Emotionsfokuseret Parterapi
Synes I det er svært at få kærligheden til at blomstre i en stresset tilværelse med børn, arbejde og forpligtelser? iPsyk tilbyder emotionsfokuseret parterapi til jer, der ønsker at komme videre med kærligheden i behold. At vælge parterapi er en investering for livet og giver som regel et positivt afkast, i form af større tryghed mellem jer. I vil lære at møde hinanden mere åbent og autentisk og dermed give jeres forhold nyt liv i form af en tryggere tilknytning og højere tilfredshed i parforholdet.
Emotionsfokuseret parterapi er en evidensbaseret metode, det vil sige, at der er bevis for at den virker for de fleste. I kan give jer selv mulighed for at opleve hvordan et et trygt bånd mellem to voksne kan nære og heale sårede følelser både fra nutiden og fortiden. Vælger I at gå i parterapi, gør I noget godt for jeres parforhold, men også noget godt for jer selv. Når I henvender jer som par vil vi først afklare hvor jeres udfordringer befinder sig. Efter at vi har fået afklaret hvor jeres udfordringer er centreret, vil vi arbejde på de områder af jeres forhold, i oplever som mest udfordrede. I er selv med til at planlægge hvilke områder som er mest i behov for en indsats. Jeg hjælper jer med at afdække og forstå hvad det er, der er på spil for hver af jer. Sammen vil vi finde nye forståelser og arbejde hen mod en dialog der øger sandsynligheden for at I kan skabe et tryggere og mere tilfredsstillende forhold. Det skal siges at selvom I måske står og skal til at gå fra hinanden, så er det stadig en god ide at få hjælp til en konstruktiv kommunikation i jeres relation. Gennem terapien lærer I at forstå reaktioner hos jer selv og jeres partner. I får mulighed for at udvikle en øget indsigt i hvordan I kan imødekomme og forstå underliggende behov, både hos jer selv og hos jeres partner.
Prisen er 1175 kr. for en session (75 min), bemærk at for sessioner der starter fra kl 16, er prisen 1375 kr. Se også siden Priser.
Du kan læse mere om parterapi i artiklen Når parforholdet knager