Straffende schema

Kærnen i dette schema er en overbevisning om at mennesker inkl. en selv fortjener straf ved fejltagelser. Personen fremtræder som moraliserende og intolerant. Personen har svært ved at tilgive fejltrin, både hos sig selv og andre. Der er ingen undtagelser for reglen og personen fremviser en uvillighed til at se på formildende omstændigheder. Personen føler ikke empati for den som har fejlet, i forhold til deres egen opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Tilgivelse tillades ikke uden straf og der er ingen nåde.

Dette schema opdages ved den straffende, bebrejdende tone personen taler i, når andre har lavet en fejl, eller opfører sig forkert i deres øjne. Det lyder som en moraliserende og autoritær forælder der taler nedgørende og bebrejdende om en anden persons opførsel. Den underliggende tone i personens stemme kræver en form for afstraffelse af de fejl andre begår. Der er ingen blødhed og medfølelse. Der er en tendens til at staffen som personen ønsker at udøve, er for alvorlig i forhold til situationen og de omkringliggende forhold.
Det straffende schema kan optræde sammen med andre schemaer, særligt ufravigelige normer og defekt/forkert. Ofte ses dette schema hos personer med borderline, de føler sig forkerte og straffer sig selv for at føle sig forkerte og den smerte det indebærer, f.eks. ved at sulte sig selv, råbe ad sig selv, skære i sig selv, eller på andre måder udføre en straf overfor sig selv. Den narcissistiske person kan have det straffende, særstatus schemaet og de ufravigelige normer samtidig, de føler sig berettiget til at dømme og eksekvere straf over andre uden medfølelse og empati for den der har fejlet.
Straffende og moraliserende schema
Straffende og moraliserende
Mål for behandlingen
Det fundamentale mål for behandlingen er at hjælpe personen med at være mindre straffende og mere tilgivende, både overfor dem selv og andre. Personen arbejder på at opbygge empati og tilgivelse og se mennesker som de er, med alle deres fejl og uperfektheder. Målet er at hjælpe personen til at tage formildende omstændigheder i betragtning og reagere afbalanceret i forhold til situationen. Målet er at hjælpe personen til at se, at straf skader mere end det gavner, en assertiv og empatisk tilgang hjælper andre til at forstå vigtigheden af ens behov så de bedre kan imødekomme. Kan andre ikke imødekomme eller kommer de til at fejle er straf ikke metoden der giver de bedste resultater.