Særstatus, særrettighed, selvovervurderende schema

Når en person kommer med schemaet "særstatus, særrettighed og selvovervurderende" er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer, eller repræsentationer.

Generelt skelnes der mellem disse 3 kategorier
  • Rent særstatus schema – Her er der tale om personer der som børn har haft en særstatus. De kan være blevet behandlet af forældre eller andre signifikante personer, som om de var bedre end andre. De er blevet forkælet som børn og har ikke lært grundlæggende principper om ligeværdighed. Deres opvækst kan have været præget af særbehandling, manglende grænsesætning og de har måske haft rettigheder andre jævnaldrende ikke havde.
  • Den skrøbelige særstatus (beskrives som narcissisten) – Når en person viser tegn på narcissisme eller skrøbelig særstatus, er der ofte tale om, at personen overkompenserer for underliggende schemaer, f.eks. det at føle sig defekt/forkert, eller en mangel på nærhed og kærlig kontakt. Det at opføre sig, som om man har særstatus, eller overkompenserer ved at føre sig frem, dækker ofte over et skrøbeligt ego. Personen vil formentlig fornægte at det hænger sådan sammen. De virker udadtil store i slaget, kan opføre sig som om de er lidt vigtigere and andre, har tendens til at prale med præstationer eller bekendtskaber der vil få dem til at stå i et godt lys, de tilkæmper sig status i sociale relationer. De opfører sig charmerende og er dygtige manipulatorer, men på undersiden eller når du er alene med dem, er det en helt anden side der kommer frem. De kan have svært ved at udvise empati og deres egne behov vil være det der er i forgrunden. Narcissisme kommer til udtryk på et kontinuum, hvor vi i den ene ende kan have milde grader af narcissistiske træk. F.eks. en person der hævder sig selv, fører sig frem, har svært ved empati og gensidig respekt, til den anden ende af skalaen, hvor der kan være tale om direkte ondskabsfuld og udspekuleret opførsel. Craig Malkin har udgivet bogen Narcissisme det dårlige og overraskende gode ved at føle sig helt speciel. Hvis man som læser er interesseret i at forstå mere om narcissisme kan den anbefales.
  • En tredje gruppe kaldes for dependente med særstatus – Det er en blanding af dependent og særstatus. Disse personer føler sig berettiget til at være afhængige af andre og at andre skal tage sig af dem. De mener andre skal imødekomme deres behov for tøj, mad, husly, transport mm. De bliver vrede hvis andre ikke kan leve op til det. Under særstatus schemaet eller sammen med det finder man ofte usikker i daglige gøremål, hvor personen ikke har en fornemmelse af egne kompetencer og derfor føler sig usikker eller ude af stand til at leve på egen hånd.
Generelt føler personer med særstatus sig specielle, de kan føle sig lidt bedre end andre mennesker. De føler de hører til en elite, hvor de har krav på specielle rettigheder og privilegier. De føler ikke de er bundet til almene principper om gensidighed som er guidende for almindelig sund human interaktion. De prøver at kontrollere andres adfærd for at få egne behov imødekommet, uden empati eller hensyn til andres behov. De insisterer på at de skal have lov til at sige, gøre, og have hvad de vil, uanset omkostningen for andre. Typisk adfærd inkluderer: overdrevet konkurrence minded, snobberi, dominere andre mennesker ved at hævde sig selv, hævde magt på en sårende måde, påtvinge andre eget synspunkt, manipulere og forføre for at få sit eget behov tilgodeset, manglende respekt for andres grænser.
Nu kan det lyde meget negativt at have dette schema og derfor er det vigtigt at vi forstår at dette schema, ligesom de andre schemaer, udspringer af manglende sund kærlighed og sund grænsesætning i barnets tidlige år.
Særstatus schema
Særstatus
Mål for behandlingen
Det basale mål med behandlingen er at hjælpe personen med at acceptere princippet om gensidighed i menneskelige interaktioner. Ingen har ret til særbehandling frem for en anden. Personen hjælpes til at forstå, hvordan egen adfærd kan såre andre og føre til følelser af tomhed. Målet er at personen udviser respekt for andres grænser og accept af at andre også har behov med ret til at blive imødekommet. Alle har lige ret og lige værd. Ingen har ret til at dominere andre eller påtvinge andre bestemte betingelser eller synspunkter. Ved sund human gensidighed accepterer vi at alle har behov med ret til at blive imødekommet og respekteret, alle kan begå fejl og er menneskelige og har ret til at blive vist forståelse, empati og respekt.
Sunde individer dominerer og mopper ikke andre, men respekterer at andre har rettigheder og behov. Impulskontrol og det at følge fornuftige sociale normer om gensidighed og respekt er en vigtig del af behandlingen.