Føle sig i fare for tilskadekomst schema

Personer der har dette schema som dominerende overbevisning lever deres liv i konstant frygt, de tror at en fare eller katastrofe kan indtræffe når som helst. De er overbevist om at noget slemt uden for deres kontrol kommer til at ske.

Katastroferne kan f.eks. være:

  • Pludselig sygdom
  • Naturkatastrofer
  • At blive offer for kriminalitet
  • At risikere ulykker
  • At miste penge
  • At blive sindssyg eller få et nervesammenbrud

De er sikre på at en ulykke vil ske og at de er ude af stand til at forhindre det.
Grundfølelsen er angst – rangerende fra lavt niveau af angst til panik anfald for fuld udblæsning.
Disse klienter er ikke bange for at klare hverdags ting, som den afhængige og usikre er det, de er snarere bange for katastrofiske begivenheder.

Typisk bruger personen undvigelse eller overkompensering for at håndtere dette schema.

  • At begrænse sit liv
  • Undvige frygtede situationer
  • Dulme med beroligende medicin
  • Laver påtvungne handlinger for at undgå noget frygtet i at ske (kompulsioner= tvangshandlinger)
  • Udfører magisk tænkning med henblik på at undgå og forhindre det frygtede i at ske (Kan være tvangstanker eller obsessioner)
  • Stoler på tryghedssignaler f.eks. en person de stoler på (eller tryghedsobjekter en amulet, medicin)

Alle formerne for adfærd har det formål at stoppe dårlige ting i at ske.

 

I fare for tilskadekomst schema
Føle sig i fare for tilskadekomst

Mål for behandlingen

Målet med behandlingen er at få personen til at sænke sine skøn over sandsynligheden for katastrofale begivenheder og hæve sine evalueringer af egen evne til at klare de ting der sker.

  • Sænke personens skøn af sandsynligheden for en katastrofe
  • Øge personens tiltro til egne evner, at de kan og er i stand til at håndtere de ting der sker i livet

Ideel set indser personen at deres frygt for katastrofe er stærkt overdrevet og at de rent faktisk kan komme igennem svære ting i livet.
Det ultimative mål er at hjælpe personen til at stoppe undvigende eller overkompenserende adfærd, og i stedet se det de frygter i øjnene (selvfølgelig inden for sunde fornuftige og acceptable grænser). Vi opmuntrer f.eks. ikke personen til at svømme langt uden for kysten eller køre i stærkt stormvejr, etc.