Mangel på nærhed og kærlig kontakt

På engelsk hedder dette schema emotionel deprivation og med det menes, at man tidligt i livet er blevet frarøvet følelsesmæssig nærhed, varme og kærlig kontakt. Dette schema er et meget udbredt schema og forekommer hos mange der søger hjælp, dog kan de fleste ikke genkende schemaet i dem selv. Formentlig fordi de aldrig er blevet opmærksomme på hvad det var de egentlig manglede tidligere i livet. Når et behov ikke er blevet mødt, kan det være svært at vide, at behovet overhovedet findes.

Personer med dette schema føler sig ofte ensomme, bitre eller deprimerede, men uden at vide hvorfor. Det kan også være at der er vage uklare symptomer, som senere viser sig at være relateret til dette schema. Som regel forventer personer med dette schema ikke at andre mennesker inklusive terapeuten vil vise omsorg, forståelse og beskyttelse. De føler sig emotionelt frarøvet og føler måske ikke at de får udtrykt nok varme følelser. De føler ikke der er nogen der kan give dem styrke, vejledning og omsorg.
Grundfølelser kan være
  • Misforstået
  • Alene i verdenen
  • Snydt for kærlighed – aldrig få den kærlighed man savner
  • Usynlige eller tomme
Der findes tre typer frarøvelse eller mangel på nærhed og kærlig kontakt:
  1. Frarøvelse / mangel på omsorg – Typisk har der ikke været nogen til at give kram og kærlig opmærksomhed i form af fysisk omsorg f.eks. blive aget, holdt om, krammet, trøstet, Det kan være forældre eller vigtige omsorgspersoner har taget afstand fra at give fysisk omsorg og varme af en eller anden grund.
  2. Frarøvelse af empati – der har ikke været en vigtig omsorgsperson, som virkelig har forsøgt at vise empati, ingen der virkelig har forsøgt at lytte og leve sig ind i barnets følelser og behov, det vil som regel resultere i at følelser ikke er blevet valideret og behov for nærhed er ikke blevet imødekommet tilstrækkeligt
  3. Frarøvelse af beskyttelse – der har ikke været nogen til at beskytte og guide barnet. Dette efterlader personen med en følelse af at stå alene og ubeskyttet i verdenen
Hos mange personer er dette schemaet ofte kædet sammen med ofre sig schemaet
Typisk vil en person med disse schemaer ikke spørge nære relationer om hvad de virkelig har brug for følelsesmæssigt, de udtrykker ikke et ønske om at få støtte og kærlighed. I stedet fokuserer de på at spørge den anden hvad han/hun har brug for og siger meget lidt om egne behov. De opfører sig som om de er stærkere end de føler sig inde i og de forstærker manglen på omsorg og varm kontakt ved at opføre sig som om de ikke har følelsesmæssige behov. Så de spørger ikke efter det de mangler rent følelsesmæssigt og får det dermed ikke.
De vælger ofte partnere der ikke kan eller ikke vil give følelsesmæssigt. De vælger partnere der er tilknappede, kolde, selvcentrerede, eller trængende og dermed får de ikke noget følelsesmæssigt tilbage. Andre mere undvigende bliver enspændere, de undgår intime følelsesmæssige relationer fordi de ikke regner med at få noget fra dem.
Personer der overkompenserer for schemaet har det med at blive krævende eller vrede når deres behov ikke bliver mødt. De er somme tider narcissistiske: fordi de blev forkælet og havde særstatus som børn, men samtidig emotionelt frarøvet, så de har udviklet en stærk følelse af berettigelse til at få deres behov mødt. De føler de må være ubøjelige i deres krav ellers får de ikke noget overhovedet. Andre er blevet forkælet på andre måder med f.eks. materielle ting, ikke skulle følge regler som andre følger, eller er blevet beundret for et bestemt talent, men de har ikke fået ægte kærlighed.
En anden tendens hos personer med schemaet er en lille procentdel, som fremstår alt for trængende. De kan udtrykke så mange behov, så intenst, at de virker klyngende eller hjælpeløse. De kan have mange fysiske klager og psykosomatiske symptomer, den sekundære gevinst er at få opmærksomhed og omsorg fra andre omkring dem, dette er dog sjældent bevidst.
Mangel på nærhed schema
Mangel på nærhed og kærlig kontakt
Mål for behandlingen
Et vigtigt mål er at blive opmærksom på følelsesmæssige behov. Når en person ikke er vant til at få følelsesmæssige behov mødt, er personen ofte ikke klar over at egne behov ikke er imødekommet. Det kræver en særlig indsats at blive bevidst om sine følelsesmæssige behov og udvikling af evnen til at kunne udtrykke dem passende.
Et andet mål er at hjælpe til at forstå at behov er naturlige og rigtige, ethvert barn har brug for omsorg, empati og beskyttelse og det har vi stadigvæk som voksne. Gennem terapien vil vi identificere de følelsesmæssige behov og lære at opbygge relationer til mennesker der er i stand til at imødekomme følelsesmæssige behov.
Det er ikke sådan at andre mennesker per automatik er frarøvende og følelseskolde, men at personer med dette schema har lært adfærdsstrategier der enten leder dem til at være sammen med mennesker, som ikke giver, eller også afskrækker de dem som rent faktisk kan give, fra at møde deres behov. Denne indsigt er vigtig for det terapeutiske forløb.