skal dog nævnes, at tiderne for hvilke stoffer som er mest udbredt, har ændret sig de seneste år, der er ikke længere det samme forbrug af heroin blandt unge, som man så i 1980-1990 (Kohl, et al. SFI, 2016). De personer, som har medvirket i nærværende undersøgelse, var alle unge i 1990érne. Det antages dog, at det er de samme faktorer, der gør sig gældende i forhold til udvikling af motiver (jf. virksomhedsteoriens syn på motiver Leontjev, 2002) til regulært brug og afvikling af regulært brug. Dette er dog ikke undersøgt nærmere. Man kan dog forestille sig, at den enkeltes muligheder for positionering og deltagelse samt måder at blive mødt på (jf. Bertelsen, 2013) kan have ændret karakter i og med, at vi lever i en videreudviklet kultur.
6) Ikke forstået at der er tale om et menneskeligt iboende behov som hos Maslow (1954), men et behov udviklet specifikt i den enkelte gennem virksomhed med og i sit nærmeste miljø (jf. Nygren, 2007).
7) Skal ikke forstås som, at det var et forudgående menneskeligt behov iboende mennesket, som det ses hos Maslow (1954). Men at der kunne være mangeltilstande i subjektets udviklingskontekst, der gennem virksomhed havde lagt fundamentet for, at den rette genstand kunne tilfredsstille dette behov og derefter kunne udvikles til genstandsrettet virksomhed i form af regulært brug.
13) Stoffet som substans i miljøet jf. Trettviks (2001) redegørelse for Gibsons økologiske psykologi.
14) Hammerlin & Schelderup (1994) ser på selvmordet som virksomhed, og hvad det er udtryk for i et menneskes liv. Jeg mener, man kunne anlægge samme perspektiv på brug af illegale stoffer.
16) Modellen er egen fremstilling af Bertelsen (2013) s. 18. Jeg har tilføjet begreberne fri vilje og determinisme for at illustrere, hvordan subjektet i sin virksomhed på en gang er både frit og determineret. Nogle elementer er udeladt for overskuelighedens skyld.
17) For yderligere uddybning af de tre niveauer under positionskompetence henvises til Bertelsen (1994) kap. 6. De tre niveauer er udeladt af hensyn til analysens omfang.
24) I starten eksperimenterede P med hash, svampe, ecstasy og kokain samt heroin som blev indtaget gennem cigaretter, også kaldet en bellman. Dette foregik i nattelivet når P gik i byen med kæresten og hans venner (IP).
33) Vi har gennem analysen set, at brugsmønstre varierer f.eks. med hensyn til kriminalitet og oplevelse af egne kompetencer samt evne til at positionere sig, på trods af at der overordnet set er tale om udvikling af regulært brug.
36) Pettersen et al. (2018) bruger betegnelsen substance use disorders (SUD), men inkluderer også alkoholbrug, som jo ikke er et illegalt stof. Det har ikke været muligt for mig at sammenligne kategorien SUD med regulært brug. Dog har jeg anvendt studiet som reference alligevel, fordi det pointerer, at der sker gradvise forandringer i en brugers liv over tid.
46) Modellen har været anvendt til at studere de forandringsprocesser, unge gennemgår i deres første år på gymnasiet, hvor de skal tilpasse sig en ny kultur og forholde sig til sociale standarder, som ikke før har haft betydning for dem, bl.a. det at drikke øl. Over tid studeres det, hvordan den enkelte forhandler sin egen tilgang og dermed subjektivitet i forhold til sociale standarder og det, disse afforder den enkelte. Samtidig viser modellen, hvordan sociale standarder forhandles på et socialt plan i fællesskabet i en uafbrudt og kontinuerlig dialektisk proces (Pedersen & Bang, 2016).